Mini juleunivers

Karen Marie Dehn 4 dec 2015 | Comments (0) | 238 besøg

julelandskab

At lave julelandskaber med ungerne, er altid et hit, her får du en lille fin ide, hvis i ikke har plads til det helt store julelandskab på børneværelset. Mini universet er ca. 6,5 cm langt og 5 cm højt.

julelandskab

Du skal bruge: tændstikker, små pomponer, chenille (dem der er tykke og tynde), pailletter, glitter mosgummi, hvid akrylmaling, limpistol.

Sådan gør du: Se lige HER hvordan du laver de små juletræer. Klip små bidder tændstikker, lim dem sammen med en tændstik på tværs. Snemanden har hat, af en paillet og en perle og halstørklæde af et stykke garn. Klip en lille oval af mosgummi. Lim hele molevitten på bunden, med linpistolen og placer små pomponer omkring hegnet, som snebunker.

Har din nisse fået adventskrans?

Karen Marie Dehn 2 dec 2015 | Comments (0) | 143 besøg

adventskrans mini

Ja jeg spør´ bare, for min nisse fik lige lavet sin i søndags. Jeg gav selvfølgelig lige en hånd med, jeg er ikke nærrig, når det kommer til at hjælpe nissen, med den slags hyggelige sager.

Chenille adventakrans

Vil du også hjælpe din nisse? Så skal du bruge: Grøn chenille (piberenser, her er brugt en af dem, der er tykke og tynde), hvid chenille, perler, mini pomponer, snor, glitter lim, limpistol.

piberenser adventakrans

Sådan gør du: sno chenillen til en lille ring, med ca.5 cm i diameter. Klip 4 lys (hvid chenille) på ca.2 cm. Lim lysene på kransen og bind snorene på. Pynt med pomponer og perler, hvor snorene er bundet på, så gemmer du snoren og får samtidig limet den lidt fast. Pynt med en lille klat glitterlim på toppen af hvert lys.