Workshoppen henvender sig til dig der arbejder med børn på SFO/klub eller i håndarbejde i de mindste klasser. Til dig der trænger til nye ideer til alle de dejlige stofrester som depotet bugner af, til dig der skal ha´ fyldt værktøjskassen og idekataloget op med ny viden.
På en hel dag lærer du:
- Noget om nye textile materiale kombinationer.
- Nye måder at anvende de kendte materialer, som står og glaner på depotet.
- En masser nye konkrete ideer til forskellige textile projekter.
- Gode teknikker der fungerer og er lette at videregive til børnene.
Når du går hjem er du blevet rigere på
- Viden og teknikker som gør det lettere at sætte børnenes virkelyst i gang (genbrugsideer, små dyr, billeder, collager osv. osv.)
- En masse konkrete ideer, som kan inspirere børnene og sættes gang i den kreative åre.
- Bunker af små fif, som på sjove måder kan pifte op på de lidt kedelige materialer.
- Forskellige skabeloner til brug på værkstedet.
- Fornøjelsen ved selv at have fordybet dig en hel dag i det kreative, i dejlige materialer og samtidig at have fået fyldt op på den kreative konto .
Næste workshop d.22 oktober 2013, kl.10-15 i København Pris 1350, + moms og inkl. alle materialer samt frokost og kaffe/the.