Håndarbejdsbøger til ønskelisten

Karen Marie Dehn 9 nov 2016 | Comments (0) | 123 besøg

detaljer med sting og masker

Jeg har en lækker bunke bøger liggende på mit bord som jeg slat ikke har fået fortalt om. Måske kunne der være ideer til din juleønskeliste?

URBAN af Susie Haumann er en super fin booklet, med 10 strikkede tørklæder og sjaler i Sussies vanlige super sikre stil. Smukke farver, mønstre og strukturer. Jeg må i gang med at lokke svigermor, hvis ikke jeg snart får min Pengounu af pindene. Udgivet på Kristensen & ko 2016.

VILD MED STING af Trine Andersen, en rigtig fin grundbog med masser af sting og teknikker samlet som et opslagsværk. Gode ilustrationer og beskrivelser perfekt til dig, der have en god grundbog at tage fat i når du skal begive dig ud i noget teknisk nyt. Udgivet på Turbine 2016.

KNITTING FOOLS af Anette Danielsen, en strikkebog i total Annette-stil med trøjer og cardigans til kvinder, alle inspireret af Michael Kviums malerier. Masser af lækre modeller, strukturer og mønstre. Ikke en bog for mit strikke-niveau(læs manglende niveau) men perfekt til dig der mestrer strik. Udgivet på Kristensen & ko 2016.

KORSSTING af Mette Jørgensen er egentlig ikke helt ny men til gengæld er den rigtig fin og perfekt til korsstingsinspiration. Fyldt med glade farver og dejlige geometriske mønstre. Udgivet på Vingefang 2015.

DETALJER MED STING OG MASKER må jeg jo nævne igen, selv om du måske allerede har hørt mig prale før. Bogen er af Annette Danielaen, Rachel Søegaard og mig sagde hunden. Den indeholder et bredt udvalg af strikkede, hæklede og broderede lækkerier til kvinder. Bogen er både til dig der er nybegynder ud i håndarbejdsts glæder og til dig der er mere garvet. Du finder masser af inspiration til lækre farvesammensætninger, til forskellige teknikker og varierede modeller, alt sammen pakket smukt ind i fine billeder. Udgivet på Kristensen & ko 2016.

Vind “Detaljer med sting og masker”

Karen Marie Dehn 13 okt 2016 | Comments (34) | 240 besøg

Det er vist på tide at jeg viser lidt fra Annette Danielsen, Rachel Søegaards og min bog Detaljer med sting og masker. Jeg er tilfreds og stol over resultatet, synes vi har fået lavet en rigtig smuk bog med masser af godt og brugbart indhold.

Er det mon ikke på tide med en lille gave til dig, nu hvor efteråret suser derud og det er rigtig tid til sofa og håndarbejde.

Smid en kommentar og deltag i lodtrækningen om et stk. Detaljer med sting og masker!

Jeg trækker lod d.30 oktober.

Behind the scenes – en bog bliver til #1

Karen Marie Dehn 13 jul 2016 | Comments (2) | 261 besøg

Detaljer med sting og masker

Jeg har været i gang med et super spændene projekt det sidste år, naturligvis ikke non stop, men sådan lidt ind imellem. Nu nærmer tiden sig, hvor vores bog udkommer, ca. midt august og vi præsenterer den på “Strik i Todbjerg” d.27 august. Tænker jeg vil lave et par indlæg, hvor du kan se lidt af vores proces, sådan behind the scenes.

Detaljer med sting og masker, er en sammenkogt ret bestående af beklædning og accessories til kvinder, strikket, broderet og hæklet.

På vores første møde Annettes Danielsen, Rachel Søgaard og mig sagde hunde, lavede vi en farvekode, fik strammet kontekst ind og smed en masse ideer på bordet. Fik afdækket hvordan vi hver især kom bedst til orde og smed alle vores ideer og erfaringer i en kæmpe pulje. Hovedet var fyldt til bristepunktet og ideerne summede lifligt imellem ørerne, da vi tog afsked den dag.

Detaljer med sting og masker

En månedstid gik der før vi igen mødtes, – og nu skulle det være konkret, så gang i tegninger, farvekombinationer, garnkvaliteter og koordinering. Det blev til den planche du kan fornemme på billederne her, det blev selvfølgelig også til masser af snak og grin. For noget af det super dejlige ved at være flere om sådan et projekt, er jo lige præcis at du bliver inspireret og får masser af indsigt i hvordan de andre arbejder og griber den kreative proces an.

Fortsættelse følger…….

Ps. Du kan stadig nå at få en plads på min broderiworkshop på strik i Todbjerg

 

Jul, jul, jul

Karen Marie Dehn 25 nov 2014 | Comments (6) | 236 besøg

krybbespil, hækling, broderi

I Hendes Verden denne uge, finder du både et krybbespil, jeg har lavet sammen med Stine og julepatchwork, jeg har lavet sammen med Line (skal lige ha taget nogle billeder…..)

krybbespil, jomfru Maria, hækling, broderi

Endvidere er der et fint tillæg med strikkede trøjer, så der er masser af gode sager i bladet.

Log cabin på nye måder

Karen Marie Dehn 9 sep 2013 | Comments (0) | 309 besøg
Foto Anitta Behrendt

Foto Anitta Behrendt

I Hendes Verden denne uge, har Stine og jeg en Log cabin sag, hvor vi har leget med den gamle patchworkteknik på nye måder. Du kan bla. fo vejledningen til denne nålepude broderet med stiger af sildebessting.

Foto Anitta Behrendt

Foto Anitta Behrendt

Eller måske du mere er til hækling, så kan du få vejledningen på denne fine pude!

Og så lige en dejlig mandag til dig derude!

 

Så skal der hækles!

Karen Marie Dehn 15 maj 2013 | Comments (8) | 278 besøg

Gutten og tøsen hæklekit

Ja jeg tror faktisk heller ikke mine egne øre, men jeg vil i alle tilfælde gerne prøve at gøre det til sandhed. Var på besøg hos søde Wenche den anden dag og mine øjne faldt på hendes fine dukkekit. Men det var først, da jeg så det hæfte der følger med kittet, at jeg begyndte at få hækle-griller, ja vi snakker jo faktisk om en lille ny hæklebog! Jeg har i alle tilfælde bildt mig selv ind, at jeg da sagtens – altså med alle Wenches, meget grundige, trin for trin vejledninger – kan hækle en dukke. Men døm mig nu ikke for hårdt hvis jeg er en total bøf til at hækle…….

Med Arne og Carlos i haven

Karen Marie Dehn 27 mar 2013 | Comments (1) | 497 besøg

Arne og Carlos, Håndarbejde i haven

Ja jeg er frisk, kan allerede mærke den lune vind mod de bare ben, mens jeg sidder i deres fantastiske have og nørkler – åh drømme, drømme….

I min sneklædte postkasse den anden dag, lå Arne og Carlos sidste bog “Håndarbejde i haven”. Tæppet på forsiden fik selv min mand til at vågne og udbryde “hold nu op, hvor er det flot – det må da ta´ en evighed med alle de små dutter!”, det har han nok ret i, altså, at der er en del timer i det tæppe, men smukt det er det godt nok.

Arne og Calos, Håndarbejde i haven

I bogen finder du en blanding af forskellige sommerlige sager, både strik, hækling og broderi – både noget for de store og for de små. Arne og Carlos leder dig på smukkeste vis ind til dine sommer drømme og hvem har ikke brug for det, i disse dage?

Du finder forhandlerliste lige HER

Lidt garn, lidt neon, lidt hækling

Karen Marie Dehn 16 jul 2012 | Comments (2) | 1.979 besøg

På turen hjem fra min super-uge på Rønde højskole, var jeg et smut forbi Camilla i Yarnfreak. Altid dejligt med en kop kaffe med gode “kolleger”, som bor alt for langt væk. Skønt at se de nye lækkerier man kan forelske sig i, også selv om jeg jo slet ikke er hækledame, men derfor kan jeg nu godt forelske mig alligevel ;0)

Se bare den lille søde fyr her som Camilla har hæklet…….

Og så til lidt neon! Rigtig mange spør´ mig nemlig, hvor man kan købe neongarn til sine broderier/hæklerier/strikkerier. Jeg køber selv mit hos City sycenter, men hos Yarnfreak kan du altså også få de lækre neoner!

Rørvig, Aarhus, Rønde – tur, retur # 2

Karen Marie Dehn 19 jan 2012 | Comments (2) | 525 besøg

I fredags nåede jeg lige forbi to yarn freaks og en enkelt kat, på min vej igennem Aarhus. De er seje de damer skulle jeg hilse og sige, super hyggeligt butik, smukke garner og funky designs – en stor fejl at jeg ikke hækler, kan godt være det er noget jeg burde rette op på!

Ser da lige lidt indbydende ud ikk´!??

dejlige farver, lækkert serveret!

Og så er de oven i køber Danmarks mestre i salg af Zpagetti, kæmpe sejt, efter bare 2½ måned!

ugler i shoppen

Karen Marie Dehn 12 dec 2011 | Comments (2) | 756 besøg

Janes legendariske ugler er fløjet direkte ind på min jule bazar, måske du så dem da de var i BoligLiv og blev lidt lun på dem!? så kig HER!

Du finder også andre af Janes dejlige designs på bazaren, f.eks. denne skønne the hætte.

Næste side »