
Hvis børnene lige mangler en lille gave her på falderebet, eller måske trænger til lidt underholdning, så den lange ventetid kan gå lidt hurtigere - så pynt låget på et syltetøjsglas med glitter lim, perler, diamanter og guld. Fyld glasset med lidt godt til maven, afrund udtrykket med et smukt bånd – en lille gave der både er en konge og en dronning værdig – tror med sikkerhed, at børnene vil elske at give sådan en lille skat, til en de holder af. Hos Creativ Company hedder glitterlimen “Liner”, hos Panduro hobby hedder den “Glitter touch”. Ideen kan også bruges med knapper, fine ting fra stranden osv.

klip til og fra kort i forskellige former, f.eks. som her en lille svamp. Jeg har klippet den i karton og trykt prikket på med enden af en rundstok/blomsterpind og akrylmaling- prøv dig lidt frem og se hvad der fungerer. Den dejlige neonsnor er murersnor fra Bauhause.

Nu står den godt nok for døres den dejlige jul, forhåbentlig er der ikke for meget julestress ude i de små hjem!?? Jeg formoder tiden er ved at være inde til at pakke alle de dejlige gaver ind – så nu kommer der lidt ideer til årets til og fra kort. I dag er det et Manilla kort med filtblade og små bjælder, syet på som bær. Kort og bånd fåes hos Panduro hobby, bjælder hos Creativ company, papiret er fra House doctor.

Altså de er da bare for nuttede de fugle, håber ikke i er blevet trætte af alle de fugle der huserer her hos mig!??
Mal en flakon med neon akrylmaling, form den omkring en lille oval æske, med en plasticpose på – sæt elastik omkring, så bliver den hvor den skal. Pensel flakonen med limlak og lad tørre. Kom lidt silkepapir og en sølv guirlande i kurven – lim fuglen på med limpistolen. Hvis du vil bruge fuglen som bordpynt kan hanken undlades – det vil da se ret sødt ud på julebordet.

En gang imellem skal det altså være lidt fis og ballade! I år har jeg tænkt mig at lave en masse forskellige julekort – julekort som disse Go-cart, samlet op gennem noget tid (har som, sikkert mage andre en del på lager;0) og nu pyntet til jul. Jeg bruger “ Liner” til at dekorere med, den er god til at lave prikker og lime små pailletter på med (købes hos Creativ company). Sidste år havde Noa Noa nogle rigtig fine julekort med børn på, de var også oplagte at pynte, dog i en lidt mere nuttet stil end mine fjolle kort her – er desværre ikke opdateret på om krisen har bortrationaliseret deres julekort i år, men ellers ud og nup nogle i butikkerne!

Jeg hører til dem der skriver julekort, sådan på den gode gamle måde - desværre er jeg aldrig i særlig god tid, og har et ret stort ambitionsniveau, dårlig kombi;0) Men jeg bilder mig selv ind, at det vigtigste er at der kommer en dejlig, kærlig og hyggelig hilsen og ikke lige præcis hvornår den kommer. Med andre ord er mine julekort nogle år blevet til nytårs kort, men som sagt, det er jo tanken der tæller. Min prioritering er helt klart at lave personlige kort, ikke at skrive afhandlinger – så mine julekort er mest et visuelt julekram, selvfølgelig krydret med en enkelt julehilsen;0)
Her kommer en ide jeg brugte for nogle år siden – et jule scrap, med en blanding af fint papir, fotokopi af broderet stof, filt, kanten fra et broderi, julebillede og slikpapir. De dejlige neon juletræer er lavet af reflekterende plast fra Creativ Company. Nu er jeg trods alt ikke så ambitiøs, at jeg sidder og laver sådanne scrap, til hver enkelt af mine kære – så her kommer tippet: lav fotokopier! gør det på noget godt, lidt kraftigt papir og vupti du kan producere meget personlig kort på en rimelig overskuelig måde.

Skal du give en lille værtindegave kan du dekorere en æske så den er en del af gaven – her er en oval æske malet med acrylmaling, og pyntet med fint papir fra Rie Elise Larsen på låget. Jeg har klippet med en takkesaks, så er det lettere at få papiret til at passe til låget – langs kanten har jeg limet et velourbånd fra House Doctor. Æsken er pyntet med små bjælder og julekugler – bjælderne kan købes hos Creativ Company.
Ideen er også rigtig fin som børnegave – da æsken kan pyntes på alle tænkelige måder, og fyldes med alverdens lækkerrier - og en lille fin æske bliver alle glade for at få:0)

jeg har lige været på besøg i Wildersgade, hos Maria og Natalie, de har en fantastisk julegave butik med alverdens skønne ting og sager – engle, dyr, dimser og dutter. Er du til retro fra Frankrig og finurlige hårbøjler, lidt neon og sjov – så er dette stedet at finde årets helt personlige gaver.

Måske det var noget med et lille ikon i ægte plastic??

Natalie har en super næse for dejlige retro fund fra Frankrig. Man bliver let fristet over evne når man stikke næsen indenfor i Wildersgade 49 på Christianshavn – de har åben hver dag kl.12-18.30 indtil d.22 dec. Hvis du ikke får nok hos Maria og Natalie, så kan du jo også lige smutte forbi Christinaias julemarked bagefter:0)

Jeg har aldrig været den helt store juledekorations elsker, men disse mini som jeg har lavet de sidste år kan jeg faktisk ikke helt stå for. Jeg har haft dem med på bazar flere gange og må lige finde på en lille opdatering hver år – i år er det små papirblomster malet med neonfarve og ageren med bjælder, som jeg også brugte på mit kalenderlys – fuglene er et must, de er bare såååå søde.

Her et billede fra nogle år siden med lidt anderledes pynt. Jeg laver lysholderen af kraftig blomstertråd, som snoes omkring en rundstok med tykkelse som et juletræslys.

jeg var i Grønlykke i fredags, og de havde pyntet fantastisk op med julekugler i lange række langs deres loft. Nu forholder det sig ikke lige sådan, at jeg decideret står og mangler julepynt, men de julekugle var bare for lækre - jeg synes faktisk det ser så lækkert ud, at man godt kan blive lidt lækkersulten af at se på dem. Jeg måtte eje et par stykker – så jeg købte den neonpink, den syrlige gul/grønne og de små fisk!

Jeg nuppede straks ideen og gik hjem og satte fine bånd på nogle af de kugler jeg i forvejen har i bunkevis af – godt jeg også er stylist, så har jeg en god grund til, at opdatere mit jule depot ;0) Min julekugle-deko har jeg lavet på vores tallerkenrække – det er da en let måde at bruge julekuglerne inden de skal på træet, det gør virkelig noget med de fine bånd, tak for den Grønlykke!