Jeg har lyst til at fejre sommeren med noget mere broderi, så jeg har været lidt impulsiv og smider her et par workshops op og krydser fingre for at du har lyst!! For at fejre broderiet og sommeren endnu mere, får du oven i købet dejlig lave og ret sommerlige priser!
Det ene, broderiworkshop, er en ny type mini på 3 timer, hvor vi jonglerer med 2 sting og udforsker dem til bristepunktet. Den anden er en 6 timers sommerbroderi i mit sommerhus i Rørvig, hvor en lille eksklusiv gruppe (mit sommerhus har sin begrænsning ;0) får mulighed for at indsnuse skoven, mens vi lader garn og nål arbejde med smukke farver og motiver.
Broderi-tirsdag d.11 juni kl.16-19 på Vesterbro,særlig sommerpris 350,- kr. Læs mere om workshoppen HER
Sommerbroderi fredag d.21 juni, kl.10-16 i Rørvig, særlig sommerpris 900,- kr. Læs mere om workshoppen HER
PS. Der jo også stadig mulighed for at deltage en uge på Rønde højskole, eller 2 dage på Møn
PPs. Og er du medlem af Danmarks håndarbejdslærerforening, så får du 20% på Rønde højskole!
Flot flue 😀
Jeg når det sikkert på et tidspkt, at komme med på et af dine kurser/workshops, det er jeg sikker på.
Kh. Lis
Lis – Ja selvfølgelig gør du det ;0) Lover det blir´ hyggeligt :0)
Ha. Det ser superlækkert ud med sommerbroderi. Jeg ville SÅ gerne med på workshoppen i Rørvig, men jeg kommer først til Sjælland den 23. juni – så ka’ du ikk’ lige lave en workshop mere i uge 26? Mange venlige tanker og tak for din meget inspirerende blog – og nu med insekter 😉
Birthe – Ja det er da ærgerligt, men tror ikke der bliver plads til flere sommerworkshops i år! Og tak skal du ha´ , håber du nyder Berlin :0)
Hvor lyder det skønt og den flue der – den er altså ret SKØN!!! Glæder mig til snart at få en dejlig lang ferie hvor jeg kan få tid og ro til at fordybe mig lidt i den inspiration der hele tiden strømmer ind 🙂
Mette – ja er blevet lidt bidt af insekter, de er så farverige og har så mange fine strukturer – perfekte broderi-ofre :0)