Min mor var engang en ret klog kvinde

Altså ikke fordi hun ikke er det mere, nu er hun bare blevet gammel og ikke helt så opmærksom på mine behov som da jeg var en lille pige. Ja hvor f….. vil hun hen, tænker du vel allerede!? Men altså, da jeg var barn havde min mor altid planlagt en morgen-julegave til os børn. En gave som hun vidste vi kunne bruge flere timer på i løbet af dagen før den store, store juleaften. Selv var jeg typen der var tæt på at dø af spænding hele juleaftensdag, så lidt afledning med en god lille leg, var absolut ikke af vejen.

Jeg husker stadig helt tydeligt en jul, hvor jeg fik en lille bitte dukke med en kurv som seng, min mor havde syet tøj, dyner og puder. Kan stadig huske den lille lyseblå cardigan som dukken havde på, med retstrikkede kanter – vildt hvordan den slags kan lagre sig i hukommelsen!

Du er sikker mindst lige så klog som min mor, men måske har du ikke liiiige har tid til at sy, strikke og gøre ved!? Så vil jeg foreslå et lille kig på mine små broderikit, som også kunne være gode at fordrive tiden med på juleaftensdag. Og køber du for over 150,- kr senest d.19 december, så smider jeg en lille tillægs-pakke med ekstra underholdning i kuverten, helt kvit og frit – og fyldt med ekstra underholdning i form af 4 små stykker filt og forskellige lækre pailletter. PERFEKT, JEG MÅ EN TUR I SHOPPEN!

1 Comment

  1. Lis 14. december 2012 at 18:27

    Der er vist altid ting som vi har knivskarpt i vores erindring fra vores barndom.
    jeg kunne faktisk se den lille dukke med cardigan og kurven som seng.

    God week-end.

    Kh. Lis

    Reply

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *