Børnenes julegaver

Karen Marie Dehn 2 dec 2010 | Comments (0) | 1.423 besøg

Laver du mon julegaver med dine børn? Spørger den gamle dame der savner børne-julgave hygge. Mine drenge er alt for store, nu kan jeg højest byde ind med pynt og indput  til svigerdatterens adventskrans, det er altså også super hyggeligt, for nu har jeg da en lidelsesfælde i familien der også nyder juleriet.

Hvis dit svar i øvrigt er ja! kan du finde inspiration til fine gaver lavet med gode gamle retro teknikker i dette nummer af “Vi Forældre”  – Anitta og jeg har en ret fin sag med børnenes julegaver i.

Pakkekalender til damerne # 2

Karen Marie Dehn 30 nov 2010 | Comments (6) | 1.141 besøg

Nu er Laust pakkekalender pakket og sendt mod Fyn, typisk at moaaren der laver pakkekalender i alverdens afskygninger til diverse magasiner, er i absolut sidst øjeblik med den til sønnen på efterskole ;0) Nu er det op til postmand Per og vejret, at den kommer det sidste stykke frem til den unge mand. Dette er i øvrigt kalenderen til “projekt i sidste øjeblik” – neon murersnor bundet i 24 løkker med mellemrum, pakker pakket ind med snor omkring, pyntet med små chokolade-julemænd, tallene skrevet med neontush og hele molevitten bundet på snoren.

Nu er Laust jo ikke den eneste der fortjener en pakkekalender, så jeg vil gentage min jule-ide-pakkekalender fra sidste år. Hver dag i december smider jeg noget julet på bloggen, som kunne inspirere jer til gaver, pynt, indpakning og hvad der nu falder mig ind. I øvrigt må jeg lige vise en fin lille gave frem som jeg fik i lørdags til min workshop – nemlig denne fine lille broderede pung fra Vietnam, og tak Camilla for den!

Pakkekalender på en aften

Karen Marie Dehn 25 nov 2010 | Comments (8) | 1.529 besøg

Nogle gange må man gerne springe over gærdet hvor det er lavets og gøre teknikkerne simple – det er faktisk en sund opgave for en nørd som mig ind imellem, at total forsimple – så en dejlig opgave da jeg for år tilbage lavede denne pakkekalender til hendes verden.

Sådan gør du: Klip, i Vlieseline, 24 huse i forskellig størrelse, stryg Vlieseline på bagsiden af filt og stofrester – klip firkanter til lommer og sy dem på langs de 3 nederste sider. Klip huset “rent” med en takkesaks og pynt husene med tal.

Jeg har lavet tal med Liner (den neon orange nr.15), med stempler (nr.3), Med Vliesofix/stof strøget på (nr.8 der anes) - på nogle af husene har jeg strøget et Vliesofix felt på hvor tallet stemples eller skrives. Til slut er alle huse pyntet med pailletter, Liner prikker og der er limet bånd, på med limpistolen i forskellig længde. Hele hus kolonien er hængt op på en rundstok ca. 130 cm. Måske ikke en kalender der holder i mange genrationer, men den er glad og farverig og du kan få brugt en masse af dine stofrester.

Vil du ha` flere ideer til pakkekalendre, så kig her, her, her, her og hos Badut, hvor Marina har samlet et helt pakkekalender tema.

Er du blevet forelsket i min udgave af den lette pakkekalender, så sælger jeg den for 300,- kr plus porto. Bare send mig en mail på kontakt@karenmarie.nu

Svampede bazar tanker # 2

Karen Marie Dehn 11 nov 2010 | Comments (0) | 1.208 besøg

Endnu en svamp har set dagens lys, en afart af en pakkekalender fra sagen i “Vi forældre”, denne er bare lidt mindre og i uldfilt. Lavet som en pude med lomme - lommen kan bruges til at putte små gaver i her i december, eller som et lille hemmeligt rum til små skatte.

Jeg gør hvad jeg kan for at komme i den rette julestemning til Bizar bazar, på trods af manglende fokus, så må jeg jo rykke! Om lidt kører jeg på grøntorvet, satser på fine fjerfugle, men om ikke andet, så får jeg da fornøjelsen af en masse smukke blomster :0)

Øv det regner

Karen Marie Dehn 4 nov 2010 | Comments (10) | 1.881 besøg

Og der er slet ikke spor jul i luften, men jeg vil nu alligevel gøre lidt reklame for en pakkekalendersag jeg har i denne måneds Vi forældre – 4 forskellige pakke kalendre a la 2010. Her er en af dem, et træ med pakker.

Og i fuld figur!

Pokémon i glas og ramme

Karen Marie Dehn 23 aug 2010 | Comments (5) | 1.127 besøg

´

Min yngste havde en MEGET stor passion ud i Pokémon da han var lille - i går startede han på efterskole, gys min lille, store dreng, flyttet hjemmefra et helt år. Nå det var jo slet mors bløde tanker, men en lille ide i skulle ha`! Da jeg opdaterede mit lille billed potpourri i Rørvig, flyttede der en lille række Pokémon ind i denne ramme.

Det at rammen har lidt dybde, gir` mulighed for at sætte små fine ting til udstilling, og da de her Pokémon har ligget og ventet på små børn der ville lege, ja så var de mere end glade for en plads på badeværelset. Se potpourriet på mit badeværelse her.

Rammen er fra Creativ Comapny, papiret fra Rie Elise Larsen og kortet et GOcart.

Retro ophæng til baby

Karen Marie Dehn 19 jul 2010 | Comments (2) | 2.167 besøg

Jeg fik vist aldrig vist det lille ophæng til baby i en lidt mere færdig udgave – nogle af figurene er syet og vendt, andre syet i hånden med tungesting langs kanten. Man kunne også lave figurene enkeltvis og hænge dem langs kanten af sengen – evt. komme en lille klokke indeni så der også er noget at lytte til. Se den sidste figur her

Køkken til en lille mesterkok

Karen Marie Dehn 13 apr 2010 | Comments (20) | 3.877 besøg

Jeg vil på ingen måde betegne mig selv som mega handywoman, men har alligevel formået at lave dette lille køkken = det er ikke svært at lave! Men jeg synes det er ret fint. Skamlerne er fra Ikea, er skruet sammen med vinkelbeslag og har fået hylder - hjørnerne er skåret til med en stiksav, så de passer ind imellem benene. Hele molevittener er malet med acrylmaling.

Kogepladerne er små bordskånere fra Ikea (man kunne også bruge mosgummi), knapperne er nogle trædutter fra Bauhause, skruet på. Gardinet er sat op med øskner og spiral. Køkkenet kunne udbygges med en vask – skær et hul i den ene bordplade og komme en fin balje i, skru evt.et lille blandingsbatteri på. Jeg har oprindeligt lavet køkkenet til en trinsag, som har været i Hendes Verden – nu står køkkenet i min nieces legehus, en privilegeret ung damen med udekøkken allerede som 3 årig :0)

PS. Jeg er leveringsdygtig i trin billeder hvis det skulle have interesse!?? DIY se HER

Tildes tæppe #2

Karen Marie Dehn 5 mar 2010 | Comments (10) | 1.623 besøg

Tænker nogen måske gerne vil have lidt flere detaljer på Tildes tæppe, og måske også endnu en ide til hvordan den opdaterede navneklud kan laves. Kanten på tæppet laver du ved at sy strimler af stof sammen til en lang strimmel, 6 cm bred – strimlen bukkes vrang mod vrang og syes på tæppet fra ret siden. Sy på vrangsiden, kanten fast med små usynlige sting. Denne teknik giver en fin finish.

Er du ikke til det store projekt patchwork-tæppe, kan du finde en fin ramme og sætte det applikerede og broderede motiv i.

Håber du får en dejlig fredag :0)

Lidt lækkert til bamse-kaffen

Karen Marie Dehn 12 feb 2010 | Comments (5) | 1.236 besøg

Så er der gået bamser i den igen – og se lige hvilke lækkerier jeg lånte hos olgas oldebørn. Det er små japanske kage-viskelæder, vildt fine synes jeg. Har lige fotograferet ny bamsesag i sidste uge og naturligvis måtte bamserne guffe lidt i disse kager.

Med sådan et fad kager kan vi vist godt tage weekenden i brug! og gid solen må skinne hos dig :0)

« Forrige sideNæste side »