Fra mit arbejdsbord # 1

Karen Marie Dehn 16 mar 2016 | Comments (2) | 301 besøg

broderi på papir

Det er vist længe siden jeg har inviteret dig med ind på mit værksted! Jeg har igennem noget tid leget med gopler i forskellige udgaver. Det har været vigtigt for mig at fordybe mig i noget uden mål og mening. At lege med materialer, udtryk og stoflighed. Det kan du måske tænke, at jeg så tit gør, når jeg designer til eksempelvis Hendes verden, og det har du jo sådan set også total ret i! Men jeg har kunne mærke, at det er vigtigt for mig også at arbejde kreativt, uden at det skal passe ind i en eller anden salgbar kontekst.

Broderet goople

Goplerne har være et skridt i den retning. Har jeg nydt det? Det kan du bande på jeg har, også i den grad! Følelsen af at følge min indre stemme og bare lade sting og nål tale, har være næring til min kunstneriske åre.

broderi på papir