Gamle æg……

Ja lækkert lyder det jo ikke, men de er heldigvis bare gamle som i, lavet i 2008 til Hendes Verden og fundet frem fra gemmerne, for teknikken er faktisk rigtig god. Jeg kan også let visualisere mig frem til fine børnestreger på sådanne æg – ville være så super fint!

Sådan gør du: Stik hul i top og bund af et æg, pust æggehvide og blomme ud, – brug evt. en ægge puster og skyl efter med vand. Pak æggene ind i silkepapir (OBS! vær sikker på at dit silkepapir afgiver farve!) og kom dem i varmt vand, så farven sætter sig på ægget – på denne måde bliver overfladen lidt struktureret. Lad æggene tørre. Mal små motiver på æggene med acrylfarve. Sæt snor i ægget.

Materialerne fra: Creativ Company (ægge puster, acrylfarver), Panduro hobby (silkepapir)

TIP. Brug et lille stykke piberenser/chenille i enden af snoren inde i ægget, til at stoppe snoren.

3 Comments

  1. Conny 4. april 2012 at 12:19

    Sjovt, du viser gamle æg! I går fik jeg en bakke æg, som min mor har gemt fra 1989 – fine marmorerede påskeæg, som min dengang 3-årige søn har malet med vandfarver. Meget sjovere og kønnere end meget af den færdiglavede plast- og plydspåskepynt 🙂

    Reply ↓
  2. KirstenK 6. april 2012 at 15:49

    Hvor er de fine med de små fugle på…jeg har også masser af gamle æg!

    Reply ↓
  3. Marina 9. april 2012 at 17:17

    Det er nemlig en super fin og meget nem metode som jeg også ofte har brugt. Jeg kan dog ikke male så fine påskefugle som du.

    Reply ↓

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *