# ENLIGSVALE

Karen Marie Dehn 26 mar 2015 | Comments (0) | 164 besøg

Broderet tatoo, embroidery

I sensommeren sidste år, broderede jeg denne enlige svale, da jeg var på Fanø strikkefestival og undervise. Sad i sommerens sidste stråler, i godt selskab, med Stine og Sidsel og nød opgaven, der nu endelig er i Hendes Verden, her i uge 13 . Har du lyst til at brodere din egen enlige svale, så kan du lige nå at få fingrene i bladet, og du får oven i købet Sallys med, til samme pris.

Broderet svale, embroidery

En flue bliver til

Karen Marie Dehn 5 mar 2015 | Comments (0) | 409 besøg

Broderi embroidery

Tænker det kunne være på tide, at vise hvordan en flue bliver født! Vil du gerne lære det sådan direkte af mig, ude i virkeligheden? Så kan du stadig nå at få en plads, på insektbroderi workshoppen d.21 marts på Vesterbro. Se mere HER og tilmeld dig på kontakt@karenmarie.nu

Broderi trin for trin

Beklager den ringe kvalitet, det var aften…

1. Tegn motivet op med en tekstil forsvindingspen (min flue måler 3 cm i højden). Og broder kroppen med fladsting.

Broderet flue trin for trin

2. Marker delene af kroppen, med sting på tværs, sådan at formen fremhæves. Her er brugt stikkesting og bagsting. Den neonpink del af øjnet er syet med franske knuder.

Broderi kontursting

3. Broder til slut stregerne i vingerne med kontursting og små mini spekling imellem.

 

Broderileg, du kan lige nå det!!

Karen Marie Dehn 19 jun 2014 | Comments (3) | 258 besøg

broderi, embroidery, speckling, applikation

Materialet er lavet og sendt ud til alle de damer der skal være med på min broderileg på søndag d.22 kl.14. Nogle er med fysisk i Søborg, og andre deltager på diverse sociale medier, hjemme fra sofaen.

Hvis du også har lyst til at deltage, så smid mig en mail på kontakt@karenmarie.nu, så sender jeg inspiration og vejledning til dig!

Lille Peter edderkop

Karen Marie Dehn 6 jun 2014 | Comments (0) | 630 besøg

Broderet edderkop

Et hul kan godt blive til en fin detalje, se bare den lille edderkop her. En kollegas dreng, havde fået hul i sin cardigan og jeg måtte lige dække det med en edderkop. Tag et kig i min broderiskole, hvis du ikke kender fladsting som er brugt på kroppen, eller stikkesting som er brugt på benene.

Broderet edderkop

Dette pragteksemplar har Anne broderet for længe siden, da vi var en lille gruppe, der havde gang i en broderileg på flakoner. Tag et kig HER, HER, HER og HER og lad dig, måske inspirere til lidt pinsebroderi! Broderi eller ej, så håber jeg du får den dejligste pinse!

Pip en broderet hilsen

Karen Marie Dehn 24 jun 2013 | Comments (1) | 462 besøg

Broderet fugl, embroidery

Var til fødselsdag her i weekenden hos min veninde Rikke og broderede denne pose til hende, med en lille pippende hilsen! Fuglen er ret lille, tror omkring 4 cm høj.

Broderet skrift, embroidery

Tegnede den lille fugl og Skrev teksten direkte på stoffet med en forsvindingspen. Teksten er broderet med kontursting, fuglen med en blanding af stikkesting, fladsting og en enkelt franske knude.

Ps. Forsvindingspennen tegner lidt som en kuglepen og kan stryges væk. OBS!! Lav altid en lille prøve i kanten af dit stof, der findes materialer, hvor stregen bliver lys når du stryger, men så kan den næsten altid vaskes væk, men det er jo über ærgerligt, hvis du ender op med grimme streger på stoffet, ikk!? Sagde jeg at du kan du køber pennen i min shop?

I en helt anden boldgade

Karen Marie Dehn 19 apr 2013 | Comments (3) | 210 besøg

Konkylie broderi

Er dette lille broderi af en konkylie, broderet med små lette streger, dels med én, dels to tråde i nålen – fint og sirligt. Det er en af de ting jeg virkelig elsker ved broderiet, de uendeligt mange muligheder for variation. Du kan finde vejledning og skabelon til i Hendes Verden denne uge.

Nu vil jeg gå ind og pakke til i morgen, hvor jeg får selskab af skønne broderi-interesserede damer på Vesterbro. Ønsker også dig en dejlig weekend!

Ps. Og der er stadig plads på den næste broderiworkshop d.4 maj, se mere HER, eller smid mig en mail på kontakt@karenmarie.nu, hvis du vil lære frihåndsbroderi!?

Broderisting til weekenden

Karen Marie Dehn 2 nov 2012 | Comments (2) | 2.035 besøg

Jeg har lagt endnu et sting i min broderiskole, denne gang kan du lære stikkestinget, super anvendeligt til bla. at skrive med. Kig i den øverste bar, under BRODERI!

Så dejlig, dejlig weekend til dig, med eller uden broderinål!

 

Fimo og broderi

Karen Marie Dehn 26 okt 2012 | Comments (6) | 1.245 besøg

En rigtig sjov kombi synes jeg! At Mette, så også har kombineret med neon, træ og kork spiller super fint. Jeg fik lov at tage et foto til bloggen da jeg var på besøg hos hende, for at lave en boligreportage for nogle uger siden. Måske du kan bruge ideen til lidt krea hygge i weekenden!?

I alle tilfælde ønsker jeg alle en dejlig weekend fyldt med solskins og høj himmel!

Ps. Du finder vejledning til taleboblen og en masse andre sager hos Mette!

Broderi i København, du kan stadig nå det!

Karen Marie Dehn 26 sep 2012 | Comments (0) | 766 besøg

Det kunne efterhånden godt se ud som om der slet ikke er broderi workshops i København mere, men der er altså stadig plads på workshoppen i rum11 d.13 oktober og d.3 november 2012, så kom glad! Hvis du har lyst til at lære at brodere frihåndsbroderi og har lyst til at få mit bud, på en opdateret udgave af de gamle dyder, så er workshoppen helt sikkert noget for dig. Se mere om workshoppen HER!

Onsdags TIP: Her er lige et eksempel på enkel struktur med fladsting (konturen er syet med stikkesting). Jeg har syet den rosa kant med hel tråd i nålen, og de lette metallic tråde er syet med 2 deltråde i nålen – der skal nemlig ikke så meget teknik til at få det til at se super fint ud, så frem med nål og tråd – du blir´ glad i låget af det (altså, hvis du spør´ mig og det håber jeg så lige, at du gør…….)

Weekend-broderi

Karen Marie Dehn 13 sep 2012 | Comments (5) | 629 besøg

Købte T-shirten i sidste weekend, men du kan helt sikker stadig nå at få fingrene i en Saint Tropez sag med svampeprint. Jeg synes det er sjovt at ha en ramme at boltrer sig indenfor eller at bryde, hvis man er i det humør, se f.eks. mit fuglebroderi, hvor jeg broderede total over motivet.

Med et defineret motiv kan bare kaste sig ud i broderiet uden alt forarbejdet. Jeg har brugt fladsting, bagsting og stikkesting (bagsting i ubrudt linje). Har du ikke garn, nål og indlægsmateriale på lager, så får du hele molevitten i mine broderikit!

Ja jeg ved det godt, svampemotiver har vi jo set en del af, men synes nu alligevel disse er meget fine – fik i alle tilfælde straks lyst til at brodere da jeg så T-shirten. Nu hvor jeg ser mit broderi på foto, ser det altså lidt skallet ud, må vist i gang med lidt mere for at forstærke udtrykket, var åbenbart i mit meget stille og rolige hjørne da jeg gik i gang med det her…….hummmm!

Næste side »