At græde i kor

I sandhed en kunst, der er værd at lære –  jeg har taget min første lektion i dag og blev taget med storm! Tænk at være en del af en flok unge mennesker, der er så fyldt af fælles oplevelser, kærlighed og smerte, at de stor græder i spandevis. At den ene så lige er min egen søn, Laust, gør det absolut ikke mindre lærerigt – og ja det trak tårer, big time! Jeg bliver total stolt når jeg ser min søn kæmpe kramme sine venner og kammerater, ser ham åbent græde og udtrykke sin kærlighed og smerte, så sejt af en på 16. Det er skønt at vide, at det år bliver en stor og vigtig del af hans gode minder fra teenage årene.

Nu står den på forkælelse med yndlingsmad og hjemmelavet is – et sølle bytte for vidunderlige timer på Rantzausminde efterskole, men dog omsorg og kærlighed alligevel :0) Der var immervæk noget at lære i dag! Sender lidt af de stærke kærlige energier ud til dig og din helt ubrugte weekend!

8 Comments

  1. Mona 24. juni 2011 at 19:28

    Åhh….jeg tuder over alt idag….også dette indlæg. Jeg kan godt huske dengang for 12 år siden, hvor jeg stod og sagde på gensyn til mine venner. Og på trods af store løfter, så vidste man godt at det aldrig blev helt det samme. Selvom man holder kontakten i årene efter, så er det aldrig det samme, som på efterskolen, hvor alt bare er mere intenst. Men uanset hvad så bærer man det med sig i hjertet.

    Reply
  2. line galst jørgensen 24. juni 2011 at 20:46

    åh, det stikker mig langt ind i hjertet! Han er sej og har sikkert lange venskaber med videre i bagagen!

    Reply
    1. Karenmarie 26. juni 2011 at 18:13

      Mona – Ja jeg kan got forestille mig at det er et minde der sidder dybt i en :0)

      Line – Ja han er sej og dejlig – og jeg håber da i den grad at det er venskaber han kan tage med sig videre i livet :0)

      Reply
  3. Pingback: At græde i kor

  4. Ulla V. 25. juni 2011 at 10:16

    Det lyder som om du har en rigtig dejlig og god ung søn. At turde stå ved sine følelser – specielt i dén alder – er et smukt karaktertræk og statement. Det må slet ikke være sjovt at skulle undvære venner og veninder, som man er kommet tæt på.

    Min datter dimitterede som student i går og der var der også gråd og lange klem blandt både studiner og studenter.

    Hvor er det dejligt med unge mennesker der tør være sig selv…

    Reply
  5. Marianne Wittorff 26. juni 2011 at 14:04

    Jeg er klar til at tude allerede ved afleveringen af datteren på efterskole i august. Thank God for Kleenex!

    Reply
    1. Karenmarie 26. juni 2011 at 18:11

      Marianne – Åh ja hun kan bare glæde sig det bliver det bedste og største i hendes unge liv – hils og sig held og lykke :0)

      UllaV – tillykke med hende :0)

      Reply
  6. Helle Brix Larsen 26. juni 2011 at 22:22

    Hentede selv den ældste datter hjem fra Gram Efterskole igår, tror ikke der var nogen unge eller forældre der ikke havde en lille tåre i øjenkrogen, det var meget rørende, og de unge græd spandevis af tårer eller hulkede så talerne måtte indstilles, det gjorde et stort indtryk – rigtig dejligt at opleve!

    Reply

Skriv et svar til Karenmarie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *