Broderi på broderi

Karen Marie Dehn 19 jan 2011 | Comments (5) | 1.282 besøg

Går og hygger mig med en bestilling, sådan en rigtig unika ting – en pelsvest, så jeg syr patchwork og broderer på lomme. Tror lige lomme må hvile til i morgen, så jeg kan se på den med friske øjne og tage den endelige beslutning. Jeg har broderet oven på et fint stykke indisk broderi med fladsting, franske knuder og bagsting – vi får se :0)

I love lommer

Karen Marie Dehn 24 feb 2010 | Comments (6) | 1.776 besøg

Love er måske et lidt stort ord i denne sammenhæng, men det gir´ altså fin effekt at sy lommer på. I en periode har jeg været ret glad for påsyede lommer af forskellig slags. Jeg er jo håndarbejdslærer om en hals, og skal jeg lave en rund lomme så vil jeg gerne have den jævnt rund. 

Som nogen måske har opdaget, er det ikke særlig let at lave en jævn runding på lommen, når sømrummet skal bukkes ind. Men her kommer tricket – lav en karton skabelon, buk og stik den øverste kant på lommen, ri rundt langs lommens kant, i med skabelonen, træk og pres. Vupti en fin jævn rund lomme er tryllet frem.

PS. pelsvesten er ca. størrelse 4-6 år 850,- kr. og skulle den have interesse så send mig en mail på kontakt@karenmarie.nu

Kursus i Odense

Karen Marie Dehn 4 jan 2010 | Comments (8) | 1.244 besøg

Jeg går så småt og forbereder et kursus jeg skal holde i Odense d.30 januar – jeg har desværre startet året med en mega forkølelse, så i får kun starten på den applikation jeg er ved at lave på bagsiden af en lille pelsvest. Tror min gamle krop vil have godt af at tage et lille hvil nu. Tænker der skal sidde et par ugler mere i træet, men de må vente med at lande til senere (skal nok smide et foto når de er ankommet).

Kunne du tænke dig at deltage i kurset “Applikation – fra traditionel teknik til billedmageri” ? Formen er workshop, med udgangspunkt i de gamle applikations teknikker, der støves af og får nye udtryk. Der vil være mulighed for at arbejde med applikation både på beklædning, småt tilbehør, på billeder osv. Der kan også eksperimenteres med sjove utraditionelle materialer som emballage sammen med stof, skind eller lignende på billeder. Kurset afholdes af Danmarks håndarbejdslærer forening i Odense d.30 januar kl.10-17, du kan tilmelde dig hos Marie-Louise m-lgj@mail.dk og se yderligere her. Eller smid mig en mail på kontakt@karenmarie.nu for uddybende spørgsmål.

Lommer på pelsvesten

Karen Marie Dehn 30 okt 2009 | Comments (10) | 1.515 besøg

Lommer på pelsvest

Så fik jeg besluttet mig for hvilken type dekoration der skulle være på min nye pelsvest. Det endte med forskellige små lommer med broderier, quilt og en lille applikation.

Lomme med applikation

Den lille applikation er lavet med Vlieseline på vrangen og knaphulssting langs kanterne. Skråbåndet er Liberty taget på skrå og foldet med skråbåndsfolderen. Håber i alle får en skøn kreativ weekend – selv er jeg ret sikker på at få en masse inspiration, jeg skal nemlig til Rønde og holde kursus for en masse dejlige håndarbejdslærer :0)

Forelsket i en lille pelsvest

Karen Marie Dehn 19 okt 2009 | Comments (32) | 6.946 besøg

patchwork på pels

I dag vil jeg glemme alt om Jante loven og bare bryde ud i jubel over denne lille pelsvest jeg har lavet – er den ikke bare for nuttet!? patchwork stykket sidder på midten af bagstykket. Jeg vil ikke skjule min egen forelskelse, måske det er fordi den er så lille, eller så blød, eller så smuk, eller så broderet, eller også er det bare kærlighed :0) Dejligt når man laver noget man selv kan falde i svime over! Håber ikke i vil slå mig alt for meget i hovedet med gode gamle Jante over al min egen jubel!

pelsvest forfra

Og sådan ser den ud forfra – til sidst, lige en lille detalje af bindebåndet. Rie, hvis du kigger med så er den til Vera.

bindebånd af Liberty stof

Ps. må lige slutte med en undskyldning til jer der i de sidste uger har skrevet spørgsmål til mig her på bloggen – da jeg har været på ferie og samtidig modtaget en masse vidunderlige kommentarer så er i måske druknet i mængden. Send mig endelig en mail hvis du savner svar på din kommentar!