Lækker orientalsk salat

Karen Marie Dehn 28 apr 2010 | Comments (3) | 1.231 besøg

Dejlig og smuk orientalsk spidskåls salat, som Jane har lært mig at lave. Den smager super godt til fisk, f.eks. laksepakker – laks med grøntsager og krydderier, pakket ind i stanniol – eller til fiskefrikadeller. God variant til kål repertoiret, synes jeg.

Du skal bruge: 1 Spidskål, sesamfrø, spidskommen, fennikelfrø, koriander, salt, olie.

Sådan gør du: Snit kålen julienne, altså meget, meget fint. I morteren med krydderierne – de skal svare til ca. ½ spsk. af hver af krydderierne i pulverform. Varm olien op, svits krydderierne af sammen med sesamfrø (ca. 1 dl.) – tag panden af blusset og kom kålen i, rør godt rund og smag til med salt. Kålen beholder sin sprødhed og bliver samtid lidt blød på den gode måde.

Uhmmm rødbeder

Karen Marie Dehn 7 apr 2010 | Comments (3) | 1.066 besøg

Jeg har lige lavet en vidunderlig, anderledes rødbedesalat og tilmed aldeles smuk – ja altså lavet den efter en opskrift af Camilla Plum, fra programmet  ”den sorte gryde”.  Den består af kogte rødbeder, æble, en dressing af Tahin (sesampasta), citronsaft, salt og vand, samt ristede sesamfrø og bredbladet persille. Hvis du vil have hele opskriften så kan du finde den HER.

Vi spiste salaten sammen med kylling, fyldt med citroner og en af vores yndlings kartoffel udgaver, både bagt i ovnen. Skær kartoflerne i både, kom dem i en pose, hæld lidt olivenolie, salt og pebber ved - rod kartoflerne rundt, så alle får lidt olie, på bagpladen og bag ved 200 gr. ca. 45 min. Server evt. med en kold sauce af creme fraiche/fromage frais, hvisløg, Dijonsennep, salt og peber. Mums det smager godt!

ja du undrer dig måske, mad hvad er nu det?? ja endnu en af de ting jeg holder af at lave – har lige fået lyst til at dele denne passion med jer også – synes den bloguenza breder sig og breder sig ;0)

« Forrige side