Og der blev applikeret

Karen Marie Dehn 31 jan 2010 | Comments (6) | 623 besøg

En lørdag i Odense, i dejligt selskab med engagerede og dedikerede håndarbejdslærer, skal man på ingen måde kimse af. Og det gør jeg skam heller ikke, tvært imod – det er en stor fornøjelse for mig, at være sammen med kvinder der i den grad sætter håndværket højt, som stadig synes det er fedt at blive inspireret og er åbne for nye indput. Super inspirerende dag, tak for den de damer!

Der blev syet notesbøger i den helt store stil, med nye toner og farver - der belv gravet i alle Lis P`s gamle bøger med hendes dejlige motiver - der blev drysset lidt neon hist og pist. Tror godt jeg tør sige, at vi i den grad fik støvet de gamle applikations teknikker godt og grundigt af i går.

Notesbøger, et lille udvalg

Karen Marie Dehn 11 jan 2010 | Comments (10) | 852 besøg

Rakel har spurgt om hun kan købe en af mine notesbøger, Puk har spurgt om vi skal lave et krea bytte – så jeg tænker at notesbøgerne måske lige skal have en tur mere på podiet :0) Så her kommer et lille udvalg af notesbøger – er du nysgerrig efter hvordan de laves så klik på “notesbøger” ude i siden, så kommer du ind på en udførlig forklaring. Jeg sælger dem gerne for 75,- plus porto (12,-) bare send mig en besked på kontak@karenmarie.nu.

Notesbøger med personlige detaljer

Karen Marie Dehn 22 okt 2009 | Comments (13) | 1.222 besøg

Notesbøger

Måske du så dem i Hendes Verden (trinsag i “så let er det”) for nogle uger siden – men hvis ikke, får du lige ideen her! Sy små notesbøger på Veledon eller let karton (hvis din maskine kan klare kartonen!). Mine er syet på Veledon, som er let at arbejde med og giver en perfekt afstivning til bogen. Jeg har pyntet bøgerne med forskellige udklip fra kort, små broderier og lign. Nogle billeder skal beklædes med bogbindertape for at holde. Lav hele bogen og sy til slut papir i – sy en stikning igennem al papiret og selve bogen langs midterlinjen.

Notesbog detalje

Som det forhåbentlig er tydeligt på detalje billedet, så har jeg zigzagget alle dele sammen og kanten er ligesom foret, der bukkes om på forsiden.

De større børn vil sagtens kunne lave deres egne – en hyggelig gave til en kær ven eller  julegave til bedste.