Hekse, edderkopper og sørøvere

Karen Marie Dehn 27 feb 2011 | Comments (2) | 961 besøg

Nogle husker sikkert min heks fra halloween, men synes godt lige hun kan tåle en tur mere på podiet – se hvordan du syr dragten HER. En anden udgave af en super sej heks finder du hos Teresa, tjek hende og hendes cool sørøver søster ud HER

Arbejder du med børn

Karen Marie Dehn 25 feb 2011 | Comments (1) | 814 besøg

Og trænger du til ny inspiration til de kreative projekter, til en opadtering på nye materialer, nye ideer til at bruge det der allerede står på depotet og dejlige timer fyldt med fordybelse?? Så er ideværkstedet den perfekte workshop for dig, se mere HER

Du kan nå det endnu for der er stadig plads på min workshop “ideværkstedet” d.17 marts, bare send mig en mail på kontakt@karenmarie.nu!

Uhmmmm fastelavnsboller

Karen Marie Dehn 22 feb 2011 | Comments (3) | 865 besøg

Foto Anitta Behrendt

Hvis der er rigeligt med farve, krymmel og glasur, så er fastelavns festen i hus - her er helt almindelige speltboller pyntet med sukkerstads. Hvis du vil bage lækre fastelavnsboller med fyld, så kig forbi Marina og Badut – hendes fastelavnsboller får mine tænder til at løbe i vand. Søger du fint pynt, så kig hos Hverdagsmaden, Teresa har lavet super fine slikposer. Marina har i øvrigt et helt arkiv af skønne fastelavns-ideer lige HER

Katte, konger og prinsesser

Karen Marie Dehn 21 feb 2011 | Comments (7) | 1.101 besøg

Det er tid til fastelavnsfester - heksene, prinsesserne og spidermand skal luftes, så jeg vil smide lidt inspiration på bloggen i løbet af ugen – lidt af mit eget og lidt link til en andres gode ideer. Kongekrone her kan børnene selv være med til at lave – den er lavet i papmache, pyntet med pailletter, diamantsten og glitter 3D Liner. Materialerne kan du få i CC hobby

 

Byg kronen er over et skelet af hobby hønsenet, det former du rimelig let. På fotoet kan du fornemme hønsenette igennem papmacheen og se at kanten er bukket lidt ned i hak hele vejen rundt – midt for er netter trukket op i spidser. Du finder papmache teknikker og fif her og her

Pynt med eventyrlig sne

Karen Marie Dehn 19 dec 2010 | Comments (2) | 1.139 besøg

Nu har sneen igen lagt sig som et koldt tæppe over det hele – og eventyrligt ser det ud med det hvide drys. Hvis du vil invitere eventyret indenfor kan du som her, lave miniature landskaber i låget fra en æske – dette er ca. 6 cm langt.

Lav dine egne mini grantræet med sne på: brug de muffede chenille (piberensere) som her - mal med hvid akrylmaling, penselen skal være næsten tør, så malingen ikke kommer til at dække chenillen. Klip chenillen ud i passende længde til små træer. Se et andet mini univers HER

Pakkekalender på en aften

Karen Marie Dehn 25 nov 2010 | Comments (8) | 1.510 besøg

Nogle gange må man gerne springe over gærdet hvor det er lavets og gøre teknikkerne simple – det er faktisk en sund opgave for en nørd som mig ind imellem, at total forsimple – så en dejlig opgave da jeg for år tilbage lavede denne pakkekalender til hendes verden.

Sådan gør du: Klip, i Vlieseline, 24 huse i forskellig størrelse, stryg Vlieseline på bagsiden af filt og stofrester – klip firkanter til lommer og sy dem på langs de 3 nederste sider. Klip huset “rent” med en takkesaks og pynt husene med tal.

Jeg har lavet tal med Liner (den neon orange nr.15), med stempler (nr.3), Med Vliesofix/stof strøget på (nr.8 der anes) - på nogle af husene har jeg strøget et Vliesofix felt på hvor tallet stemples eller skrives. Til slut er alle huse pyntet med pailletter, Liner prikker og der er limet bånd, på med limpistolen i forskellig længde. Hele hus kolonien er hængt op på en rundstok ca. 130 cm. Måske ikke en kalender der holder i mange genrationer, men den er glad og farverig og du kan få brugt en masse af dine stofrester.

Vil du ha` flere ideer til pakkekalendre, så kig her, her, her, her og hos Badut, hvor Marina har samlet et helt pakkekalender tema.

Er du blevet forelsket i min udgave af den lette pakkekalender, så sælger jeg den for 300,- kr plus porto. Bare send mig en mail på kontakt@karenmarie.nu

Svampede bazar tanker # 2

Karen Marie Dehn 11 nov 2010 | Comments (0) | 1.197 besøg

Endnu en svamp har set dagens lys, en afart af en pakkekalender fra sagen i “Vi forældre”, denne er bare lidt mindre og i uldfilt. Lavet som en pude med lomme - lommen kan bruges til at putte små gaver i her i december, eller som et lille hemmeligt rum til små skatte.

Jeg gør hvad jeg kan for at komme i den rette julestemning til Bizar bazar, på trods af manglende fokus, så må jeg jo rykke! Om lidt kører jeg på grøntorvet, satser på fine fjerfugle, men om ikke andet, så får jeg da fornøjelsen af en masse smukke blomster :0)

Velkommen i mit rod

Karen Marie Dehn 29 sep 2010 | Comments (0) | 896 besøg

Statusrapport fra et arbejdsbord - der ser desværre lige så rodet ud inde i mit hoved disse dage, så nu holder jeg lige en pause og ser på rodet sådan lidt på afstand. Sjovt som rod kan se helt pænt ud på et billede! Det er vel netop sådan de kreative processer er, undervejs ser det ikke helt ud som forventet, der skal afprøves, der skal rykkes lidt frem og tilbage og det kan til forveksling ligne gevaldigt rod – ofte ender det jo lykkeligt, sååååå ;0) Nå men jeg er i gang med nogle af de gode gamle teknikker fra 70`serne – papmache, reliefbilleder med vat og trylledej, alt sammen til børnenes julegave værksted – en sag der kommer i Vi forældre til december – jeg skal nok vise flere detaljer når vi nærmer os julegavetid, så i også kan trække jeres unger med helt tilbage til de glade 70`sere!

Kolde fødder?

Karen Marie Dehn 22 sep 2010 | Comments (2) | 1.029 besøg

Så kommer her de små uldne dyr, som med glæde vil varme dine efterårs kolde fødder. De har en gang for år tilbage, været i Boligliv i en strømpesag, nu er de elskede sommerhus sokker.

 jeg har købt uldne ragsokker og pyntet med totter af merinould. Totterne er trukket dobbelt igennem med en stoppenål og så op igennem deres egen løkke, så de hæfter. Øjne og mund er nålefiltede, men man kunne også broder dem eller bruge almindelig filt. Sokkerne har været i vaskemaskinen og merino totterne er blevet til sjove pigge på det lille varme dyr.

Tryk et æble

Karen Marie Dehn 1 sep 2010 | Comments (13) | 1.894 besøg

Lige nu bugner træerne med æbler og ind imellem er der nogle små fine nogen, som er perfekte til at trykke med. Skær æblet over på midten, lad gerne stilken sidde – pensel maling på fladen, her er brugt pink, rød og mørk brun.

Teknikken kan både bruges på papir og på stof (brug tekstilfarve til stof og akryl til papir) - gode gamle kartoffeltryk nu med æbler – en super ide med ungerne! Ideen kan sagtens overføres til grøntsager, som også kan give fine tryk og mønstre.

Næste side »