Broderi på strik – de luxe

Detaljer med sting og masker

Workshoppen henvender sig til dig der strikker og gerne vil tilføre din strik et nyt personligt udtryk, til dig der er vild med upcucling og gerne vil lære en håndfuld meget brugbare broderi sting, så du kan forny de gamle trøjer og til dig der allerede kan brodere men trænger til ny inspiration til at opdatere stil og design. Men den henvender sig også til dig der gerne vil fordybe dig en hel dag i broderi universet, med andre tekstil elskende og suge til dig af min viden og ekspertise. Jeg kan love dig, at det blir` sjovt!

I løbet af en hel dag lærer du:

  • At overføre motiver til strik
  • At sy 5 forskellige sting
  • Hvordan du forbereder din strik til broderi, så det fungere
  • En masse om stoflighed og udtryk
  • At finde vej til det design du synes er smukt, funky eller fint
  • Plus alt det løse

Når du går hjem fra workshoppen er du blevet rigere på:

  • Et stykke strik med dit eget unikke broderi
  • Viden der gør dit parat til andre broderi-projekter
  • En værktøjskassen fyldt med nye sting og teknikker som du kan bruge på andre designs du får lyst til at lave
  • Mine udvalgte sting tegninger og tips, på løs ark – lige til broderi mappen
  • At bruge de tilegnede sting på forskellige og meget varierede måder
  • Nye dekorations ideer, som kan bruges til upcycling og i mange andre sammenhænge
  • For ikke at glemme en dejlig dag, fyldt med masser af inspiration til alt det du får lyst til at gå hjem og brodere

Praktisk info

Broderi på strik – de luxe d. 28 oktober kl.10-16, workshoppen afholdes i København/Vesterbro vætkstedet . Pris 950,-.

Du medbringer selv en strik, broderigarn osv. og en god bunke tålmodighed og broderi lyst – detaljeret materialeliste modtager du nogle uger før workshoppen.

Tilmelding: kontakt@karenmarie.nu

Se hele efterårets program HER