
Der er så KEDELIGT på mit værksted i dag – øv! Går og laver min absolut største hade opgave – momsregnskab, gys!! Og hvad kan være bedre end en lille afledningsmanøvre??

For i går var der rigtig meget sjovere på værkstedet – Mette og jeg lavede nemlig akvarier. Og nogen små finurlige og fine af slagsen, i små æsker – med sand og limlak i bunden og så fuld gas på fisk, frække muslingedyr og søstjerner.

Hvis du har lyst til at lave akvarier med dine børn, så kom til Gentofte hovedbibliotek på lørdag d.3 sep. kl.11-14, måske vi ses?

Jeg kender en lille pige hvis elskede tøjdyr hedder Hugo og han har efterhånden alt hvad sådan en ung mand behøver. Til en tur på hospitalet lavede jeg dette lille rejse sæt med sovepose, kuffert, pas og kort. Måske det var en ide til sommerens rejse legetøj. Hugo er noget større end min gamle Bimse, men der måtte jo en model med på billedet.

Soveposen, sådan gør du: Mål bamse fra top til under poterne + ca. 7 cm – lig målet på underdelen af soveposen, mål bamse fra under poterne og til skulder + ca. 5 cm - lig længden på overdelen af soveposen, mål omkring bamse ved skulder og halver målet + ca. 5 cm – lig bredden af under og overdel af soveposen (deles yderligere på langs midt for på overdelen, til lynlås, så husk sømrum). Rund de øverste hjørner på underdelen. Jeg har syet i stræk velour, men posen kan også syes i bomuld, så skal du bare komme lidt pladevat i den så den bliver lidt vamset. jeg har syet elastik imellem for og yderstof, men du kan også sy en løbegang med snor i.

Kortet er klippet af et gammelt krakkort og passet, samt kuffert mærkerne er fra CC hobby, et lille hæfte med små ting man kan klippe ud til scrap. Men alternativt kunne du evt. scanne dit eget pas ind og så formindske på kopimaskinen. Kufferten er også fra CChobby

Jeg pakker til workshop i morgen og der er altså noget rigtig dejligt ved at putte i kasser og poser og tænke på, hvor vilde ungerne bliver når de får fingrene i alle de lækre materialer.
Har du børn over 7 år, bor du i Roskilde/Jyllinge området, så der der sjovt på biblioteket Mandag d.27, “værkstedet for hårpynt” kl.13-16 på Jyllinge bibliotek og onsdag d.29 “værkstedet for dyretrofæer” kl.13-16 på Roskilde bibliotek – måske vi ses!??

Kan man absolut ikke få for mange af – mine nærmeste disse dage er nogle finurlige væsener, der deler computerbord med mig. Døm selv, men jeg får altså et lille smil på læben, når den frække gris lige blinker, nok så kækt til mig!?
Arbejder du med børn, så indgår disse dejlige fyre i “ideværkstedet” d.15 april – og der er stadig plads på workshoppen! Se mere HER
Eller har du og dine børn lyst til at lave sjove trofæer med mig, så kom til Gentofte hovedbibliotek d.2 april, der holder jeg nemlig workshop!

Gittes ørkenræv
Mit værksted var dejlig livligt i dag – på dagens workshop blev der nørklet, klippet, klistret, broderet og grinet rigtig meget – SKØNT!

Anettes flagermus
Der blev tryllet med flagermus, broderi -

Giraffen får dejlig broderet mad
og giraffer med broderet mad mums!
Næste “Ideværksted” er d.15 april 2011, for dig der arbejder med børn, se mere HER!

Nogle husker sikkert min heks fra halloween, men synes godt lige hun kan tåle en tur mere på podiet – se hvordan du syr dragten HER. En anden udgave af en super sej heks finder du hos Teresa, tjek hende og hendes cool sørøver søster ud HER

Et lille mini landskab med snemand frost - kunne godt bruges som en gave ide børnene selv kan lave. Ungerne på min workshop i sidste weekend, var i alle tilfælde glade for at lave små landskaber.
Du skal bruge: vatkugler i to størrelser (eller store perler), glitter-mosgummi, pomponer, lysmanchet, garnrest, sort 3D Liner (tyktflydende farve der hæfter på de fleste materialer), en orange chenille (piberenser), rød/hvid svamp, limpistol.
Sådan gør du: Lim vatkuglerne sammen og lim dem på en cirkel af glitter-mosgummi. Stik, med en stoppenål, hul til næsen og lim et lille stykke chenille på. Pynt med diverse og tegn prikker til øjne og knapper med sort 3D Liner. 3D Liner tørre langsomt, så brug evt. føntørreren hvis det skal gå tejp :0)
Du kan købe alle materialer hos CChobby

Og kom til Gentofte hovedbibliotek i morgen d.4 dec., der er nemlig “livlig lørdag”, fra kl.11-14, og vi skal lave julepynt. Hvis ikke du kigger forbi, så er her en ide til et lille hygge projekt til weekenden.

Ophænget laves af en chenille (piberenser), som snoes sammen i toppen og pyntes med pomponer, kugler, pailletter, snemand af vatkugler, små fugle eller svampe. I toppen limer jeg båndet til ophæng ind imellem to pailletter – limpistolen er et must for at lave disse ophæng.

Laver du mon julegaver med dine børn? Spørger den gamle dame der savner børne-julgave hygge. Mine drenge er alt for store, nu kan jeg højest byde ind med pynt og indput til svigerdatterens adventskrans, det er altså også super hyggeligt, for nu har jeg da en lidelsesfælde i familien der også nyder juleriet.

Hvis dit svar i øvrigt er ja! kan du finde inspiration til fine gaver lavet med gode gamle retro teknikker i dette nummer af “Vi Forældre” – Anitta og jeg har en ret fin sag med børnenes julegaver i.

Foto Anitta Behrendt
En mulighed for børn, forældre og bedsteforældre til at kreere fine gaver til familien, til at boltrer sig i dejlige materialer under kyndig vejledning og nyde nogle timer med andre krea glade familier :0)
Jeg sørger for masser af gode ideer, alle de materialer i har brug for og lidt lækkert til ganen. I skal bare komme med al jeres gode jule humør og krealyst! Vi har forklæder, men kom i tøj der kan tåle en kreadag.
I mit ideeoplæg lægger jeg vægt på både teknik og udtryk - for selv om man er ung nybegynder og ikke har de helt store finmotoriske færdigheder, må resultatet stadig gerne have et fint udtryk.
Hvor: Leonardos Værksted, jernbane Alle 79 i gården, 2720 Vanløse
Hvornår: søndag d.5 december 3 timer kl. 10.30-13.30 og kl.14-17
hvordan: send mig en mail på Kontakt@karenmarie.nu, med navne, adresse og mobilnummer – så sender jeg faktura.
Pris: 300,- kr. for voksne, 200,- kr. for børn inkl. alle materialer. Alder fra 3-4 år og op.