DIY – julekugler med mini julelandskaber

Har du lyst til at lave det lille hængende landskab, så kommer trinene her.

Du skal bruge: Vindseltråd, flamingo-kugle 7 cm, pailletter, mini pomponer, mini juletræer, limpistol, tænger, evt. små kogler.

Klip 5 stk. vindseltråd, ca. 30 cm lange, sno dem om en flamingo-kugle med en diameter på 7 cm. Sno dem omkring hinanden øverst på kuglen. Tag flamingo-kuglen ud.

Sno et lille stykke vindseltråd omkring trådene i bunden, for at stabilisere kuglen.

Fordel trådene og lim en paillet i bunden af kuglen, brug limpistolen.

Sno enderne på top trådene med en rundtang eller om en lille pind, sno åbningen på en tråd i midten lidt større til ophæng.

Lim, med limpistolen, små juletræer (se HER hvordan du laver dem), kogler, svampe og mini pomponer inden i kuglen.

Ps. Er du forelsket i mini landskaberne, men har ikke lyst til at lave dem, så er der stadig et par små tilbage i min shop

OBS! I morgen kommer vejledning til svampene!

Update, du kan også lave kuglerne som Marina gør det, bare kig HER!

 

4 Comments

  1. KirstenK 8. december 2011 at 14:44

    Den er så fed ståltrådsjulekuglen…faktisk har jeg lavet et par stykker…øh , jeg hapsede ideen fra din blog for nogen tid siden…

    Reply
  2. Camilla 8. december 2011 at 19:43

    De er så skønne! Elsker den jeg købte på Bizar Bazar 🙂

    Reply
  3. Marina 9. december 2011 at 9:25

    Jeg er vild med dine kugler og har jo også en lille trio hængende som jeg lavede da de var i Bolig fornyligt. Sjovt nok laver jeg kuglerne på en helt anden måde. Jeg tror min måde er noget hurtigere men din er som altid mere præcis og yndig.

    Også tak for din kommentar om Annas gave. Jeg kan ikke åbne den side du henviser til og det er ærgerligt for det lyder umiddelbart som noget der kunne være en god ide.

    Reply
  4. Jeanette Bøgelund 14. december 2011 at 21:17

    Ej jeg er en kæmpe fan af mini-universer – det må jeg prøve – tak for fin DIY 😀

    Reply

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *