Overdel, T-shirt, tunika – design, variation, pynt og pjat

Med udgangspunkt i nogle enkle færdige mønstre varierer vi modellerne så du får dit helt eget design, samt tilretter modeller efter dine egne mål. Vi arbejder med en T-shirt model med påsatte ærmer, samt en overdel som er mere løs i designet, med raglanærme – med mulighed for at ændre til tunika/kjole osv.

Der vil være hovedvægt på strik materialer, men også lettere faste metervarer vil blive brugt, eksempelvis viskose/bomuld på skrå er meget anvendelig.

Ud over arbejdet med design og tilretning af mønster, vil diverse teknikker til syning i strikmaterialer og finish generelt blive berørt. Diverse ideer til dekoration vil endvidere indgå.

Som ekstra feature laver vi enkelte accessories som fungerer sammen med det konkrete design, eller fuldender det.