Jeg har lige gået og lavet en decoupage ramme til en opgave og tænkte at et lille fif til at lave hjørner, på en let måde, måske var noget du kunne bruge!?? Så jeg tog lige lidt trin foto!
Pensel lim på ramme og evt. også på papiret, særlig hvis papiret er kraftigt, f.eks. tapet, kan det godt trække noget lim (decoupagelak fungerer både som lim og lak). Brug evt. en klud til at glatte ud på ydersiden, så der ikke kommer små bobler under papiret.
Klip hjørnerne til – på ydersiden klippes langs den ene kant, så du kan bukke siderne ind over hinanden. På indersiden klippes skråt mod hjørnet, så kan du bukke op om begge sider og om på bagsiden af rammen.
Når næste side skal limes på, lim da fra midten og næsten ud mod hjørnerne, fold hjørnet som vist og klip i folden – lim det sidste stykke. Når alle sider er færdig, så lad rammen tørre og laker efterfølgende et par gange.
Tip. Du kan lave de to sider foroven og forneden som vist på foto 2 og de sidste to sider som vist herover.
Mere inspiration? Så kig HER og HER
Info. Papiret med neon er fra Rie Elise Larsen, papiret med fugle er fra Panduro hobby, hvor du også kan finde decopagelak og trærammer.
Så fine rammer. Din farvesans og evne til at finde fint papir er altid i top.
Spændende diy du viser. Vil da prøve det. Har linket mig til din blog og glæder mig til at følge med.
Kære Karen Marie. Jeg har igen i år tema om hjemmelavede julegaver på Badut og havde faktisk tænkt mig selv at vise hvordan man beklæder rammer med papir. Din DIY er imidlertid (og selvfølgelig) meget bedre. Må jeg låne et billed og linke (du ved som jeg plejer med ophavsret og det hele)?
Marina – Ja selvfølgelig må du da det :0)
Hej.
Vil lige høre dig med tapetseringen af dine fine rammer!
Går tapetet på den lange side af rammen lige op, og tapet på den korte side klippes skråt indover ? Altså sådan at det skrå er ovenpå det første lag på den lange side ?
Håber det gir nogen mening og rigtig god søndag til dig!
Anette – Ja det øverst lag papir lapper ind over det underste lag, så får du nemlig lettere en pæn samling! God arbejdslyst :0)
Glemte at tilmelde mig opfølgende kommentar, så du får lige en hurtig hilsen mere, så jeg kan sætte kryds i nedenstående felt 😀
Tænkte jeg nok, tusind tak for hjælpen og en super DIY ♥
Hej:-)
Sikke nogle skønne ting, du laver!
Jeg vil bare lige høre, om der er nogle hjemmesider med tapet og papir, som du kan anbefale? Papiret/tapetet er til decoupage.
Mange hilsner
Tanja
Tanja – Tak skal du ha´! Du kan få Rie Elise Larsen papir hos butik NØ se her: http://butiknoe.com/shop/rie-elise-larsen-484p.html?gclid=CIG5mt-u_68CFU0umAodLEW3EQ eller hos Grønlykke se her: http://shop.gronlykke.com/group.asp?group=97
Tanja – Ps. jeg har købt fuglepapiret hos Panduro hobby :0)
Hej Karen Marie.
Kan man bruge nogle helt almindelige rammer fra f. eks. IKEA?
Venlig hilsen Nora
Nora – Ja du kan bruge en hvilken som helst ramme, men decopagelak fungerer bedst på en rå overflade, så prøv dig lidt frem, hvis du har rammer på lager. Du kan evt. lave en lille prøve på bagsiden af rammen for at se om limen/lakken fungere godt nok! :0)
Hej jeg kan ikke finde en ramme og min lim klistre ikke. God ide med den ramme men min søster kunne ikke få sit bille ind og det er trals.
Min veninde siger at det kan være fordi at jeg har gjordt noget forkert. Det tror jeg ikke på sagde jeg, men det viste sig at jeg havde lagt et for stort lag på rammen. Jeg og det blev godt.
Bliv ved med at gøre det du gør, med de kærligste hilsner Nanna.
Nanna – dejligt at det lykkedes til slut og du har ret, man skal ikke komme for meget, hverken lim eller papir på sin ramme! :0)