Spejl, prøve og ide

Karen Marie Dehn 15 feb 2011 | Comments (11) | 1.264 besøg

Jeg er total hooket på at få et nyt look i vores meget lille entré – fik købt en farve prøve af en vildt smuk går/blå farve som jeg har haft i hovedet længe – den skal på en væg, resten skal fortsat være hvide. Fandt super god ide i Ranvitas “Elsk dit hjem” – nemlig spejl effekt i små rum- og så faldt brikkerne på plads, for det spejl har en super virkning. Vores målerkasse skal have en gang tavlelak, lige nu er det bare sort kardus, som prøve, men det tegner da meget godt syns` jeg!??

Nu skal jeg så “bare” fuldspartle væggene og sætte filt op! som du nok kan se på billedet, har vi det skønne firser savsmuldstapet på alle vores vægge og nu må der altså lidt opdatering til! Er der mon nogen af jer der har erfaringer med at spartle savsmuld og som lige vil smide et par fif til mig, før jeg står og bander med spartelmasse til op over begge øre??

Efterårs lys

Karen Marie Dehn 19 okt 2010 | Comments (2) | 1.166 besøg

Jeg er en rigtig samler når jeg er ude i naturen, kan rigtig godt li` at bruge de smukke gratis glæder, der falde fra træerne lige for tiden – og jeg elsker at lave små tableauer, både ude og inde, så her er en lille lys ide. Brug lygterne til at lave mini efterår i, det er en god lille ramme at arbejde indenfor og så ser det super fint ud.

jeg vil ønske jer alle en dejlig tirsdag med en KÆMPE tak for alle de søde og dejlige ord til mine dyr – det varmer et lille dyremoder hjerte :0)

Forskellige og alligevel i familie

Karen Marie Dehn 11 okt 2010 | Comments (10) | 1.352 besøg

Vildt hvor lidt der skal til for at skabe sammenhæng - i sommerhuset har jeg for nogle år siden malet vores stole i samme farve. Stolene er alle genbrug, nogle boede i huset da vi overtog det, andre har været mine følgesvende siden jeg var ung, en enkelt er sørme  købt.

Egentlig er jeg lidt træt af farven, men da jeg ikke er den der knokler hver gang jeg er i sommerhus, så går der nok ret lang tid til før de bliver malet. Det giver jo om ikke andet den fordel, at jeg kan overveje farven om og om igen ;0) Lige nu synes jeg de skulle være græsgrønne eller sorte, men sådan ender det nok ikke ;0)

Det bliver et skammelbetræk!

Karen Marie Dehn 7 okt 2010 | Comments (2) | 1.082 besøg

I har jo så meget ret, holder mig til min første indskydelse – og sort tror jeg sørme også den skal være, har noget på lager i sommerhuset fra min tallerkenrække ;0) Jeg kunne jo også bare øve mig lidt i at hækle og så også lave en pude!!

Men som i kan se, så er Janes puder altså super fede, så de må vist på min indre ønskeseddel ;0) Tak for hjælpen til det lille vigtige valg!

Lige en detalje også – tak til Jane for udlån af foto og ideer!

Gæsteide # 4

Karen Marie Dehn 1 okt 2010 | Comments (4) | 1.645 besøg

Slik for øjnene, er lige hvad Jane (i ved uglemor) har lavet med denne sættekasse. Jeg synes den er mere end fantastisk og jeg ligger faktisk selv inde med hele 2 sættekasser, så måske jeg skulle få fingeren ud, og komme i gang med at opdatere min egen.

Jane har malet sættekassen hvid, skåret små felter i forskellige farver og sat dem løst i rummene, så er der nemlig mulighed for at flytte rundt efter humør. Denne sættekasse tilhører Liv, en ung dame der ikke ynder rengøringens dyder, så Jane har fået skåret et stykke plexiglas, til at sætte på fronten – at netop plastplade er prikken over i`et, gør bare ideen endnu federe.

Med et kæmpe tak til Jane for at dele sin ide med os, vil jeg ønske jer alle en dejlig weekend :0)

Familiealbum på badeværelset

Karen Marie Dehn 11 aug 2010 | Comments (5) | 1.450 besøg

Familiefoto, postkort, et skilt fra mit barndoms sommerhus plus div. gamle og nye rammer, udgør dekorationen på vores badeværelse – en ide jeg fik da vi købte huset for 8 år siden. I år er der blevet skiftet lidt ud på rammer og indhold, så der er kommet lidt mere knald på farverne.

Reolen fra forsommeren har fundet sin plads her på vores badeværelse.

Detaljer i sommerhytten

Karen Marie Dehn 2 aug 2010 | Comments (5) | 1.087 besøg

Vi var så heldige, at vores hus var fyldt til bristepunktet, med alverdens ting fra dets fødsel i start halvtredserne  - gamle tapeter, alverdens sjove nips og så en masse skrammel, sure tæpper osv. - der blev sorteret og selvfølgelig kylet ud. Bla. var disse helt fantastiske æggebærer i huset og hylden var engang vindueskarm i et stort vindue – nu er den blevet tilpasset og malet til en køkkenhylde.

Vi blev også ejere af en nogle fine Christel tegninger i originale ramme, de sjove sorte tape om glas rammer. Her står rammen på en lille Amagerhylde, malet og med tapet på hylderne.

Huset er meget lille, meget charmerende og kun fyldt med “det mest nødvendige”, hvilket jo er et ret relativt begreb. Men uanset relativitet eller ej, så er alle muligheder for opbevaring i brug og i stadig udvikling ;0)  Jeg holder rigtig meget af, at der er liv og smukke sager at se på i vores sommer hjem, så derfor er en hel del af vores grej fremme – som her, en hylde der går over køkkenbordet i hele husets bredde.

Kander har jeg et meget blødt punkt for, både de gamle retro, de sjove og de nye – her et lille udvalg af sommerhus kander :0)

Mockin, et helt nyt boligmagasin

Karen Marie Dehn 25 jun 2010 | Comments (3) | 1.447 besøg

Ulrik og Mette har lavet et nyt boligmagasin på nettet, det virker ret ambitiøst og flot er det også - det er stadig i sin opstart, men der er allerede fine design sager at finde, så prøv lige at kigge forbi Mockin! se f.eks dette super cool reolsysten String, det gad jeg da godt at eje!

En kommode for livet

Karen Marie Dehn 6 maj 2010 | Comments (12) | 2.493 besøg

Denne kommode har fulgt mig hele mit liv, engang boede den i mine bedsteforældres sommerhus i Rørvig, var hvid med grønne skuffer og jeg sov ved siden af i køjeseng, med mine søskende. I firserne blev den afsyret, det var tider med alt det afsyrede :0) Siden har den være hvidpigmenteret og sidste omgang den har fået, er sort med nye porselænsgreb fra Casalinga. Der er noget helt fantastisk ved, at et møbel kan følge en, hele ens liv og blive ved med at forvandle sig til en elsket del af ens hjem. Jeg hører til en af dem der har flere ting med mig helt fra min barndom, på en eller anden måde er der noget trygt og charmerende over den slags møbler – kender du det?

 Kasserne er fra House Doctor.

Praktisk og neonpink

Karen Marie Dehn 4 maj 2010 | Comments (3) | 1.010 besøg

Sidder lige og nyder synet af min køkkenrulleholder, hedder den mon sådan?? den er parktisk, tjekket og dejlig neonpink. Egentlig lidt underligt, at jeg kan glædes over sådan en kedelig ting, men køkkenrullen har altid været lidt bøvet, lidt i vejen og aldrig pæn. Nu med nyt tøj på, er den dælme blevet sej!

Køkkenrulleholderen er fra Neon Living, min sættekasse er også derfra.

Næste side »