Broderiramme tip #1

Karen Marie Dehn 28 jun 2016 | Comments (4) | 303 besøg

Jeg har længe haft et ønske om at lave nogle flere små videoer, så du kan få nogle teknikker og fif til dine broderiprojekter, jeg har købt et lille fikst stativ til min IPhone, men har altså ikke fået rykket på det. Nu er der en lille smule luft i programmet og jeg har fået afprøvet stativet og lavet en lille broderiramme tip-ting. Måske det kan gøre dit forhold til din broderiramme mere afslappet!?

Hvis det nu lykkes for mig at lave flere videoer, hvad kunne du så godt tænke dig at se en lille video om?

 

Sy og design for unge

Karen Marie Dehn 19 jun 2016 | Comments (2) | 228 besøg

designcollage

Jeg har jordens bedste og dygtigste designelever! Det eneste problem med dem er, at de vokser, begynder i gymnasiet, vokser fra lysten eller bare bliver unge, næsten voksne mennesker. Derfor har jeg lige sagt farvel til en lille gruppe unge mennesker, altid med vemod i hjertet, for jeg er så heldig at de ofte går på mit hold i adskillige år.

Det gode for dig, der måske kender en ung som har lyst til at lære at sy sit eget tøj, er at der nu faktisk er hele 5 pladser når vi starter igen d.31 august. Værkstedet ligger på Vesterbro 3 min. fra Dybbelsbro station.

Læs mere om holdet lige HER!

Så er ung imellem 11 og 18 år, har lyst til at lære at sy og bor i nærheden af København!? så smid mig en mail på kontakt@karenmarie.nu

Hvis du har lyst til at hænge min flyer op i dit nabolag, så smid mig en mail og jeg sender en til dig, kontakt@karenmarie.nu

sy og design for unge

Broderiprojekt og hyggelige timer

Karen Marie Dehn 16 jun 2016 | Comments (0) | 258 besøg

broderiprojekt, embroidery

Waste time home party, er titlen på et broderiprojekt Trapholt laver i samarbejde med kunstner Anja Franke. I aftes havde jeg fornøjelsen, sammen med en lille gruppe dejlige kvinder at brodere, hver vores 20 x 20 bidrag til værket. Bare vores lille stykke af 6 felter ser vild godt ud! Fantastisk effekt, når de små felter sættes sammen, og tænk engang når det helt store værk samles, wow det bliver fedt!

Broderiprojekt

Du kan stadig nå at bidrage med et lille felt til værket, tag et kig lige HER og find nål, hvidt stof og blåt garn frem, det er super sjovt.

waste time home party, broderi

Små broderede uldperler

Karen Marie Dehn 2 jun 2016 | Comments (2) | 311 besøg

broderede uldperler

Nogle gange trænger min hjerne til at slappe af, men mine hænder vil stadig gerne arbejde med noget, så derfor er jeg gået i gang med at brodere bitte små uldperler. Jeg er blevet total forelsket i de små sager, de er lækre som slik, drager mine øjne og fingre.

broderi uldperler