Sy dig et kort

Neontråd på papir

Det er sjovt at sy på papir og slet ikke svært og de fleste symaskiner har ingen problemer med at klare det! Tror også de er sjove at lave med børn.

Her kan du se lidt detaljer af nogle små kort, jeg på et tidspunkt har lavet med papir-applikationer, tusch og neon – måske det kan inspirere til lidt papir-hygge!?

De måler ca.8×8 cm.

Applikation på papir

Du skal bruge: Bøttepapir til at sy på, det er rimelig kraftigt og har en lækker blød og stoflig overflade (alternativt kan du også bruge akvarelpapir eller let karton), andre typer papir f.eks. silkepapir og let karton eller små stofrester, limstift, sort tusch, neonsytråd, neonprikker.

Neontråd, applikation på papir

Sådan gør du: Klip/skær dit kort i Bøttepapir, i den ønskede størrelse. Klip små trekanter i andre typer papir og lim dem på med limstiften. Tegn detaljer med den sorte tusch. Zigzag langs trekanternes sider og fortsæt evt. hele vejen op igennem kortet. Sy langs kanterne med neonsytråd og lad alle tråde hænge i hjørnet. Klæb neonprikker på et par steder.

TIP. Brug evt. en anden farve som undertråd, så får du en ekstra effekt af flere farver tråd.

Ps. Du kan købe neonprikker HER!

 

2 Comments

  1. Mette 15. august 2013 at 22:12

    Tusind tak for idéen Karen Marie 🙂

    Reply
  2. Pingback: Create your own cards | Julle Rix

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *