For fanden de er pæne

Kender i det at man ejer noget, som bare er så super, super fint, at man må tage sig selv i at beundre det igen og igen. Og som i dette tilfælde, bliver jeg simpelthen bare så glad når jeg ser på de her fine fugle med musesnuder – de er egentlig købt som julepynt, men er hurtigt endt som helårspynt. Købte dem på et julemarked på Frederiksberg og hende der har lavet dem har desværre ingen hjemmeside. Jeg er vild med hendes stil – sjov, let og poetisk på samme tid. Det er så dejligt, at det jeg kan gå helt i spåner over skønheden i, ofte er ganske små ting der ikke har den store konkrete værdi, som fuglene her, en smuk Fransk anemone, eller kombinationen i en lille opstilling jeg har lavet – det kan jeg glædes over mange gange når mine øjne falder på det, hvilken gave :0)

Da jeg var en meget lille pige, med fine lyse krøller, gik jeg tur ved vores sommerhus med min gudmoder i hånden.  Anekdoten siger, at jeg også dengang kunne falde i svime over smukke ting. Jeg så nogle fine  blomster og udbrød “for fanden de er pæne”, tror gudmoderen tog det i stiv arm og trak på smilebåndet – og på antallet af gange anekdoten er blevet genfortalt, ja så blev jeg vist nærmest hyldet for mit startende havnearbejder sprog. Jeg må tilstå jeg har det stadig, bliver nok aldrig en rigtig fin dame, tror løbet er kørt. Men når tingene kommer fra hjertet og det bare er sååååå smukt, ja så kommer der let et enkelt havnearbejder ord med i farten;0)

10 Comments

  1. Anne 13. januar 2010 at 15:36

    De er godt nok fine..:)

    Skøn barne-kommentar… Tak for dagens smil..

    Mvh Anne – som nok heller aldrig bliver en fin fin dame..;)

    Reply
  2. groovybaby 13. januar 2010 at 17:40

    De er fandme også pæne, sgu…

    Kh fra en anden ‘havnearbejder….’

    Reply
  3. Dorte 13. januar 2010 at 23:11

    Jeg har for første gang besøgt din blog og er vildt imponeret !! Hold da op, hvor er det inspirerende at kigge alle dine indlæg igennem !

    KH Dorte

    Reply
  4. Hanne 14. januar 2010 at 1:00

    Smukke smukke fugle.
    Da mine unger var små og sprogudforskende, aftalte vi at bandeord måtte bruges når man virkelig ville sætte streg under det man følte.
    Det afstedkom at der stod en aldeles rasende 4-årig midt på køkkengulvet og stampede i gulvet, mens han meddelte sin mor: “Nu er jeg altså så gal at jeg snart siger for fanden”

    Reply
    1. Karenmarie 14. januar 2010 at 10:13

      Anne – nej men det er nok også fint nok ikke lige at være belvet en rigtig dame – jeg vil hellere ha´ lov til at bande ;0)

      groovybaby – dejligt at mødes med ligesindede;0)

      Dorte – Tak for det og dejligt at du vil kigge med!

      Hanne – Tak for det grin, kan lige se ham for mig – lille og meget rasende:0)

      Reply
  5. mette b 14. januar 2010 at 15:16

    Hvor er de skægge og skønne og dejlige.

    Tak for fanden!

    Reply
  6. Marina 15. januar 2010 at 0:58

    Hvor er de skønne og sjove fuglene.

    Reply
  7. Mettelicious 15. januar 2010 at 10:58

    Hold nu op, de er sjove, de ville være skønne på mine pigetøseværelser:o) god pap stil.

    Reply
  8. Sara 15. januar 2010 at 13:27

    de er også bare for chamerrende 🙂

    Reply
  9. kirstenk 16. januar 2010 at 7:23

    Ja, for fanden, hvor er de pæne…

    Reply

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *