Når det spiller

Så er du forberedt – det her kan godt blive lidt langhåret!

Jeg er ikke synderlig musikalsk, men jeg kan altså godt mærke når det virkelig spiller! Taler sort hummmm – nej det jeg har gået og tænkt de sidste dage, handler egentlig om, hvornår jeg virkelig synes tingene fungerer for mig, når jeg føler jeg bruger min viden, min erfaring, min intuition, mine øjne, min kreativitet og ja rigtig store deles af MIG – altså når jeg virkelig æææælsker at arbejde. Jeg er ret heldig, for rigtig mange af de ting jeg laver er jeg super glad for, men nogle gange når jeg går rundt her på værkstedet og kreere, så kan meningen, altså den store mening, godt ligge lidt fjernt – ikke sådan på det negative plan, men jeg arbejder “bare”.  

For hvor er det egentlig det virkelig gir` mening det jeg går og laver, det jeg har brugt størstedelen af mit liv på – og det er simpelthen når jeg formidler, jeg elsker det! Jeg kan høre min elskede gamle far rotere i graven, han sagde altid “du kan elske et menneske, ikke en ting”, men kære far, det jeg elsker er jo også dialogen med mennesker, synergien der opstår imellem mennesker, ideerne imellem mennesker, kreativiteten- såååå lige her har du altså ikke ret! – ja sådan kan man komme til orde længe efter man har forladt denne verden, og sådan kan man komme i tanke om hvor ens passioner egentlig er udsprunget, min far var nemlig en kæmpe kreativ person og inspirator for mig som barn – bare rolig den gemmer vi til en anden gang :0)

Det er jo ikke ligefrem en åbenbaring jeg har fået her i weekenden om at formidling er den rette hylde for mig, for det har jeg heldigvis vist i mange år – nej snare en af de der dejlige intense oplevelser der lige sætter sagerne i perspektiv. En af de oplevelser der lige minder mig om at jeg er på rette vej, at der faktisk kan komme skønne oplevelser og konkrete skønheder ud af det jeg går og laver – det er så simpelt at det gir mening, når det spiller!

Så damer fra det jyske! Denne weekend var da bare en af de dejligtste og den energi der blev skabt, den kerativitet luften emmede af, den fantastiske positive stemning, alle grinene, alle udfordringerne, alle stofferne, alle garnerne og alt det andet der tilsammen skabte en masse mening – jeg kan bare sige tak for at være en del af den oplevelse!

6 Comments

  1. Pingback: Når det spiller

  2. Marianne Wittorff 17. januar 2011 at 20:17

    Det var som altid en stor fornøjelse! Vi nyder at have dig som inspirator. Jeg sender “damerne” linket her, så de kan kigge ind.

    Reply
  3. Jaw 17. januar 2011 at 20:46

    Flotte stoffer, dem kunne jeg godt bruge til nogen smart nederdel eller bukser! lige mig.

    Reply
  4. Lene Buchhave 17. januar 2011 at 22:01

    Tak! – for et fedt kursus. Jeg er “høj” og glad for at blive indviet i din skønne verden. 🙂

    Reply
  5. Marie-Louise 18. januar 2011 at 21:23

    Jamen det var da en dejlig oplevelse. Synes også at det skinner igennem at du godt kan lide at formidle. Det kunne jeg godt mærke da jeg var på dit nederdelekursus 😉

    Reply

Skriv et svar til Marianne Wittorff Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *