Mine værker på tur

Det har jo været lidt af en velbevaret hemmelighed at jeg laver kunst, mit håndværk har jeg ikke på nogen måde svært ved at vise frem, men når det kommer til min kunst så er jeg åbenbart ret blufærdig. Men nu har jeg kastet mig ud i det og har allerede min første udstilling i min fantastisk dygtige veninde guldsmeden Lina Christensens showroom. Vores ting passer så fint sammen og fortæller på en helt ny måde historien om vores 50 år lange venskab. En meget smuk debut for mine værker og mig.

Se flere af mine værker HER

I Pinsen og i weekenden ugen 29 (Ovnhus marked) udstiller jeg i Nykøbing Sjælland på havnen i kunstnerbyen kph4500. En stor del af mit sommerliv foregår i Rørvig hvor vi har sommerhus, så min kontakt til kunstnerne i Nykøbing er en hel ny dimension til mit kreative virke. jeg er kæmpe spændt og glæder mig helt vildt til at fylde rummet på havnen ud med mit udtryk.

Akryl og tusch på papir #Fragmenter

Rigtig mange kunstnere og kunsthåndværkere i Odsherred holder hvert år åben i Pinsen, du kan se programmet HER . Jeg er ikke med i programmet da vores samarbejde er ret nyt, men er du ude og kigge hos andre kunstnere ville det være så hyggeligt, at du kiggede forbi hos mig på Snekkevej 1, Nykøbing Sjælland.

2 Comments

    1. Karenmarie 18. maj 2017 at 10:09

      Stine Hoelgaard – Det kunne være så hyggeligt :0)

      Reply

Skriv et svar til Stine Hoelgaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *