Nummer 1 på top 10 listen, over yndlingssting

Karen Marie Dehn 29 jul 2015 | Comments (1) | 923 besøg

franske knuder, french knots

Øverst på min top 10 liste, over yndlingssting, ligger helt klart den franske knude! Det er så super smukt, og et kæmpe anvendeligt sting. Her får du en stingtegning og lidt inspiration til, hvordan du kan jonglere med det. På cardigannen, er de franske knuder drysset med løs hånd, langs halsudskæringen. Husk at bruge Soluvlies på vrangsiden, for at styrke din strik.

HER kan du se den franske knude, brugt på en helt anden måde, som en flade på en kage.En anden mulighed er også, at bruge den franske knude som prikken over i`et, tag et kig lige HER. Eller hvad med at brodere på et stykke stof med print, tag et kig lige HER, måske du kan lade dig inspirere til nogle fine sommerbroderier!?

Se herunder hvordan du syr den franske knude.

fransk-knude1

1. Stik nålen op igennem stoffet fra vrangsiden. Sno garnet omkring nålen, nedefra og ud ad, mod spidsen. Sno ca. 3 gange omkring nålen.

 

fransk-knude2

2. Før nålen tilbage, ned igennem stoffet, lige ved siden af det punkt, hvor nålen kom op. Kunsten er at holde garnet fast snoet omkring nålen, når den stikkes tilbage igennem stoffet. Stram evt, garnet let, før du stikker nålen helt igennem.

God fornøjelse med den franske knude!

5 fine sting til ferien

Karen Marie Dehn 15 jul 2015 | Comments (0) | 504 besøg

franske knuder

Hvis du vil have et lille hyggeligt feriebroderi med i kufferten, så kunne denne ide, fra en sag jeg har lavet til hendes Verden, måske være en noget for dig! Broder på en lomme, en cardigan eller et lille felt til en pude.

Tungesting

De 5 sting er kædesting, y-sting, tungesting, bagsting og franske knuder. Jeg er stor fortaler for, at du skal kunne bruge dine broderiprøvet til noget konkret, så derfor er disse blomsterlignende former også en perfekt måde, dels at øve sig på stingene, dels at få et fint produkt, som kan bruges til noget.

Kædesting

Du kan finde stingtegninger til alle sting, i Hendes Verdens Broderiskole lige HER

Ps. Sagen var I Hendes Verden i uge 28, hvis du skulle støde på bladet og gerne vil se mere!