8 dejlige kvinder

Karen Marie Dehn 26 apr 2010 | Comments (9) | 1.130 besøg

Nogle gange føler jeg mig bare sååå heldig, fordi jeg laver det jeg gør- i går holdt jeg det første kursus i eget regi. Forventningerne var store, jeg glædede mig, forberedte, lavede prøver, lavede mad og forsøgte, at sætte mig ind i alle de behov der kunne opstå undervejs. Hvor heldig er man så, når der ind af døren kommer, top motiverede, dygtige, dejlige og sjove kvinder.

Timerne fløj af sted med teknikker, sludder, dyb koncentration og masser af fine applikationer. Krisen kom først da mit kamera gik tør for batteri, lige da udstillingen var klar parat (heldigvis havde jeg taget lidt billeder undervejs).

Prøv at kigge hos hende her, og hende her, og hende her, og hende her, og hende her måske de inviterer til et kig i deres billeder og fine applikations projekter. Jeg kan bare sige, at min søndag blev brugt i det bedste selskab, så en stor tak til 8 dejlige kvinder!

Applikations forberedelser

Karen Marie Dehn 23 apr 2010 | Comments (4) | 914 besøg

Forventningerne er store her hos mig, jeg går nemlig og forbereder mig til applikations kurset på søndag. Jeg glæder mig, både til at dele ideer og inspiration, men jeg glæder mig også rigtig meget til at møde deltagerne. Det er altid super sjovt og inspirerende, at være sammen med en masse interessante og kreative kvinder - og der er en del blog damer på holdet, som det også bliver dejligt at møde ude i den virkelige verden. Det bliver helt sikkert en super dag - i slipper ikke for et referat, jeg kan nok slet ikke lade være med at fortælle vidt og bredt, om det her på bloggen.

Nyd fredagen og gør den til noget ganske særligt, i fortjener det :0)

Yndlinge fra haven

Karen Marie Dehn 8 apr 2010 | Comments (0) | 495 besøg

Støn hvor er sådan en stedmoder smuk – må altså bare vise disse skønhedder fra min have.

Eller hvad med hende velour moderen her?

Tror jeg skal til at brodere blomster, de farver og linier er bare for fantastiske – mon ikke det kunne blive virkelig smukt!?

PS. Du kan stadig nå at forkæle dig selv med et kursus – der er en enkelt plads på “Applikation – fra traditionel teknik til billedmageri” d.25 april og få pladser på “værkstedet for nederdele” d.9 maj. Se mere her 

Broderi, fugle og fladsting

Karen Marie Dehn 6 apr 2010 | Comments (10) | 2.642 besøg

Se lige hvad jeg har fundet i mit foto arkiv, fantastiske broderier, som et par af mine kursister i Odense havde i gemmerne – jeg fik lov at fotografere, og har da helt glemt at vise dem frem. Bakkebåndet er så fantastisk smukt, at det kalder på at blive brugt, måske på et bærestykke på en tunika eller……. Jeg bliver bare blød i knæene, når jeg ser noget så smukt.

Som jeg kan huske, og tolke på fotoet er de små fugle syet med kontursting, fladsting og bagsting.

Endnu en godte, dette godt slidte broderi, engang et pudebetræk - retro så det basker. Der er broderet med en blanding af applikation, kædesting, stikkesting, kontursting, franske knuder, fladsting og sikkert et par stykker mere. Det er da også urimelig smukt, eller er det bare mig der frydes over sådanne skønhedder?

Tildes tæppe

Karen Marie Dehn 3 mar 2010 | Comments (11) | 3.103 besøg

For noget tid siden fik jeg en helt særlig opgave, Ulrik og Mette  skulle til barnedåb hos en nær veninde, og de ville gerne forære en unika gave. Da Ulrik er grunden til at jeg begyndte at blogge kan i nok tænke, at opgaven føltes særlig vigtig :0) Det blev til dette tæppe med den lille Tildes navn og fødselsdata applikeret og broderet. Faktisk blev jeg ret inspireret af at lave tæppet, inspireret til lidt nytænkning på den gode gamle navneklud. Går og arbejde på et lille mønsterark med alfabet, små motiver til applikation osv. tænker rigtig mange forældre vil blive glade for en personlig gave fra en kreativ sjæl. Samtidig kunne bogstaver og figurer også bruges på tøj, tasker osv. til de små pus.

Broderi, applikation og gamle flakoner synes jeg fungerer rigtig godt sammen med patchworktæppet. Stofferne er en blanding af Liberty, Stof og Stil, Stof 2000 samt retro sengetøj.

Og der blev applikeret

Karen Marie Dehn 31 jan 2010 | Comments (6) | 1.199 besøg

En lørdag i Odense, i dejligt selskab med engagerede og dedikerede håndarbejdslærer, skal man på ingen måde kimse af. Og det gør jeg skam heller ikke, tvært imod – det er en stor fornøjelse for mig, at være sammen med kvinder der i den grad sætter håndværket højt, som stadig synes det er fedt at blive inspireret og er åbne for nye indput. Super inspirerende dag, tak for den de damer!

Der blev syet notesbøger i den helt store stil, med nye toner og farver - der belv gravet i alle Lis P`s gamle bøger med hendes dejlige motiver - der blev drysset lidt neon hist og pist. Tror godt jeg tør sige, at vi i den grad fik støvet de gamle applikations teknikker godt og grundigt af i går.

Notesbøger, et lille udvalg

Karen Marie Dehn 11 jan 2010 | Comments (16) | 1.902 besøg

Rakel har spurgt om hun kan købe en af mine notesbøger, Puk har spurgt om vi skal lave et krea bytte – så jeg tænker at notesbøgerne måske lige skal have en tur mere på podiet :0) Så her kommer et lille udvalg af notesbøger – er du nysgerrig efter hvordan de laves så klik på “notesbøger” ude i siden, så kommer du ind på en udførlig forklaring. Jeg sælger dem gerne for 75,- plus porto (12,-) bare send mig en besked på kontak@karenmarie.nu.

Sne eventyr – nu på symaskine

Karen Marie Dehn 10 jan 2010 | Comments (7) | 932 besøg

Jeg har leget, leget med min symaskine – have elles tænkt at jeg skulle arbejde ud fra et foto med nogle flere farver, men fik så pludselig den ide at tilføje farver til det ene sne foto. Det har været sjovt at eksperimentere med form, farve, perspektiv og effekt. Ved ikke lige hvor smukt jeg synes det er, delelementer af udtrykke synes jeg er fint, f.eks. højre hjørne fungerer ret godt, måske jeg skulle have beskåret totalt, men så var effekten også lidt forsvundet med ideen - om ikke andet har jeg  da fået gang i nogle nye ideer til flere billeder, vi skal nok få det sjovt i Odense d.30 :0) Ved ikke hvor tydeligt det er, men jeg har brugt det sidste foto fra i går som udgangspunkt og så beskåret det lidt til slut.

Kursus i Odense

Karen Marie Dehn 4 jan 2010 | Comments (8) | 1.276 besøg

Jeg går så småt og forbereder et kursus jeg skal holde i Odense d.30 januar – jeg har desværre startet året med en mega forkølelse, så i får kun starten på den applikation jeg er ved at lave på bagsiden af en lille pelsvest. Tror min gamle krop vil have godt af at tage et lille hvil nu. Tænker der skal sidde et par ugler mere i træet, men de må vente med at lande til senere (skal nok smide et foto når de er ankommet).

Kunne du tænke dig at deltage i kurset “Applikation – fra traditionel teknik til billedmageri” ? Formen er workshop, med udgangspunkt i de gamle applikations teknikker, der støves af og får nye udtryk. Der vil være mulighed for at arbejde med applikation både på beklædning, småt tilbehør, på billeder osv. Der kan også eksperimenteres med sjove utraditionelle materialer som emballage sammen med stof, skind eller lignende på billeder. Kurset afholdes af Danmarks håndarbejdslærer forening i Odense d.30 januar kl.10-17, du kan tilmelde dig hos Marie-Louise m-lgj@mail.dk og se yderligere her. Eller smid mig en mail på kontakt@karenmarie.nu for uddybende spørgsmål.

Lommer på pelsvesten

Karen Marie Dehn 30 okt 2009 | Comments (10) | 1.529 besøg

Lommer på pelsvest

Så fik jeg besluttet mig for hvilken type dekoration der skulle være på min nye pelsvest. Det endte med forskellige små lommer med broderier, quilt og en lille applikation.

Lomme med applikation

Den lille applikation er lavet med Vlieseline på vrangen og knaphulssting langs kanterne. Skråbåndet er Liberty taget på skrå og foldet med skråbåndsfolderen. Håber i alle får en skøn kreativ weekend – selv er jeg ret sikker på at få en masse inspiration, jeg skal nemlig til Rønde og holde kursus for en masse dejlige håndarbejdslærer :0)

« Forrige sideNæste side »