Gave med broderi
Broderede dette på en cardigan til min gode veninde Lina, helt enkelt med bagsting og fladsting.
Når man kender Linas smykker, så kan man godt se, at jeg faktisk er blevet inspireret af hendes organiske former og bløde farver.
Broderede dette på en cardigan til min gode veninde Lina, helt enkelt med bagsting og fladsting.
Når man kender Linas smykker, så kan man godt se, at jeg faktisk er blevet inspireret af hendes organiske former og bløde farver.
Lige da jeg sagde farvel til Rørvig i går, stod denne fine anemone og smilede til mig – fantastisk hvert eneste år når de dukker op af jorden!
Denne broderede ligger her på værkstedet og venter på de sidste sting, for den er meget tæt på færdig. Nu skal jeg bare beslutte hvordan og på hvad den skal monteres! det kunne være midten af en rund pude, i glas og ramme med sort baggrund, på ryggen af en cardigan eller…..? Hvad synes du jeg skal bruge den på??
Ps. Blomsten er mit bidrag til vores “broderi på flakon” projekt, kig forbi de andre og se hvad for fine sager de har tryllet frem:
4 timer med broderi i rum11 en tirsdag eftermiddag, en dejlig cocktail med lige dele af:
PS. Næste broderi workshop er d.21 april og d.2 juni – se mere HER!
Jeg vil rigtig gerne invitere til et fælles broderi projekt, som du nok kan se, er jeg i gang med at brodere på en flakon og synes ideen med at bruge den som ramme for et broderi er ret fin. Jeg har rigtig længe haft en tanke om at lave en eller anden form for fælles broderi projekt, men har ikke rigtig kunne lande ideen i forhold til hvad det skulle “bruges” til, skal det blive ét fælles produkt, skal det blive en udstilling, skal det være en masse billeder hængt op sammen eller, eller. Nu har jeg så besluttet bare at invitere jer, som har lyst til at lege med og så ser vi hvor vi ender – for kender jeg jer godt nok, så sker der helt sikkert noget vildt spændene, sjovt, inspirerende og lækkert.
Altså rammen er at brodere på flakoner og så er ballet ellers åbent! Har du lyst til at brodere på en flakon og vise den frem her sammen med mig, så smider mig en mail på kontakt@karenmarie.nu, hvis du vil være med, så jeg har en ide om hvor mange vi er. Når et broderi er færdigt linker jeg til dit billede og så skal der selvfølgelig linkes på kryds og tværs – og vi ser hvad vi kan drive broderi legen til.
Hvad siger du, skal vi lege??
Jeg hygger mig med små prøver til på tirsdag, hvor vi skal brodere knapper i Politiken plus regi – og jeg har begrænset mig til bagsting og fladsting på hør, de to sting er der nemlig masser af muligheder i.
Ps. Hvis du skulle have lyst til at lære en masse om broderi, så er der stadig plads d.11 februar på broderi værkstedet!
Den perfekte værtinde gave, julegave eller måske forkælelses gave til dig!?? Jeg har lavet nogle små broderi “start op kit”, med det mest fornødne til at komme godt i gang med at brodere. Kittene er bygget op omkring postkort med en ide og et sting, altså instruktion på bagsiden af kortet, samt tips, garn, nål og indlægsmateriale. Her over ser du bagstinget. Du finder de små kit HER
Og her fladstinget.
Og tungestinget, så der er det er bare med at komme i gang med at broder!
På grå jersey, igen er jeg fristet til at sige, har vist et meget blødt punkt for gråmeleret – tænker det skal med på workshop i morgen i rum11, der er jeg nemlig så heldig at skulle have en dejlig lille gruppe damer til broderi på cardigan. Hvis du skulle have lyst til at lære at brodere, så er den første broderi workshop i det nye år d.11 februar 2012.
Nu er det, det første halsrør jeg er i gang med at brodere på, men tænker jeg skal lave en lille bunke til Bizar Bazar d.26 i Vanløse og til julehygge d.27.
Eller bare en dekoration på din gamle? Stine og jeg har en sag i Hendes Verden i denne uge, der kommer vi med masser af ideer til hvordan du kan dekorere dine cardigans. Bla. er der vejledningen til broderiet på min cardigan her.
Som du kan se, så er broderiet ikke så stort, men det gir` alligevel en fin effekt. Se en af de andre dekorationer HER
Hvis du vil lære mere om at brodere, så kunne min workshop “broderi værkstedet – sådan broderer du en helt unik cardigan” d. 19 november, måske være noget for dig??
Heldigvis af den gode slags, pænt og nydeligt broderet på en cardigan, så er det jo til at styre, det der pip! Emily havde fødselsdag her for lidt siden og hun har en meget elsket undulat som hedder pipper, hvad var mere oplagt end at brodere den elskede fugl på en cardigan til hende.
Jeg har hovedsaglig broderet med stikkesting og fladsting.
I går havde jeg en dejlig dag sammen med en flok broderende kvinder. Se bare hvor smukke ting der blev lavet!
Et kæmpe insekt på ryggen af en cardigan er ved at tage form, ret sejt. Kig også forbi Julie, hun lavede et fint broderi på hendes datters cardigan.
Og selv om vi snakkede og grinede rigtig meget, så blev der i den grad også arbejdet dybt koncentreret.