Det inspirere mig #1

Karen Marie Dehn 19 aug 2011 | Comments (2) | 322 besøg

Sidder her i min sommerhus stue, hører vinden suse i træerne og kan mærke efteråret sniger sig ind på mig. Ferien er tæt på at være slut, snuden skal rettes op fra bogen, der skal gang i bloggen, i workshops, i vores nye bog og alle de andre spændene projekter. Tror jeg har brug for inspiration, så her kommer lidt lækkert til øjet! Blomster er til evig tid en kæmpe inspiration for mig, deres farver, former, struktur, udtryk og lækkerhed i det hele taget – se bare disse Stjerneskærm – mums!

Vidunderlige farver – jeg får lyst til at brodere når jeg ser deres sprødhed!


Yndige, yndefulde og i den grad værdige til at flankere min “god weekend hilsen” til dig!

Morgenstund

Karen Marie Dehn 16 jun 2011 | Comments (1) | 391 besøg

Vågnede umaerlig tidligt her til morgen og brugte den dejlige fredelige stund på lidt have nusseri – og se bare mine fine Knautia, så smukke. Mine dage er fyldt med en stor styling opgave som jeg laver sammen med Camilla og Kira, så det bliver ikke til det store her på bloggen. Men et lille morgen kig fra min have må jeg da lige smide på.

Hvis dagen lever op til denne smukke morgenstund, så lover det godt!

Udsigt fra dagens arbejds hjørne

Karen Marie Dehn 11 jun 2011 | Comments (5) | 482 besøg

Når fuglene kvidre, solen skinner, haven sprudler af dejlige farver, kaffen står tæt på og arbejdet foregår i hånden og oven i købet i et meget stille og roligt tempo - så er det ikk` så skidt endda at skulle arbejde på en lørdag.

Dejlig lørdag og Pinse til dig!

Ps. Beklager de ufattelig hvide tæer, jeg gør virkelig hvad jeg kan for at rette op på den sag ;0)

Akelejer og broderi i skøn forening

Karen Marie Dehn 29 maj 2011 | Comments (3) | 1.170 besøg

The i koppen, et kig ud på de smukke morgenvåde Akelejer, broderigarn i nålen – søndag morgen hos mig – ikke det væreste på trods af, at det er lidt tidligt og rent faktisk arbejde.

Ønsker også dig en dejlig søndag :0)

Det spirer og gror

Karen Marie Dehn 28 apr 2011 | Comments (3) | 508 besøg

Og jeg jubler og glædes – små mirakler fryder øjet hver dag, ren fornøjelse!

Forår i min stue

Karen Marie Dehn 24 jan 2011 | Comments (5) | 945 besøg

Og i mit hjerte - fik kæresten hjem fra 10 dages herre-skitur i går, mit hjeret pipler, spirer og gror af al kærligheden, kyssene og krammene - så er det alligevel godt med lidt afsavn en gang imellem ikk`!??

jeg sukker efter foråret, hørte faktsik en fugl kvidre tidligt i morgen, så måske de har det ligesom mig :0) For tiden er jeg forfalden til at trøste købe forår, til potter og vaser - jeg gør hvad jeg kan for at det spirer og gror!

Et lille mirakel

Karen Marie Dehn 10 jan 2011 | Comments (11) | 1.229 besøg

Se lige hvad der dukkede op, da frøken tø kom forbi, en lille stedmoderblomst - lidt hærget i kanten, men ellers helt intakt. Det kan da kun kaldes et mirakel, tænk en gang al den sne og frost, og alligevel er den klar med sine små fine blomster.

Gartner Per som jeg køber mine sommerblomster af, lovede mig at de ville overleve hvad som helst af sne og kulde – jeg troede ham egentlig ikke rigtig, men elsker blomster nok til at prøve - men Per du har sgu ret, de overlever! Og jeg glæder mig til at se mere som varmen kommer!

Bedre kan man næsten ikke starte ugen – og så kommer Stine om lidt, bollerne er i ovnene og vi skal lege med knapper – det bliver en god dag, jeg glæder mig! Ønsker også glæde og små mirakler til dig og din mandag :0)

Morgen skønhed

Karen Marie Dehn 9 okt 2010 | Comments (2) | 981 besøg

Lørdag morgen, kæresten sover, sønner er blevet på efterskolen, så huset ånder fred og ro - her går jeg rundt, drikker the, skriver og nyder livet. Har taget den første runde i min lille have, ja lille, men fyldt med glæde. Det er en fornøjelse, ud over det sædvanlige at se mine smukke Dahliaer, folde deres skønhed ud gang på gang.

Mangfoldigheden i bladenes udformning.

Skønhed så det plasker! Ønsker jer alle en fortryllende skøn weekend :0)

Dahlia elskende morder

Karen Marie Dehn 21 aug 2010 | Comments (10) | 893 besøg

Jeg ved det godt, man må ikke slå ihjel, men det må frem! Jeg har gjort det og endda mange gange. Jeg har i mit indre mødt en indædt lyst til at massakrere og fjerne de væsener der ganske ublu huserer i min have. Er lidt rystet over den der voldsomme hæ, hæ følelse når byttet er smasket og nedlagt?? Ja, ja jeg ved godt det “kun” er snegle, men at jeg kan hade dem så indædt, at jeg går med lommelygten og inspicerer mine Dahliaer om aftenen….. Skal jeg være bekymret??

Jeg kan 100% sikkert love, at jeg nok skal plage jer med flere Dahlia billeder – glæder mig som et lille barn til de springer ud. Skal også nok tage jeg med til Dahlia-damen, som jeg har købt stiklinge af – hun har en kæmpe have fyldt med Dahlia, glæd jer og nyd så i øvrigt lørdagen på bedste vis!

Ps. Denne bekendelse kan godt tælle for 1 ting i ikke vidste om mig – jeg er nemlig blevet tagget og skal fortælle 10 ting i ikke ved – humm, håber ikke jeg leder jer længere ned af denne skumle gade ;0)

Sommerbuket i Rørvig

Karen Marie Dehn 28 jul 2010 | Comments (10) | 1.125 besøg

Noget af det skønne ved at være på landet er de små, nærmest hemmelige steder, hvor der sælges blomster ved vejen. Jeg kender et par stykker, som ind imellem har lidt stående på trappen til salg – man kan aldrig vide om der er noget, om man heldig eller ej….. Det føles lidt som at finde en lille skat, når jeg kan købe en smuk buket dahlia for 10 kr.

Jeg har en lille plan, om at vise mit sommerland lidt frem denne sommer, sådan en lidt “Tour de Rørvig”, med nogel af mine yndlings steder – vi starter her ved indgangen til vores lille sted, jeg skal nok byde dig indenfor, når jeg lige har ryddet op og bagt en kage ;0)

Næste side »