
I dag skal jeg arbejde i den mest kedelige afdeling i mit firma – regnskabsafdelingen – der er dømt momsregnskab. Hvert halve år udspiller sig samme tankerække - pudsigt nok sammenfaldende med, absolut sidste frist for at aflever moms - ”så lav dog det regnskab en gang om måneden, det ville være sååå let, så overskueligt og så dejligt i dag!”. Men desværre fortrænger jeg alt om praktiske, velorganiserede løsninger, når jeg har trykket på SEND – tror Skat har lagt en aller anden form for cookie på min pc, så send bliver forvandlet til “slet alt om moms” i min hjerne, meget meget mærkeligt;0)
Som i kan se, svirrer det med underlige flyvedyr i mine kviteringer. Bare fordi jeg skal kede mig, så kan i jo godt hygge med lidt chenille (piberensere), bobleplast, perler, Liner (tyktflydende farve der hæfter på rigtig mange materialer) og vindseltråd. Trylle rylle et lille flyvedyr bir` udklækket.

Her før øjne – en let børneide. Find materialerne hos Creativ Company

Jeg leger med dyr, små finurlige, pudsige, søde og gyselige dyr – og jeg nyder det! At blande genbrugsmaterialer med alverdens fine farver, blanke lækkerier og bløde cheniller, er bare skøøønt og befriende for den kreative åre. Der sker simpelthen noget vidunderligt, når man kaster sig ud i noget der appelerer rigtig meget til det indre barn – og det er tæt forbundet med eventyr, humor, fis og ballade.

Så hos mig er værkstedet omdøbt for en dag - jeg går og forbereder workshop, “livlig lørdag” på Gentofte hovedbibliotek. Skulle du og dine børn trænge til lidt sjov og ballede med genbrugsmaterialer og dejlige dyr, ja så er i velkomne i morgen lørdag kl.11-14. Uanset hvor du kommer til at tilbringe din lørdag, så håber jeg den bliver rigtig livlig :0)
Ps. En del af dyrene kan du se vejledninger på i min bog No1 - du kan købe den hos Creativ Company. Se også her.

Er du så heldig at være vågnet op til en dejlig vinterferie mandag og til hygge indendøre med ungerne!? Måske i har lyst til en lille tur i alternativ skole!?? her hos mig byder jeg nemlig på papmaché skole. Jeg vil smide et par tips til papmache figurere de næste dage, både til de sejle, de små og til dem der elsker orker. Papmaché laver du med tapetklister og avispapir/silkepapir eller andet blødt papir. Jeg bruger meget silkepapir til at beklæde mine figurer yderst, dels gir` det en fin levende overflade (ses tydeligt på blomsten), dels får de farve med det samme.

Den lille filur med de store øjne er lavet på et skelet af blomstertråd med Staniol bygget udenom. Nu er Staniol jo ikke ligefrem det mest miljøvenlige at bruge, så skal du lave større figurer er det en god ide, at bruge avispapir i stedet, til at bygge formen op med.
TIP. Når skellettet skal laves kan det være nødvendigt at sætte benene ned i en lille træplade hvor der er boret huller, eller i et stykke flamingo – det gør det lettere at arbejde med figuren.
TIP. Brug malertape til dels, at stabilisere skelettet, dels at sætte avispapir fast på større figurer.

Tilbage på pinden efter den skønneste somme weekend i huset i Rørvig. Sådan en weekend der virkelig får en til at tro på, at nu er det sommer, og at det i øvrigt aldrig stopper. Underligt fænomen, at når varmen kommer så virker den såååå naturlig og det er umuligt at forestille sig, at den skulle forsvinde igen. Min erfaring siger mig desværre, at det ikke altid går sådan med somrene her i vores lille land – så jeg tænker det måske var en dejlig ting lige at have lidt med i baghånden til en enkelt regnvejrsdag i sommerhuset eller hvor sommeren nu skal fordrives. Derfor mini cup-cakes til teen!
Kagerne, koppen, fadet og kanden er lavet af Silk Clay fra Creativ Company- en selvhærdende modelermasse, som fåes i forskellige dejlige farver. Jeg har dekoreret kagerne med små perler og små stykker Chenille (piberenser), og givet dem lidt silkepapir som bageform. Bordet er lavet af låget fra en æske og benene af Vindseltråd. Den smukke dame der sidder ved te bordet, er Tulle tea fra min bog No1 (også fra Creativ Company) – det kunne være en anden ide at medbringe til ferien, den sælges nemlig med et “familie kit”, med bog og en masse dejlige materialer, så skal du bare ud og samle sjove genbrugs materialer sammen med børnene .