Sommer, sol og dejlige strandfund

Hænger til dugen med sten og muslingeskallerSå blev det ferie, her i vores dejlige hus i Rørvig –  ferie med lange morgener, hyggelige stunder og masser af tid. Tid til strand, tid til ture og tid til at samle de dejligste strandfund. Helt fra jeg var barn har jeg haft denne samlermani – altid set det smukke i alverdens små sten, muslinger og pinde på min vej. Jeg må tilstå, at jeg nu som voksen, stadig har et øje på sandet når jeg går en tur, altid klar med en ny lille  udstilling med alle mine strandfund.

Da jeg nu har det store privilegium, at leve af alle mine små pudsige ideer så er der da også lige et par stykker, som jeg tænker kan glæde andre end mig, denne sommer. Her er sten, perler og muslinger bundet på tynd farvet bomuldssnor og fastgjort på en klemme til at hænge på dugen. Den samme ide kan også sagtens bruges til en lille uro til vinduet. Jeg synes det giver et dejligt modspil til naturens skønhed, at bruge meget skrappe farver sammen med fundene.

6 Comments

  1. Marina 17. juli 2009 at 22:48

    Sjovt og klassik. Mine unger og jeg slæber halve strande med hjem og det er altid hyggeligt at bruge tingene til noget. De fleste sten og skaller havner nu bare ude i gårdhaven hvor jeg har valgt at der skal være god plads til den slags.

    Jeg har før brugt sten med hul i kombineret med perler til at holde sommerdugen men der brugte jeg en færdig dugholder som basis, jeg kan godt lide at du har brugt den lille klemme. Det er nemt og ser fint ud.

    Reply
    1. Karenmarie 18. juli 2009 at 9:43

      Marina – hvor er det dejligt med dine kommentarer:0) tror mine sommer ferie indlæg kommer til at handle om alle strand fundene, det passer ligesom til sommerhus livet:0)

      Reply
  2. Marina 18. juli 2009 at 11:50

    Kære Karen Marie. Jeg er ret vild med din blog og ville ønske der var flere som dig på dansk. Jeg vil meget gerne anbefale dig over på Badut, men der kommer ofte flere hvis jeg referer til noget konkret. Må jeg tage dette billede med klemmerne og bruge det i min anbefaling af din blog. Jeg skriver naturligvis også at det er dit billed.

    Reply
    1. Karenmarie 19. juli 2009 at 20:30

      Marina – Så kom jeg på – underligt når den teknik ikke fungerer. Dejligt at du kan li mine ting og skønt, at du vil nævne mig på din blog, tak for det! du bruger bare billedet!

      Reply
  3. Mona 20. juli 2009 at 11:28

    Hej, jeg fandt lige din blog via Marinas. Jeg synes nok der var noget genkendeligt ved dit navn – og ha, ha, det er fordi din genbrugs bog ligger på mit sengebord 🙂
    Vil bestemt følge med her!

    Reply
    1. Karenmarie 24. juli 2009 at 14:27

      Mona – Håber du har glæde af bogen :0)

      Reply

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *