Ris a la mande på min mors måde

Karen Marie Dehn 23 dec 2010 | Comments (7) | 1.136 besøg

I min familie har min mormors opskrift på ris a la mande overlevet helt til mit julebord, vi fik en lille prøvesmagning i aftes, for Laust skal holde jul hos sin far, så mine smagsløg har den i klar erindring – opskriften kan varmt anbefales, surprise ;0). A la mandèn er ikke den mest fotogene, så min lille hjort har igen stukket hovedet ind, den lille linselus.

Mors opskrift – OBS! her er tale om en kaloriebombe af format, så kom ikke og sig at jeg ikke advarede :0): Risengrøden koges af, 1 dl ris, lidt vand, 1 l sødmælk, lidt salt (her kan vaniliestangen godt koges med). Rør, 4 æggeblommer (nu til dags pastoriserede), korn fra 1 vaniliestang og sukker efter ønske cremet og lysegul. Pisk ½ l piskefløde til lind flødeskum, bland med æggesnapsen. Smut en masse mandler og hak dem groft – bland hele molevitten sammen og jeg siger bare mums!

PS. Hvis nogen skulle ha`en spændened opskrift/ide til noget nyt topping i stedet for den traditionelle kirsebærsauce, så tager imod med kyshånd!???

Ups, det er vist for sent

Karen Marie Dehn 22 dec 2010 | Comments (7) | 712 besøg

ja altså at nå julepost til tiden! Men, men jeg har en lille aftale med mig selv og den handler om, at det skal være hyggeligt at sende julehilsner, på ingen måde være noget jeg skal stresse med – det er jo også dejligt med en nytårs hilsen ikk`!? Ja jer der kender mig vil vide, at denne lille disputs er en gentagende begivehed i mit indre hvert år, når det er nææææsten for sent overhovedet at sende post før jul ;0)

Selvfølgelig kaster jeg mig også over et projekt der trods alt kræver lidt tid, men Marinas indlæg den anden dag, fik mine barndoms minder til at poppe op og inspirerede mig sådan til at klippe snekrystaller. Se Marinas fine trin foto HER. Den fine lille hjort var jeg så heldig at få af min søde svigerdatter i går, uh den glitrer på mine snekrystaller - som sneen badet i fuldmånens stråler i aftes :0)

Pakketid

Karen Marie Dehn 21 dec 2010 | Comments (3) | 966 besøg

Foto Anitta Behrendt

Gaveindpakning er altid hyggelig – jeg hører ikke til de tjekkede og er aldrig i god tid, men til gengæld elsker jeg at gøre noget særligt ud af  gaverne.

Foto Anitta Behrendt

Her er et Manillakort dekoreret med et mønstret felt og forskellige bogstaver, dels klippet ud fra et magasin, dels et lille malet pap-bogstav. Den neonpink murersnor køber du i byggemarkeder – papbogstaver i Panduro Hobby.

Enkel pynt med pigeoner

Karen Marie Dehn 20 dec 2010 | Comments (1) | 965 besøg

Der er elementer som skal indgå hos mig når det er jul, Pigeoner er en af dem! Jeg holder af at pynte med dem udenfor, hænge dem i træet til fuglene - og i år på voreslille juletræ. At pigeonerne de sidste dage har fået et fint hvidt drys fra oven, gør da bare indtrykket endnu smukkere.

i går havde vi besøg af min søn og svigerdatter og jeg skulle lige trylle en hurtig buket frem til bordet – det blev denne med gran, pigeonger på pind og et par tulipaner – en let og fin julebuket i en fart.

Pynt med eventyrlig sne

Karen Marie Dehn 19 dec 2010 | Comments (2) | 1.161 besøg

Nu har sneen igen lagt sig som et koldt tæppe over det hele – og eventyrligt ser det ud med det hvide drys. Hvis du vil invitere eventyret indenfor kan du som her, lave miniature landskaber i låget fra en æske – dette er ca. 6 cm langt.

Lav dine egne mini grantræet med sne på: brug de muffede chenille (piberensere) som her - mal med hvid akrylmaling, penselen skal være næsten tør, så malingen ikke kommer til at dække chenillen. Klip chenillen ud i passende længde til små træer. Se et andet mini univers HER

Genbrug med bjældeklang

Karen Marie Dehn 15 dec 2010 | Comments (7) | 1.456 besøg

Tryl nogle farvede sider fra et magasin om til en klokke. Tegn en skabelon - brug ca. 10-15 lag papir, sy en stikning igennem alle lag (ca. som højden på din skabelon), Klip efter skabelonen igennem alle lag. Træk snor igennem en perle og lim i toppen, lim en lille bjælde i bunden også i en snor.

Klip så dine 2 stikninger ligger i midten af figuren.

TIP! det kan være nødvendigt, at komme en lille klat lim imellem de to sider omkring stikningen, for at de ikke skal åbne sig for meget.

Snelandskab til det lille værelse

Karen Marie Dehn 14 dec 2010 | Comments (2) | 1.197 besøg

Jeg har altid elsket julelandskaber, hos os har vi haft et fint et i vindueskarmen med mos, hjemmebygget minihus, kælkebakke, nisser og hele molevitten – nu er mine drenge så store at det er lige meget med nisselandskaber, så jeg må vente på børnebørnene før det skal op igen.

Til min pakkekalender sag i Vi forældre lavede jeg dette lille landskab i en kigkasse fra Panduro Hobby. Ideen kunne sagtens udbygges med små nisser, snemænd eller hvad der nu falder i børnenes smag – et lille og overskueligt landskab i glas og ramme.

Flakoner og blonder

Karen Marie Dehn 13 dec 2010 | Comments (3) | 980 besøg

Hvis du har hang til det lidt søde og romantiske, så er der i denne uges Hendes Verden, en sag med julepynt og små lette gaveideer, som Stineog jeg har lavet – der er dømt bløde farver og gamle flakoner. Her et lille snas af sagen, en hårbøjle med flakon-sløjfe på.

Lige om lidt er jeg så heldig, at Stine kommer her, vi skal muntrer os på mit værksted – må hellere komme ned og få bollerne i ovnen.

Retro kræmmerhuse

Karen Marie Dehn 11 dec 2010 | Comments (11) | 1.625 besøg

Jeg har kastet mig ud i et lille nyt projekt, KARMA*BLOG*SHOP, en lille butik hvor du kan købe lidt af det jeg går og laver. I min lille butik vil du finde forskelligt unika, som oftest kun en af hver ting, da jeg ikke er super til de store produktioner, men hvem ved hvad der sker når nu jeg har åbnet en ny butiksdør!?? Du skal være så velkommen til at kigge forbi og måske du finder noget du kan li!`?

Klik på ikonet i sidebaren og vupti du kommer til shoppen - altså hvis du er så heldig at der er et billede, og ikke kun et kryds som hos mig, tror der er nisser i min pc, meget, meget mystisk :0)

 Du finder bla. disse retro kræmmerhus i butikken :0)

Hyacint i julekjole

Karen Marie Dehn 11 dec 2010 | Comments (1) | 964 besøg

På en regnvejrdag som i dag, hvor sneen har fået en snusket og trist farve, får man simpelthen lyst til at lave noget pænt! Så pynt hyacint potten til fest, med en fin plisseret julekjole!

Find bagepapiret, en gammel urtepotte og limpistolen frem – klip et stykke ca. 2-3 gange pottens omkreds, fold papiret i små plisseer i frihånd.

Lim det foldede papirstykke omkring potten, først langs den øverste kant, så i bunden. Kom hyacinten og mos i, pynt efterfølgende med kugler, pomponer, bånd og gamle billeder.

Håber i alle får en dejlig lørdag, med eller uden julekjoler :0)

« Forrige sideNæste side »