
Sidste år pyntede søde Céline sit hjem op til jul – Anitta og jeg lavede en julebolig til Alt For Damerne og i denne uge kan du se Célines fine julebolig.

Foto Anitta Behrendt
Smukke foldede stjerner, se HER hvordan du gør!

Foto Anitta Behrendt
Flot Cedertræ i potte og kig ud i den sneklædte have.

Jeg har lige gået og lavet en decoupage ramme til en opgave og tænkte at et lille fif til at lave hjørner, på en let måde, måske var noget du kunne bruge!?? Så jeg tog lige lidt trin foto!

Pensel lim på ramme og evt. også på papiret, særlig hvis papiret er kraftigt, f.eks. tapet, kan det godt trække noget lim (decoupagelak fungerer både som lim og lak). Brug evt. en klud til at glatte ud på ydersiden, så der ikke kommer små bobler under papiret.

Klip hjørnerne til – på ydersiden klippes langs den ene kant, så du kan bukke siderne ind over hinanden. På indersiden klippes skråt mod hjørnet, så kan du bukke op om begge sider og om på bagsiden af rammen.

Når næste side skal limes på, lim da fra midten og næsten ud mod hjørnerne, fold hjørnet som vist og klip i folden – lim det sidste stykke. Når alle sider er færdig, så lad rammen tørre og laker efterfølgende et par gange.
Tip. Du kan lave de to sider foroven og forneden som vist på foto 2 og de sidste to sider som vist herover.
Mere inspiration? Så kig HER og HER
Info. Papiret med neon er fra Rie Elise Larsen, papiret med fugle er fra Panduro hobby, hvor du også kan finde decopagelak og trærammer.

Det er som om uglerne ikke vil stoppe med at flyve ind på mit arbejdsbord, det må være deres charme og alle deres sjove ansigts udtryk, der lokker. Uanset hvad, så er der her en lille sjov ugle på en æske, enten til børneværelset, til fin gaveindpakning eller bare for sjov. Eller lav fine ugle kort, se dette som Jane har lavet.
Sådan gør du: Æsken her var lyserød ellers mal den først med akrylmaling, i den ønskede farve. Klip de forskellige dele til uglen ud, og lim på med decopagelak eller limlak(fungerer både som lim og lak) – lad tørre og laker efterfølgende med decopagelak/limlak.
Æsken er fra Panduro Hobby, papir fra CChobby og Rie Elise Larsen.

Limlak og efterårsblade fungerer rigtig godt sammen, det er let at arbejde med og her kan også de mindre børn være med.
Sådan gør du: Mal bunden på dit lærred med akrylmaling fortyndet med meget vand, lad det tørre. Tryk evt. som HER med blade og pensel med limlak, læg de friske blade på og pensel igen med limlak. Drys evt. lidt diamant glitter på og lad det hele tørre. Limlakken får bladene til at holde deres smukke farve.

Nu er efteråret for alvor tonet frem, alle de flotte farver lyser op og gør dagene smukke. Og har du lyst til at gemme skønheden, så er her en lille ide når du har været i skoven med børnene og samle smukke blade. Pres bladene let eller brug dem helt friske, mal let med akrylmaling på bladet – bland gerne flere efterårs farver og tryk på let karton eller akvarel papir.
TIP. brug et stykke avispapir over bladet, når du skal køre hånden hen over bladet for at trykket skal komme på papiret.
TIP. Lav et prøvetryk før, så du får fornemmelsen af hvor meget farve der skal på for at trykket bliver tydeligt og ikke smattet.
Og så lige et ønske herfra om en dejlig efterårsferie til jer alle!

Lige nu sidder jeg og spiser dejlig fødselsdagskage hos min veninde (dejligt at teknikken kan klare udgivelserne for en!) – mums. Hvis du har lyst til at lave et tegne, scrap, klippe klister kort, så er her en lille ide du måske kan lade dig inspirer af!??

Sådan gør du: marker størrelsen på dit felt (her 9×9 cm). Tegn blomster og blade med sort vandfast tush langs dit felts kanter, og dekorer med hvid og neon tush (Panduro hobby har dem). Tryk et S med akrylmaling og en stencil fra Panduro hobby på et lille felt af Børsen (den har en fin laksefarve). Klip felterne ud og lim dem på kortet. Dekorer med Masking tape langs kanterne.
Ps. Ideen kunne også være fin i en ramme.

H som i Home made, H som i Hand made og H som i Hans min elskede :0) Endnu en dims til hjemmet og hvad pokker skal vi så bruge de små fine bogstaver til??

Ja altså, jeg bruger dem i min sættekasse, i små tableauer og så lige på forsiden af vores nye bog Home made, som stille og roligt bevæger sig i retning af trykkeriet, ih det det er så mega spændene og jeg glæder mig til oktober når jeg får den i hånden.
Hvis du vil have lidt teknik tips til at lave bogstaverne, så kommer de i morgen i Karen Maries krea magasin #5 – du kan tilmelde dig HER

Der er så KEDELIGT på mit værksted i dag – øv! Går og laver min absolut største hade opgave – momsregnskab, gys!! Og hvad kan være bedre end en lille afledningsmanøvre??

For i går var der rigtig meget sjovere på værkstedet – Mette og jeg lavede nemlig akvarier. Og nogen små finurlige og fine af slagsen, i små æsker – med sand og limlak i bunden og så fuld gas på fisk, frække muslingedyr og søstjerner.

Hvis du har lyst til at lave akvarier med dine børn, så kom til Gentofte hovedbibliotek på lørdag d.3 sep. kl.11-14, måske vi ses?

Min dejlige søn Rasmus er rejst til New York med sin søde kæreste Ane, de skal læse et semester der. Vildt og overvældende, at min søn er blevet SÅ voksen – sig mig lige, hvornår var det lige det skete?? Tror måske det var en af de dage, hvor jeg var godt i gang med at leve livet, men jeg synes bare lige han sad der foran på cyklen med sit lyse hår. Nu tænker jeg “det er Rasmus før jeg når at blinke”, når jeg ser unge mænd med deres små børn på cykel, sådan ændres ens roller sig ganske stille og roligt. Det er vildt det liv som det går, nærmest uden man opdager det.
Nå der røg jeg lige i lidt tænksomhed, ville egentlig bare vise jer lidt af den mini krea gave som moar lavede til de unge mennesker. Der var dømt mini hygge (lidt til væggen, lidt til bordet) til den nye lejlighed, Masking tape og kærlighed.

Mini familiealbum, som også indeholder nogle af de aller vigtigste opskrifter fra familiens kogebog.

Mini jul på dåse – kan ikke afsløre indholdet for den åbnes først til december :0)

Nogen gange er der bare mærkelige ting, som er for lækre, som er så uimodståelige, at de må ejes. Det er ikke fordi de har stor værdi på nogen anden måde end deres lækkerhed, så i dag står den på lækre Resin blomster i dejlige farver.

Jeg har set mange bruge dem på fingerringe og øreringe – du kan købe dem hos Smyks, som i øvrigt har alt hvad hjertet kan begære til smykke krea arbejde.
Ps. og de har maaaange farver det var helt håbløst at vælge :0)