Liberty bogstaver

Hvis du trænger til lidt bogstav inspiration – så køb det nye BoloiLiv der har jeg en bogstavsag, måske der er noget du kan bruge!?

For snart flere uger siden blev jeg tagget af Puk til at deltage i en lille leg – jeg har været alt for optaget af, at jule på her på bloggen, hjemme og på jobbet – så først nu har jeg tid og ro til at lege med!

3 Ting

3 ting jeg husker, som var det i går

Mit første stykke beklædning til mig selv, i alle tilfælde, som jeg selv synes var super. Det var i 9 klasse tilvalg i håndarbejde, jeg tror jeg havde charmet mig ind hos min lærer Britta, for jeg fik lov til selv at købe dele af de materialer jeg skulle bruge. Jeg syede en grøn quiltet jakke, a la Elsebeth Gynther. Den havde dueblåt ternet foer og aflange træknapper med skråbånds trenser – den hang på mig i flere sæsoner. Min veninde Susanne fortæller ellers, at jeg syede bondeskjorter til hende og Lina da de vi blev konfirmeret, men det står ikke helt så klart i min hukommelse.

De små bondeskjorter jeg syede til Rasmus, da han var 1½ år og vi skulle til Grækenland – der blev broderet navn på lommerne og syet alle mulige små deltaljer. Jeg var også glad for farver dengang, så en af dagen spurgte de søde grækere om de havde taget fejl – var han i virkeligheden en pige, nej bare søn af en krea mor! Tænk engang de små buttede arme, som nu sidder på en voksen mand på 23 år, og ikke er spor buttede mere  – støn jeg må alligevel være blevet noget ældre;0)

Min hemmelige klub med min veninde Lina – vi lavede en skat hvor vi samlede blomsterhoveder og andre smukke ting i en cigaræske, som blev gravet ned på en af nabogrundene hvor der endnu ikke var bygget – vi voksede op i et helt nyt parcelhus kvarter, i de glade 60`sere og 70`sere. Lina ville have at vi skulle skære os i fingeren og blande blod, men det var alligevel lidt for farligt for mig. Vi lavede et sejt kort med klubbens regler, skrevet med blæk og brændt i kanterne – min mor blev edder sur, da hun lugtede noget brændt fra badeværelset. Lina er stadig en af mine dejlige veninder, så venskabet holdt selv uden blodsblanding:0)

3 ting jeg ikke kan lide

Når fine materialer bliver brugt på håbløse måder, som gør dem grimme. Sjusk og mangel på respekt for håndværket. Smålighed og snæversyn på alle planer.

3 ting jeg godt kan lide

At arbejde med alle de kreative ting, som jeg gør – det er et fantastisk privilegie. At fordybe mig i en proces og mærke energien generere masser af nye ideer. At samarbejde med andre der kan se verden på samme måde som jeg, med de kreative briller på – det er vildt inspirerende.  

3 blogs jeg besøger dagligt

Der er vist ikke nogen jeg besøger dagligt, men jeg besøger tit: Karen Klarbæk, Frøken skicklig og Julia Lahme

Jeg tagger: Stine Hoelgaard Johansen, håber du har lyst til at lege med!??

5 Comments

  1. Juliane | Fröken Skicklig 28. december 2009 at 19:59

    Kära Karen,

    det låter som om du får det lite lugnare nu efter jul. Men nya idéer har du ju hel tiden…

    För mig själv känns det också skönt att ha mindre tidspress nu med beställningar – och varje dag njuter jag av att sy eller virka något litet till oss och vårt hem. Kanske blir det några fina tygbokstäver? Det har jag haft sedan länge på min to-do-lista – tack för att du påminner mig om det 😉

    Varma hälsningar norrut,

    Juliane

    Reply
  2. Puk 28. december 2009 at 20:51

    Hej Karen Marie
    Dejlig læsning! Og rigtig flot serie du har lavet til BoligLiv.
    Fedt du gad være med i legen.
    KH Puk

    Reply
  3. Stine Hoelgaard Johansen 2. januar 2010 at 10:07

    Hej kære kollega,

    har i den grad hold Jul og Nytår og været langt væk fra Blogland, men i stedet for helliget mig de mange dage til besøg hos og af familie og venner.
    Nu er jeg ved at ryste juleferiens tunge dyne af mig og prøver at komme op til overfladen igen og så læser jeg på din blog at du tagger mig????
    Nu er jeg jo rimelig grøn på hele det her blog-område, så jeg ville gerne om du kunne give mig en forklaring på hvad det betyder:)

    De bedste julehilsner Stine

    Reply
  4. Stine Hoelgaard Johansen 2. januar 2010 at 10:42

    Hej igen kære kollega:)

    … hvis jeg nu lige læste ordentlig om tagge og lege med og ikke blander det sammen med dit flotte liberty-bogstavs-indlæg, har jeg så forstået det rigtigt at jeg skal svare på “3 ting”, også sende depechen/tagge videre til eget valg??

    Og denne gang vil jeg sende de bedste Nytårs hilsener;)

    Reply
    1. Karenmarie 2. januar 2010 at 12:36

      Stine – ja du har forstået helt rigtigt, men du skal naturligvis kun deltage hvis du har lyst og når du har tid:0) Og mere godt nyt år til dig også!

      Reply

Skriv et svar til Stine Hoelgaard Johansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *