Store gavedag

Karen Marie Dehn 17 okt 2009 | Kommentarer (7) | 340 besøg

lodtrækning

Har siddet denne lørdag morgen,  med en kop varm the og nydt alle jeres dejlige, positive og varmende kommentarer – tusind tak for dem alle!. En ren fornøjelse, at læse dem alle igennem, mens jeg skrev lodder på livet løs. Virkelig en særlig verden her i blogland, sprængfyldt med kreativ energi, uanset om det er på det konkrete plan eller om det er alle de dejlige tanker og overvejelser om livets store som små udfordringer og gaver, der bliver skrevet om – glædes virkelig over at være blevet en del af blogland.

Ja så blev der også lige trukket lod, og vinderne blev :Bøjlepung

  Rakel (pung)

Liberty-armbånd

 Marie-Louise (armbånd)

Genbrug på den fede måde 

Tina (bog). Det var så gaveuddelingen i denne omgang :0) Hvis i sender mig jeres adresser iler jeg på posthuset på mandag. Dejlig weekend til alle!

GIVEAWAY

Karen Marie Dehn 5 okt 2009 | Kommentarer (111) | 1.940 besøg

Bøjlepung

Nu er det på tide at fejre min blog lidt, på en meget konkret og sjov måde – håber i har lyst til at være med!?  Det er nu den 4 måned jeg er med på blog vognen og jeg må indrømme, at jeg er blevet super, super glad for denne verden. Det giver mig en masse både på det faglig og på det personlige plan – for hulans, at have kontakt med alle jer skønne kvinder er bare fantastisk – en hel ny dimension af mit virke. Det sætter gang i en masse ideer, ideer om hvor jeg er på vej hen, hvad mit næste tiltag skal være, små nuancer af hvad det egentlig er jeg gerne vil osv. osv. derud af - for slet ikke at tale om alle de helt konkrete krea ideer. Kæmpe tak til jer alle for at berige mit liv – derfor dette Giveaway.

Rouleau armbånd

Jeg har valgt et par små ting ud, som jeg håber i kunne have interesse i at eje – og så lige en signeret bog, i alt 3 gaver til 3 vindere. Smid en kommentar og vær med i lodtrækningen – link til min side og få endnu et lod (læg en besked mere så jeg ved du har linket). Jeg trækker lod d.17 oktober :0)

Genbrug på den fede måde_forsideweb