I 25 år har jeg trofast lavet hyldeblomstdrik, så det er ligesom ikke sommer før der er saft på flaskerne. I år har jeg været et nøle-hoved, så jeg var lige ved at tro det ikke lykkedes, men i aftes cyklede jeg en tur langs engen og plukkede de absolut sidst blomsterklaser i mit område, puh ha, jeg nåede at redde vores sommer i sidste øjeblik!
Jeg bruger en opdateret udgave af den gamle opskrift fra Tørslleffs “Den grønne syltebog”, som jeg arvede efter min farmor i tidernes morgen.
20 hyldeblomst-klaser, 25 g citronsyre, 1 økologisk citron i halve, 1000 g økologisk rørsukker, 1 l kogende vand, evt. 1 tsk. flydende Atamon. Lad det trække tildækket 4-5 dage og rør ind imellem. Hæld på skollede og Atamon skyllede falsker. Eller undlad Atamon og frys saften i stedet.
Med duften af hyldeblomstdrik i næsen, vil jeg ønske alle en vidunderlig sommer weekend :0)
mmm. hyldeblomst… bliver helt tørstig, jeg må ha fat i nogen hyldeblomst saft 🙂