
I min familie har min mormors opskrift på ris a la mande overlevet helt til mit julebord, vi fik en lille prøvesmagning i aftes, for Laust skal holde jul hos sin far, så mine smagsløg har den i klar erindring – opskriften kan varmt anbefales, surprise ;0). A la mandèn er ikke den mest fotogene, så min lille hjort har igen stukket hovedet ind, den lille linselus.
Mors opskrift – OBS! her er tale om en kaloriebombe af format, så kom ikke og sig at jeg ikke advarede :0): Risengrøden koges af, 1 dl ris, lidt vand, 1 l sødmælk, lidt salt (her kan vaniliestangen godt koges med). Rør, 4 æggeblommer (nu til dags pastoriserede), korn fra 1 vaniliestang og sukker efter ønske cremet og lysegul. Pisk ½ l piskefløde til lind flødeskum, bland med æggesnapsen. Smut en masse mandler og hak dem groft – bland hele molevitten sammen og jeg siger bare mums!
PS. Hvis nogen skulle ha`en spændened opskrift/ide til noget nyt topping i stedet for den traditionelle kirsebærsauce, så tager imod med kyshånd!???

Jo ok nød og nød, men Nadia en dansk deltager i et irsk program, der hedder intet mindre end “Cheffaktor”, har brug for søster opbagning – så damer klik to gange og hjælp Nadia med at nå hendes drøm, et ophold på en fantastisk madlavningsskole. Klik her og på LIKE lige over billedet, når du er videre, så gir` du Nadia din stemme! og hun lover i øvrigt åbne døre og kylling i karry, for bloggere der kommer fobi hende i Irland. Se Nadias blog her, lækkerier så mundvandet løber :0)

Og hvad taler konen om, jo altså, mango relish – lyder smart, og er super let. Skær mango i mindre stykker, skær rødløg i strimler, hak koriander. Lav en marinade af olie, balsamico, honning, citronsaft, salt, chili-pasta (efter smag) – rør sammen og kom på mago og co. Smager rigtig godt til ris, kylling, oksedeller, salat og en masse andet.

Og mit gasbord er ved at løbe over af vand, tror nu jordbærplanterne er glade nok, men pelargonierne ser noget slukørede ud. Jeg bliver vist afsløret her, for der er stadig ikke fliser på gasbordet efter 8 år, ups er det virkelig så længe (min søde svigermor har en skummel plan, om at gøre noget ved sagen indenfor overskuelig fremtid, såååå). På sin vis er det jo meget hyggeligt når det buldrer på taget – og det gir` mig altid lyst til at bage, vist noget fra min barndom, hvor mormor altid gjorde den slags når det var regnvejr.

Det blev snegle, IKKE af den sunde slags, men den gode gammeldavs søde og snaskede slags. Du får lige opskriften!
3 dl mælk, 50 g gær, 150 g. smeltet smør, salt og sukker, mel så dejen er smidig, og lige akkurat ikke sidder fast i fingrene. Lad hæve 30-40 min. Lav remonce af 50 g. smør, 1 spsk. kanel, 1 dl sukker – bland sammen til en blød creme. Rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse og smør remonce på og rul sammen til en pølse. Skær ud i skiver ca. 2 cm tykke og lad efterhæve 30 min. Bag ved 225 gr. ca. 10 -15 min. pynt med glasur.

I 25 år har jeg trofast lavet hyldeblomstdrik, så det er ligesom ikke sommer før der er saft på flaskerne. I år har jeg været et nøle-hoved, så jeg var lige ved at tro det ikke lykkedes, men i aftes cyklede jeg en tur langs engen og plukkede de absolut sidst blomsterklaser i mit område, puh ha, jeg nåede at redde vores sommer i sidste øjeblik!
Jeg bruger en opdateret udgave af den gamle opskrift fra Tørslleffs “Den grønne syltebog”, som jeg arvede efter min farmor i tidernes morgen.
20 hyldeblomst-klaser, 25 g citronsyre, 1 økologisk citron i halve, 1000 g økologisk rørsukker, 1 l kogende vand, evt. 1 tsk. flydende Atamon. Lad det trække tildækket 4-5 dage og rør ind imellem. Hæld på skollede og Atamon skyllede falsker. Eller undlad Atamon og frys saften i stedet.
Med duften af hyldeblomstdrik i næsen, vil jeg ønske alle en vidunderlig sommer weekend :0)

De her nødder er mere end mums, lav rigeligt eller hold familiens lækkersultne fingre på god afstand! jeg bruger nødderne på salater – det giver lige et smags pift til en grøn salat, også gerne sammen med noget frugt.
Sådan gør du: Hak mandler og rist på panden, kom pinjekerne på og rist med. Når de er gyldne kommes godt med salt, chilipasta (efter smag ca.1 tsk.) og hyldeblomstdrik eller alternativt honning og lidt vand – lad sukkeret boble op og karamelisere på nødderne. Pas på de ikke bliver for brune! Læg nødderne på et stykke bagepapir og køle af.
TIP. Bruger du hasselnødder så rist dem på panden, kom dem i et viskestykke og nuller skallerne af - hak og kom på panden med de øvrige nødder.

Uhm sommermad, enkel og delikat! I går lavede jeg marineret laks med sesam, nye kartofler, løg i pakke og spidskål. Mariner laksen i citron saft og skal, limesaft samt salt – lad den ligge et par timer, vend laksen i sesamfrø og bag i ovnen 200 gr. ca.15 min på bagepapir. Løgpakkerne laves i stanniol (blanke side ind af), med nye sommerløg skåret i halve, timian, salt og et par dråbe olivenolie – bag ca. 20 min. Kartofler og kål koges/dampes – mums det smagte godt og er ret enkelt at lave, så velbekomme hvis det skulle friste!

Jeg er ellers ikke den store sylte dame, men i dag skal Stine og jeg skyde en syltesag med fint tilbehør til årets høst, der skulle lidt i glassene, så det forhåbentlig bliver nogle rigtig lækre billeder. Prøv at se, jeg har sørme overrasket mig selv, med et helt ny type syltetøj – se bare hvor indbydende den ser ud og smager tilmed super dejligt.

Jeg brugte lige dele blandede frugt (solbær, blåbær, jordbær, brombær, hindbær), æbler (skrællet og skåret i tern) og rørsukker (350 g. af hver af de tre elementer)+ lille sjat vand. Lod frugten koge op, kom sukker, kanel og citronskal i og lod det koge i ca. 10 min. På Atamonskyllede glas – færdig :0)

Snart er der dømt tidlig weekend her, en tur til Rørvig ligger lige og venter på mig -glæææder mig til at nyde alt det grønne, slappe af og koble hjernen fra! Weekend betyder langsomme morgener og gerne nybagte boller. Vores yndlings opskrift er koldthævede boller a la Ruth – de smager fantastisk, er lette at lave og dejen kan holde sig en uge i køleskabet (skal mindst hæve 10 timer), portionen betyder for os, nybagt morgenbrød en hel weekend, plus det løse.
Koldthævede boller
7,5 dl. vand, 12,5 g. gær, 1 spsk. salt, 2 spsk. honning, 2 spsk. olie, 100 g. grovvalsede havregryn, 100 g. grahams-speltmel, ca. 900 g. hvedemel. Jeg varierer indholdet lidt efter lyst og køkkenskabets indhold.
Bland vand, gær, salt, honning og olie – kom de øvrige ingredienser i lidt af gangen, brug gerne håndmikser – dejlen har en sej lidt klæg konsistens (lad hæve mindst 10 timer i køleskab, med et fugtigt klæde over). Brug en ske, dyppet i vand når bollerne skal på bagepladen.
Bag ved: 250 gr. 35-40 min. i kold ovn eller 250 gr. 15-30 min. i varm ovn. TIP: kom 1 dl. vand i bradepanden, så bliver bollerne dejligt sprøde.

Dejlig og smuk orientalsk spidskåls salat, som Jane har lært mig at lave. Den smager super godt til fisk, f.eks. laksepakker – laks med grøntsager og krydderier, pakket ind i stanniol – eller til fiskefrikadeller. God variant til kål repertoiret, synes jeg.
Du skal bruge: 1 Spidskål, sesamfrø, spidskommen, fennikelfrø, koriander, salt, olie.
Sådan gør du: Snit kålen julienne, altså meget, meget fint. I morteren med krydderierne – de skal svare til ca. ½ spsk. af hver af krydderierne i pulverform. Varm olien op, svits krydderierne af sammen med sesamfrø (ca. 1 dl.) – tag panden af blusset og kom kålen i, rør godt rund og smag til med salt. Kålen beholder sin sprødhed og bliver samtid lidt blød på den gode måde.