Et nyt broderet fællesværk “Mødet i sting” er på vej og du er inviteret til at bidrage til værket.
Værket er en kommentar til alt det der er sket igennem covid nedlukningerne, hvad gjorde det ved os ikke at kunne være sammen, ikke at kunne gi´ et kram og ikke at kunne danse med hinanden? Og hvordan er det så nu, hvor vi igen må røre ved de samme ting, hvor vi må være tæt og være sammen – hvad har det affødt af tanker og overvejelser? Kunstprojektet MØDET er støttet af Slots og kulturstyrelsen.
Hvad går det ud på: vi broderer sammen på en kæmpe broderiramme Ø 90 cm. Rammen er spændt op, så vi kan arbejde fra begge sider og på den måde samarbejde om stingene, ved at stikke nålen igennem stoffet til hinanden. Jeg har lavet en komposition, overført en masse hænder til stoffet og valgt en bunke farver som vi broderer med. Du skal bidrage med din nysgerrighed, dine hænder og lysten til at bidrage med dine sting til et stort fællesværk.
Hvordan deltager du: du kommer forbi Anneberg kulturpark. Enten skriver du en mail til mig på kontakt@karenmarie.nu og booker en time, eller du kigger blot forbi i workshoptiden.
Hvem kan deltage: Alle kan deltage begyndere, øvede, børn, unge og voksne.
Hvornår sker det: d. 15-16-17 september kl.12-16 og d.18-19 september kl.11-16
Hvor: i Kunstnerfløjen i Anneberg Kulturpark, Annebregparken 35, 4500 Nykøbing Sj.
Hvad sker der ellers: samtidig med mit kunstprojekt kører to ander spændene projekter som du også kan deltage i, læs mere her under:
“MØDET / FÆLLESSKAB”
I forbindelse med et større kunstprojekt under temaet “MØDET” – der forholder sig til hvordan vi møder livet igen efter coronaens restriktioner -vil vi invitere til workshop “MØDET/FÆLLESSKAB”.
Sting broderes og hænder skaber i fællesskab broderi i stor skala. Billede- og tekstilkunstner Karen Marie Dehn inviterer publikum i alle aldre til at bidrage til, og gi’ en hånd med tilblivelsen af et fællesværk.
Skuffer og skabe monteres i en scenografisk opstilling, Billede & Pop Art-kunstner Anette Andersen og publikum skaber de grafiske linjer og ord der har betydning for det enkelte individ.
Silhuetter af publikums kroppe i alle aldre og størrelser, aftegnes af billedkunstner Karina Funch, og monteres i en transparent box, hvor publikum får lov at hænge og danse, skubbe og mærke hinanden i et møde.
Projektet udføres sammen – hver for sig.
Der vil være fokus på hvordan man kan bidrage til – samt hvilke værdier man kan hente i Mødet / fællesskabet, og tilrettelægges med synergi i fokus.
Alle er velkommen og vi glæder os til at møde Dig. Workshopperne er gratis og støtte af Slots og kulturstyrelsen.
Vi byder indenfor
d. 15.-16.-17. september kl.12.00 – 16.00
d. 18.-19. september kl. 11.00-16.00