D. 15 september kl. 12-15 inviterer jeg indenfor i mit atelier i Kunstnerfløjen i Anneberg kulturpark i Nykøbing Sj. Emnet på denne workshop er “Broderi på strik”, og du får mulighed for at lære teknikker både til at dekorere og lappe din strik.
På workshoppen vil du lære at overføre et motiv til strik, en bunke sting, der fungerer godt på strik, noget om farver og udtryk, og en hel masse inspiration til at gå videre med på al din strik.
Og husk, at strik både er din hjemmestrikkede trøje, din T-shirt (jersey) eller din sweatshirt (isoli). Så du kan brodere på både grov og fin strik på workshoppen.