Sikke dejlige barndomsminder

Jeg har lige været på dejlig kæreste weekend i sommerhuset i Rørvig – SKØNT! I huset har jeg dette Sikker Hansen kort hængende, den smukke Cirkel pige (kortet kan købes i plakatshop). Jeg har sat det på et stykke mønstret Rice papir, ret enkelt og ret effektfuldt og fyldt med dejlige barndomsminder. Min far, som desværre er død for mange år siden, var skiltemaler og reklametegner for bla. Brugsen. Så mit barndomshjem var fyldt med alverdens malerier, tegninger, udkast og emballage – og Cirkel pigen her, står for mig som et af de helt store ikoner fra Brugsen og tiden, Davre pigerne må vel også lige nævnes i den forbindelse, for dem kende de fleste vist også. Med en far som min, som i lange perioder var selvstændig og arbejdede på tegnestue i vores hjem, var der masser af mulighed for at stifte bekendskab med forskellige typer materialer, værktøj og håndværket som sådan. Jeg startede min egen male karriere med at bruge Windsor & Newton pensler, for fars lille prinsesse skulle naturligvis male med ordentlige pensler. På mange måder har jeg fået en rigtig vigtig viden og stil fornemmelse igennem de ting min far arbejdede med, og hans måde at se verden på. Egentlig er jeg vel gået meget i hans fodspor bare på mit eget felt, dejligt at tænke på og bare endnu et billede på hvor vigtigt det er, at ens personlighed bliver fodret med de rigtige indput – tror jeg havnede i den rigtige familie :0)









