Ramme med decoupage – DIY

Karen Marie Dehn 4 nov 2011 | Comments (4) | 462 besøg

Jeg har lige gået og lavet en decoupage ramme til en opgave og tænkte at et lille fif til at lave hjørner, på en let måde, måske var noget du kunne bruge!?? Så jeg tog lige lidt trin foto!

Pensel lim på ramme og evt. også på papiret, særlig hvis papiret er kraftigt, f.eks. tapet, kan det godt trække noget lim (decoupagelak fungerer både som lim og lak). Brug evt. en klud til at glatte ud på ydersiden, så der ikke kommer små bobler under papiret.

Klip hjørnerne til – på ydersiden klippes langs den ene kant, så du kan bukke siderne ind over hinanden. På indersiden klippes skråt mod hjørnet, så kan du bukke op om begge sider og om på bagsiden af rammen.

Når næste side skal limes på, lim da fra midten og næsten ud mod hjørnerne, fold hjørnet som vist og klip i folden – lim det sidste stykke. Når alle sider er færdig, så lad rammen tørre og laker efterfølgende et par gange.

Tip. Du kan lave de to sider foroven og forneden som vist på foto 2 og de sidste to sider som vist herover.

Mere inspiration? Så kig HER og HER

Info. Papiret med neon er fra Rie Elise Larsen, papiret med fugle er fra Panduro hobby, hvor du også kan finde decopagelak og trærammer.

Bogstaveligt talt til en kær ven

Karen Marie Dehn 18 dec 2010 | Comments (2) | 1.015 besøg

Foto Anitta Behrendt

En let gave ide til boligen, er papbogstaver pyntet på forskellig vis. Måske du husker sagen fra Boligliv - jeg har stadig et tableau af bogstaver i min stue og synes det funger rigtig fint. Du kan enten som N male med akrylmaling, som A og K beklæde med tapet eller papir. Enkel, fin og personlig gave til en ven. Panduro Hobby har et ok udvalg af pap-bogstaver.

Med A, K og M vil jeg ønske jer alle en dejlig lørdag aften :0)

Retrotapet og patchwork på låget

Karen Marie Dehn 21 apr 2010 | Comments (8) | 2.270 besøg

Retrotapet smider man ikke bare ud, eller jeg gør i alle tilfælde ikke :0) Så derfor har jeg ofte en lille bunke med stumper – her er en nem måde at bruge diverse papir rester – lav decoupage patchwork! Æsken her bor nu hjemme hos Liv, for det var i den alle hendes krea-ting lå, da hun blev konfirmeret.

Sådan gør du: Lim alle firkanterne på med decoupage lak/lim, lad tørre og skær kanten ren med en Stanlykniv/skalpel . Lim en strimmel langs lågets kant, så der er en pæn afslutning – laker låget et par gange. Jeg har brugt en blanding af Rie Elise Larsens papir, Rice papir, og retrotapet – selve æsken og Country papiret på, er fra Creativ company .

Dåseskjul

Karen Marie Dehn 31 mar 2010 | Comments (9) | 1.063 besøg

Har lige besøgt Puk og set hendes DIY – tænker jeg vil smide en ide mere i puljen, til dekoration af dåser. Dekorer en dåse med decoupage, af silkepapir strimler og strimler af Rice papir –  lim på med limlak, lad tørre og lakeret  med limlak. Jeg synes det gir` en fin effekt, at man kan fornemme metallet igennem silkepapiret. Pynt med en kunstig  blomst, Liner (neon orange i midten af blomsten) og en turkis diamant. De fleste af materialerne kan du få hos Creativ company.

En mere børnet ide, i alle tilfælde noget børnene kan være med til at lave, men stadig en dåseskjuler :0)

PS. Har du måske lyst til at deltage i puk`s og min dåsefest, så send et link og vi kan samle en masse gode ideer!??

Æsken er en gave i sig selv

Karen Marie Dehn 13 dec 2009 | Comments (5) | 1.677 besøg

Æske med julepynt

Skal du give en lille værtindegave kan du dekorere en æske så den er en del af gaven – her er en oval æske malet med acrylmaling, og pyntet med fint papir fra Rie Elise Larsen på låget. Jeg har klippet med en takkesaks, så er det lettere at få papiret til at passe til låget – langs kanten har jeg limet et velourbånd fra House Doctor. Æsken er pyntet med små bjælder og julekugler – bjælderne kan købes hos Creativ Company.

Ideen er også rigtig fin som børnegave – da æsken kan pyntes på alle tænkelige måder, og fyldes med alverdens lækkerrier - og en lille fin æske bliver alle glade for at få:0)

Pakkekalender til damerne

Karen Marie Dehn 30 nov 2009 | Comments (16) | 2.041 besøg

Pakkekalender pakker

Damer vi må se det i øjnene, vi får alt for få pakkekalendere – det er jo lidt typisk, at vi fiser rundt og pynter og hygger for børn og familie -  kreere, sørger for dit, dut og dat - og ikke et øje er tørt. Men kommer nissen mon forbi hos jer her i december - øhhh jeg har ikke gode erfaringer på det plan, bortset naturligvis fra sidste år, hvor vi lavede fælles kalender her hos os – hvilket var super hyggeligt ;0). Nu har jeg tænkt mig, at der skal være en ide pakke her hos mig hver dag fra i morgen – en pakkekalender fyldt med juleideer, gaveideer, måske en henvisning eller 2 til anderledes steder at købe gaver, til indpakning osv. osv. For jeg ved det godt, al vores hyggen og pynten op er jo i høj grad vores eget behov, og heldigt for vores kære familier, at vi har sådanne gener der gerne vil jule på livet løs;0) Det er lidt snyd allerede at afsløre hvem nissen er, men jeg vil altså gerne være jeres ide nisse her i december – håber i har julesokkerne klar!?

jeg har lavet små pakker med cellofan poser, papirposer, perlaplade tal, trykte tal, små paptal der males, nogle klippet i papir, andre trykt med stempler. Det hele hænges på et tapetseret bræt med små kroge. Poser, papir og perler fra Creativ company, en del af papiret fra Grønlykke.

Patchwork med retro tapet

Karen Marie Dehn 31 jul 2009 | Comments (14) | 10.133 besøg

 

Patchwork med retro tapeter

Ny kommode i sommerhuset – den passer som fod i hose. I forsommeren lavede jeg en masse skønne ting sammen med min veninde Jane – vi producered til “vanløse på den anden ende” hvor vi havde en stand. En af de ting jeg lavede var denne søde lille kommode, som jeg havde klunset i vores container – findes der noget federe, end at få noget fantastisk ud af en gammel sag!? Den blev så fin, at jeg satsede på den ville bo hos mig – der var ellers rigtig mange forbi og savle over den, men ingen kom til lommerne, så nu er den flyttet til Rørvig.

De fine tapeter er dels fra Den hvide stil, dels fra Janes dejlige samling af retro tapeter – men man kan sagtens blande med forskellige typer mønstret papir. Kommoden er malet med en fantastisk lilla fra Flügger, Exolit V 40 farve Nr.:900 2004. tapet patchworket er klistret på med en blanding af tapetklister og trælim. Jeg har valgt at lave firkanterne i forskellig størrelse for på den måde, at få mest variation og det skønne farverige udtryk. Efterfølgende er patchwork tapetet lakeret med en blank lak.