Forkæl dig selv, kom på kursus i Vanløse

Workshoppen “Applikation – fra traditionel teknik til billedmageri”, henvender sig til dig der elsker at dekorere med stof og personlige detaljer.

Workshoppen er både for begyndere og øvede. Vi støver de gamle applikations teknikker af og giver dem nye udtryk. Projekter kunne eksempelvis være små notesbøger, mindre billeder eller større dekorationer f.eks. på beklædning. Rent teknisk vil du blive præsenteret både for de håndsyede teknikker og for de maskinsyede. Endvidere vil du få en masse inspiration om materialer, design, udtryk og stil, med dig hjem til syarkivet. 

Workshoppen afholdes på Leonardos værksted, Jernbane Alle 79 i gården, 2710 Vanløse – 3 min. fra Metro. D.25 april 2010, kl. 10-17. Pris 850,- kr inkl. frokost og kaffe. Instruktør: Karen Marie Dehn. Tilmelding og yderligere info.: kontakt@karenmarie.nu

Eller deltag i min workshop “Værkstedet for nederdele”

Den henvender sig til dig, der gerne vil fordybe dig en dag med tilskærings fif, syning og finish teknikker. Vi tager udgangspunkt i et par færdige nederdelsmønstre, og tilretter og tilpasser efter personlige mål.

Workshoppen henvender sig både til dig der er begynder, og til dig der har erfaring med at sy. Du vil gå hjem med en nederdel tilrette dig og dit design, nye finish teknikker samt nye ideer til detaljer og dekoration på beklædning. Af teknikker kan nævnes: syning af usynliglynlås, linning på 3 måder samt påsyede lommer.

Workshoppen afholdes på Leonardos Værksted, Jernbane Alle 79 i gården, 2720 Vanløse – 3 min. fra Metro. D.9 maj, kl. 10-17. Pris 850,- inkl. frokost og kaffe. Instruktør: Karen Marie Dehn. Tilmelding og yderligere info.: kontakt@karenmarie.nu

11 Comments

  1. Marina 18. marts 2010 at 15:50

    Å det ser spændende ud. Må jeg låne billedet af uglerne til en lille reklame for dine kurser?

    Reply
    1. Karenmarie 18. marts 2010 at 16:36

      Marina – Det må du hjertens gerne og tusind tak fordi du vil gøre reklame for mig :0)

      Reply
  2. mette b 18. marts 2010 at 18:20

    Sikke et dejligt kursus, du udbyder. Hvis ikke der var så langt, ville jeg rigtig gerne deltage.
    Klem fra
    mette, Viborg

    Reply
  3. Marie-Louise 18. marts 2010 at 18:57

    Tør man håbe på at nederdels-kurset bliver gentaget? Vi står måske over for at skulle flytte og så bliver det svært at presse et kursus ind lige der.

    Reply
  4. Lisbeth 18. marts 2010 at 21:05

    Hvor ser det bare hyggeligt ud! Bliver helt fristet…;o)

    Reply
  5. groovymama 19. marts 2010 at 12:18

    …..æj, altså….snyd for os nordjyder….manner, hvor ville jeg gerne deltage i sådan en krea-dag.

    kh
    Trine

    Reply
  6. Frk. Nobel 19. marts 2010 at 12:43

    Jeg håber også at nederdelekurset bliver gentaget, for jeg kan heller ikke den dag!
    Men er bestemt interesseret i applikationskurset – vil straks reklamere for veninde, samt checke kalender:-)
    KH Frk. Nobel

    Reply
    1. Karenmarie 20. marts 2010 at 11:43

      Frk. Nobel – Ja nederdelskurset bliver gentaget til efteråret, så vil jeg glæde mig til at møde dig der :0)

      Groovymamma – Ja og øv for os andre at vi ikke får fornøjelsen af jeres selskab :0)

      Lisbeth – dejligt at du føler dig fristet, du skal være mere end velkommen :0)

      Marie-Louise – Jep det bliver gentaget , glæder mig til at møde dig:0)

      Metteb – Ja så må du nøjes med et klem herfra og til Viborg :0)

      Reply
  7. Marie-Louise 21. marts 2010 at 16:01

    Det lyder sørme godt. Det vil jeg glæde mig til:-)

    Reply
  8. Trine Mattrup 21. marts 2010 at 18:27

    Hej Karenmarie, har set din kursusliste. Hvornår udbyder du kurset Costumizing, desing og genbrug? Og Hvor, samt pris. På forhånd tak
    Kh Trine

    Reply
    1. Karenmarie 22. marts 2010 at 10:00

      Kære Trine Mattrup – jeg ved ikke om kurset bliver slået op lige præcis i den form, men jeg bruger genbrug rigtig meget generelt, så det vil stort det altid være med som delelement i mine øvrige kurser. PT holder jeg egne kurser i Vanløse og priser vil være som du ser i indlægget. Men jeg holder også kurser i bla. Danmarks håndarbejdslærer forenings regi, bla Odense d.24,25 sep. 2010 og Rønde 14, 15 jan. 2011 er palnlagt, det hedder “Se på dit klædeskab med nye øjne”. Det er en blanding af costumizing og beklædningssyning.

      Reply

Skriv et svar til Trine Mattrup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *