2 nye broderikit i shoppen

Karen Marie Dehn 21 feb 2012 | Comments (0) | 153 besøg

Rigtig mange har spurgt efter broderirammer, så jeg har lavet to nye broderikit, et med 2 kort (med bagsting og fladsting, samt skabeloner), ramme, nål, Soluvlies og DMC Mouliné i ny farvekombination – et med “kun” ramme, nål og Soluvlies, så nu kan der kombineres lidt på kryds og tværs. Se de nye kit HER

Vil du lære teknikker og broderer dig en smuk cardigan, så kan du stadig nå at komme med på “broderiværkstedet – broder en unik cardigan” d.21 april, se mere HER eller start med lidt broderiteknikker på fyraftens workshop d.20 marts, se mere HER

Leg og broderi tips

Karen Marie Dehn 16 feb 2012 | Comments (1) | 539 besøg

Det er slet ikke svært at brodere på flakoner, men der er et par udfordringer som du ret let kan imødekomme. Brug fx. Soluvlies på bagsiden af dit broderi, Soluvlies er vandopløseligt og giver godt hold. Brug broderiramme, ellers er det ret svært at styre broderiet. Lidt afhængig af, hvad garn flakonen er hæklet i, kan den godt være lidt hård at stikke i, men jeg synes ikke det hæmmer mit broderi, i alle tilfælde ikke indtil videre.

Glæder mig helt vildt til at se hvilke udtryk og sjove ideer i får, hvis altså i vil være med til at lege med broderi?

Ps. hvis du ikke kan få fat på Soluvlies i dit nabolag, så smid mig en mail jeg har noget på lager :0)

Skal vi lege??

Karen Marie Dehn 15 feb 2012 | Comments (13) | 455 besøg

Jeg vil rigtig gerne invitere til et fælles broderi projekt, som du nok kan se, er jeg i gang med at brodere på en flakon og synes ideen med at bruge den som ramme for et broderi er ret fin. Jeg har rigtig længe haft en tanke om at lave en eller anden form for fælles broderi projekt, men har ikke rigtig kunne lande ideen i forhold til hvad det skulle “bruges” til, skal det blive ét fælles produkt, skal det blive en udstilling, skal det være en masse billeder hængt op sammen eller, eller. Nu har jeg så besluttet bare at invitere jer, som har lyst til at lege med og så ser vi hvor vi ender – for kender jeg jer godt nok, så sker der helt sikkert noget vildt spændene, sjovt, inspirerende og lækkert.

Altså rammen er at brodere på flakoner og så er ballet ellers åbent! Har du lyst til at brodere på en flakon og vise den frem her sammen med mig, så smider mig en mail på kontakt@karenmarie.nu, hvis du vil være med, så jeg har en ide om hvor mange vi er. Når et broderi er færdigt linker jeg til dit billede og så skal der selvfølgelig linkes på kryds og tværs – og vi ser hvad vi kan drive broderi legen til.

Hvad siger du, skal vi lege??

Broderi workshop og flere knapper

Karen Marie Dehn 3 feb 2012 | Comments (3) | 255 besøg

Er du også blevet lun på at brodere, så kom og lær en masse fif og teknikker på en af mine broderi workshops, du kan lige nå det d.11 februar SE MERE HER – men der er flere muligheder, nemlig d.20 marts SE MERE HER eller d.21 april SE MERE HER.

Du får også lige nogle billeder af et par knapper – helt enkelt kun broderet med forsting og alligevel meget effektfuldt. På den øverste knap har jeg broderet på hør.

og her på Aida som jeg egentlig synes er ret kedeligt, men lige her og i denne farve fungerer det faktisk ok. Kig også lige HER og se masser af link til dejlige knapper.

Ps. hvis du vil forsøge dig med at brodere til knapper, så kan du få dem slået hos City Sycenter

Knapper, knapper og atter knapper – nu med nye link!

Karen Marie Dehn 1 feb 2012 | Comments (7) | 433 besøg

Havde en dejlig workshop oplevelse i Politiken plus i aftes, sammen med 40 damer i forskellige aldre med lyst og mod på broderi. De sad der på rad og række, alle damerne, jeg tænkte gys jeg når aldrig at komme rundt til alle og få bare en lille bitte fornemmelse af hvor de er på vej hen med deres broderi. Men jeg tog fejl for, hvor var det bare en dejlig oplevelse, at det rent faktisk godt kunne lade sig gøre at vejlede, kommentere og få sig et par gode grin på kryds og tværs. Havde tossemor her kamera med, nej det havde hun ikke! Så i må nøjes med et par af mine knapper og så lover jeg at opdatere når der tikker link ind fra nogle af deltagerne med blogs. Kig også forbi Stine og se lidt fra hendes hækle workshop i går!

Her er første link til Marlarmade

og et til Katrine med “ikke helt perfekt”

og Charlotte med “knitting by Kaae”

og hos Sidsel med “på krogen”

og Katrine med “Basteln-land”

Ps. Der er stadig plads på min broderi workshop d.11 februar “Broderi værkstedet – sådan broderer du en helt unik cardigan” og her snakker vi et lille intimt hold :0)

Broderi prøver

Karen Marie Dehn 25 jan 2012 | Comments (3) | 286 besøg

Jeg hygger mig med små prøver til på tirsdag, hvor vi skal brodere knapper i Politiken plus regi – og jeg har begrænset mig til bagsting og fladsting på hør, de to sting er der nemlig masser af muligheder i.

Ps. Hvis du skulle have lyst til at lære en masse om broderi, så er der stadig plads d.11 februar på broderi værkstedet!

Broderi, broderi, broderi

Karen Marie Dehn 23 jan 2012 | Comments (2) | 299 besøg

Så kom der endnu et inspirations kit i shoppen, denne gang med instruktion til den franske knude, se kittet HER. Men vil du for alvor forkæle dig selv og lære en masse sting og broderi teknikker, så er der stadig plads på mine broderi workshops lørdag d.11 februar kl.10-16 (se mere om workshoppen HER), tirsdag d.20 marts kl.16-20 (se mere om workshoppen HER) eller lørdag d.21 april kl.10-16 (se mere om workshoppen HER)

Se hvordan broderiet sidder på min cardigan

jeg pakker og planlægger

Karen Marie Dehn 11 jan 2012 | Comments (9) | 234 besøg

Så der er blevet udtænkt systemer, rullet garn op og klippet Soluvlies i lange baner. Jeg pakker broderi kit, to nye er på trapperne, har fået virkelig positiv respons på de første, så jeg bygger lige lidt videre på broderi ideen og det kræver jo lidt orden i systemerne. Men jeg pakker og forbereder også workshop med en flok dejlige damer i Rønde, så mine dage går med nusseri på værkstedet og det er vel egentlig meget godt her hvor jeg forsøger at trække året i gang.

Lidt lækre farver til øjnene

Karen Marie Dehn 5 jan 2012 | Comments (4) | 253 besøg

Øv det er simpelthen så trist vejr i dag, at jeg kunne kravle lige ind under dynen igen, men den går vist ikke, så lidt farver til nethinden kan måske hjælpe lidt!??

Denne skønne ring har jeg fået af søde Anne Dorte – sprøde farver ikk`?

Lækre viskestykker fra HAY, en af de gaver jeg slet ikke nåede at ønske mig, før min kære veninde gav mig dem – skønt når nogen lige ved hvad jeg går og drømmer om.

Godt nyt år!

Karen Marie Dehn 31 dec 2011 | Comments (11) | 217 besøg

Så er der taget hul på årets sidste dag, smukke blomster er sat i vaserne til at byde det nye velkommen, kjolen med broderier ligger klar til at følge mig ind af døren til det nye og juleferien har gjort mig rede til at gå ind i et helt blankt og ubrugt år – rede til udfordringerne og opgaverne, til alle ideerne og glæderne.

Jeg sender en masse gode tanker til jer alle, med tak for det vi har delt i 2011, for jeres dejlige kommentarer og deltagelse i mit univers – det sætter jeg så kæmpe meget pris på!

Ønsker alle et fantastisk, godt og kreativt nyt år!

« Forrige sideNæste side »