Ny Lækker boligbog

Min dygtige fotograf kollega Anitta og Nicola, boligredaktør på Alt for Damerne, har gjort en super flot boligbog og jeg er fuld af forventning! Jeg har endnu kun set uddrag, men konceptet er super godt, nemlig forvandlinger i boligen – og sørme om ikke en lille ide, jeg har lavet til BoligLiv, sammen med Anitta, er kommet med i bogen…. stolt over at være med i de dygtige damers bog, i den grad da! Glææææder mig til d.14 sep., hvor bogen udkommer!

Sådan skriver Alt Interiør: Bogen er smækfyldt med konkrete og brugbare råd samt inspirerende billeder. Selv den mindste lille indretningsidé på de godt 400 smukke fotos bliver grundigt udpeget og forklaret, for det er forfatternes mål at give læserne inspiration til at forny og forandre deres hjem, uden at det behøver koste en formue. Hvad enten du savner inspiration til boligens vigtigste rum som køkken, stue, soveværelse og kontor eller til opbevaring, tapet, opdeling af rum, kunst og stilleben, er der noget at hente her. Hvert kapitel er fyldt med små gør-det-selv tips eller henvisninger til, hvor tingene kan købes.

3 Comments

  1. Nanette Fribert 5. september 2012 at 17:44

    Det må lige være en bog for mig! :-)Det er altid skønt med ny inspiration.

    Reply

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *