Så sidder jeg her på pinden igen, har haft en dejlig weekend, havde fornøjelsen af fødselsdagsfest hos min ældste søn, glæder af at få forskellige hængepartier fra hånden, alt i alt en ret aktiv en af slagsen. Kreativiteten var egentlig ikke i højsæde, men jeg fik da lavet dette kort til Rasmus, et udvidet fødselsdagskort i en gammel ramme –  en blanding af fint neon papir, Rie Elise Larsens mønstrede, avis, tegnede elementer og billeder fra magasiner. Jeg brugte et stansejern (lidt æggeagtigt i formen) til at lave alle formerne, lige på nær midtercirklen. Neon papir og stansejern kan du købe hos CC hobby

Disse nipsenåle kunne jeg ikke lige stå for, de lå der farverige, kitschede og ægte plastic fantastik i Netto, de landede i min vogn, måske du også  kan nå, at få fingrene i dem, hvis du er heldig :0)

Kender i det at man ejer noget, som bare er så super, super fint, at man må tage sig selv i at beundre det igen og igen. Og som i dette tilfælde, bliver jeg simpelthen bare så glad når jeg ser på de her fine fugle med musesnuder – de er egentlig købt som julepynt, men er hurtigt endt som helårspynt. Købte dem på et julemarked på Frederiksberg og hende der har lavet dem har desværre ingen hjemmeside. Jeg er vild med hendes stil - sjov, let og poetisk på samme tid. Det er så dejligt, at det jeg kan gå helt i spåner over skønheden i, ofte er ganske små ting der ikke har den store konkrete værdi, som fuglene her, en smuk Fransk anemone, eller kombinationen i en lille opstilling jeg har lavet - det kan jeg glædes over mange gange når mine øjne falder på det, hvilken gave :0)

Da jeg var en meget lille pige, med fine lyse krøller, gik jeg tur ved vores sommerhus med min gudmoder i hånden.  Anekdoten siger, at jeg også dengang kunne falde i svime over smukke ting. Jeg så nogle fine  blomster og udbrød “for fanden de er pæne”, tror gudmoderen tog det i stiv arm og trak på smilebåndet – og på antallet af gange anekdoten er blevet genfortalt, ja så blev jeg vist nærmest hyldet for mit startende havnearbejder sprog. Jeg må tilstå jeg har det stadig, bliver nok aldrig en rigtig fin dame, tror løbet er kørt. Men når tingene kommer fra hjertet og det bare er sååååå smukt, ja så kommer der let et enkelt havnearbejder ord med i farten;0)

I disse dage er der lidt bekymringer på banen her hos mig, for jeg har en mor der ligge på hospitalet. Jeg så heldig at jeg har mange omkring mig, som lægger ører og gode råd til. En af dem er Jane, og hun gav mig lige dette vidunderlige ugle kort . Hvis man kan tale om at være ugle-mester, så er Jane helt sikkert indehaver af et stort ugle-mester diplom. Hun laver simpelthen de skønneste ugler i papirklip – ja de taler jo stort set for sig selv de små kræ, dem kan man altså kun blive glad af at se på. Jeg har i alle tilfælde ikke svært ved, at fantasere mig til en lille tale bobbel hos hender der lige kommer susende og siger “nå hva` så er du frisk eller sidder du bare der og ser genert ud????” hun synes da helt sikkert selv, at hun er lidt for lækker – og hvorfor skulle hun egentlig ikke også synes det ;0)

Nu vi er ved ugelerne så får du lige en mere – denne er af de lidt mere forskræmte typer og syet af skind. Kanten er knaphulssting og prikken i øjet er en fransk knude – en let lille broche. Uglen er en del af en sag jeg har lavet til Boligliv.