Længe leve genbrug

Karen Marie Dehn 9 mar 2010 | Kommentarer (5) | 156 besøg

Genbrug er bare sjovt, charmerende, fyldt med minder og samtidig rigtig godt for miljøet, så selvfølgelig vil jeg være med i den leg Puk har inviteret mig til. Jeg skal finde 5 genbrugsting i mit hjem – de første er disse fine vaser købt hos Rie.

Svært at skjule, at jeg har et blødt punkt for keramikvaser og ugler :0)

Skønt keramik-relief med ugle også købt hos Ries lopperi og helt fantastisk synes jeg.

Tallerken rækken fandt jeg på vores vej for 4 år siden, helt utroligt når man tænker på hvor populære tallerkenrækker har været de sidste 10 år.

Jeg sender legen videre til metteb og kardemomme – håber i har lyst til at lege med!??

Farve på spejlet

Karen Marie Dehn 22 feb 2010 | Kommentarer (10) | 284 besøg

I efteråret flyttede min ældste søn i større lejlighed, i den hang et totalt svuldstigt firser guldspejl. Spejlet var helt malplaceret, men denne ide med en flot klar gul farve har gjort spejlet perfekt til den moderne stil Rasmus kan li´.

Mit råd til jer efter at have brugt ret mange timer på at male spejlet er ganske simpelt: vær grundig med slibning, grundmaling og mal med meget tynde lag. Jeg var nemlig lidt for utålmodig, eller måske bare ikke så kvik, for jeg kom til at male med lidt for tykke lag maling. Det resulterede i, at malingen løb af alle de små riller og samlede sig nede i fordybningerne på spejlet, så den ikke kunne størkne. Jeg måtte skrabe maling af og starte forfra, men det endte lykkeligt for jeg synes spejlet er blevet super sejt.

Flakon i glas og ramme

Karen Marie Dehn 11 feb 2010 | Kommentarer (5) | 315 besøg

Jeg synes stadig det er skønt at bruge alle de gamle hæklerier på nye måder. Dem der kender min bog ved, at allerede dengang var jeg glad for flakoner og utroligt nok, kan jeg stadig se nyt i dem – jeg bruger dem faktisk stadig til rigtig meget. Det har en god energi for mig at vide, at en anden kvinde engang for længe siden har siddet og nørklet, med det jeg nu giver nyt liv. Dejligt at vide, at selv om ens håndarbejde måske forsvinder ud i verden og mister den umiddelbare værdi, så møder det måske en dag en, der kan bruge det igen.

Her har jeg sat en lille flakon på karton og citeret et lille digt under – en gammel grydelap ser også fin ud når den rammes ind.

Frøken smuk, med minder fra min barndom

Karen Marie Dehn 5 feb 2010 | Kommentarer (6) | 326 besøg

Denne søde unge dame har jeg lavet da jeg var barn, nok omkring 11-12 år. Jeg lavede den i vores sommerhus i Rørvig, hvor vi tilbragte rigtig mange fridage og ferier. Den er lavet af mormors garnrester, morfars piberensere, blonder arvet fra en gammel dame og et ansigt der er broderet helt primitivt med det der var til rådighed, nemlig sytråd. Det kunne være sjovt at lave nogle nye dukker inspireret af denne dame og så se om udtrykket stadig ligner min barndoms. Tænker om i skønne damer her i bloglang mon ligger inde med ligenede minder fra jeres barndom?? Hvis i har noget i gemmerne ville det være super sjovt at se det, måske vi kunne lave sådan en bytte, bytte barndomsminder ;0)

Ønsker jer alle en skøn weekend og glæder mig til at se hvilke barndomsminder der dukker op hos jer!!

Genbrug i vindueskarmen

Karen Marie Dehn 22 jan 2010 | Kommentarer (13) | 473 besøg

Jeg har, som i nok har bemærket, en vældig glæde ved smukke farverige ting. Man kunne tro jeg var den totale mega shopper, nej tvært imod - min mor var ved at få pip af mig da jeg var teenager og skulle ud og solde med veninderne – det var før man shoppede :0) Der kom jeg ofte hjem med en enkelt nipsenål, der var ikke lige noget der var faldet i min smag - min mor sagde bare støn og undrede sig. Jeg er frygtelig selektiv, men synes jeg noget er fint ja så kan jeg godt eje mange, f.eks. Kusmi tea dåser – og selv om vi har set på dem i årevis, så synes jeg altså stadig de er fine! Har du ikke allerede brugt dine til opbevaring af diverse, så snup ideen og lad nye farver, bane vejen for lyset og foråret – lidt genbrug er altid på sin plads.

Og så lige en dejlig weekend til jer alle!

Klima venlig gave til børnene

Karen Marie Dehn 4 dec 2009 | Kommentarer (4) | 250 besøg

Tulle Tea fra No1

I disse klima topmøde tider, vil jeg lige smide en dejlig klima venlig ide – nemlig mit krea bidrag til klima debatten, særligt egnet til børn og barnlige sjæle. En bog der kan sætte fokus på, at meget af det vi smider ud, faktisk har værdi og kan bruges til noget . Jeg har i samarbejde med Creativ company lavet bogen og materiale kittet ”No 1″ . Bogen er fyldt med sjove fantasidyr, lavet af genbrugsmaterialer som slik emballage, propper fra mælk, bobleplast osv. kombineret med en masse glade farverige bling, bling materialer. Selv havde jeg en fest, både da jeg lavede dyrene og collagerne til bogen – et univers hvor børnene har mulighed for at vise os voksne vejen, med deres fantastiske fantasi. I bogen finder du en masse inspiration til hvordan du kan lave dyrene, en masse teknikker og alt er visuelt opbygget  med trin billeder til alle dyr. Tulle Tea her er et enkelt eksempel fra bogen lavet på en champagneprop. 

Freddie

Eller hvad med Freddie og hans søn her – tudegrim og alligevel ikke til at stå for – eller er det moderfølelsen der overvælder mig?? Bog og kit kan købes for 250,- kr her - kassen er fyldt med alt hvad du har brug for til dyrene, men i må altså selv drikke champagnen og spise slikket så i kan få emballagen;0)

Pels til folket

Karen Marie Dehn 12 okt 2009 | Kommentarer (6) | 539 besøg

Pels og broderier

Jeg fortalte for noget siden om mit dejlige møde med Rie Elise Larsen, hun henter jo en masse spændende ting hjem fra Indien og bla. gamle broderier. Den dag jeg besøgte Rie havde jeg min pelsvest  fra min bog på- mit yndlings overtøj for tiden, og Rie ville rigtig gerne have nogle små pels veste til sine piger. Jeg lod mig lokke til at lave nogel med forskelligt pynt og nu har jeg været ude og købe pels, både til børneveste og så lige en voksen til mig selv. Jeg har “heldigvis”  ikke haft tid til at lave dem endnu for jeg bliver ved med at få nye ideer til hvordan de skal se ud. Kender i det når noget føles virkelig dyrebart, så er det lige lidt svære at tage beslutning om at klippe i det – sådan har jeg det med de broderier jeg fik med fra Rie og til dels også med pelsen, den er bare såååå lækker. Glæder mig vildt til at lave dem og smider selvfølgelig et billede eller to når de er færdig.

Pelsvest med patchwork

Hvis du ikke lige har min bog så er her et billede af min elskede vest, med blandede broderier og genbrugs sager i patchwork.