Tryk og broderi d.14 og 15 oktober på Møn

Karen Marie Dehn 30 sep 2013 | Comments (1) | 357 besøg

Broderi og tryk

Du kan stadig nå at få en plads på workshoppen på Møn d.14 og 15 oktober! Mette lærer dig at trykke fine motiver på tekstiler og jeg lærer dig vidunderlige frihåndssting til at brodere på dine tryk!

I sommer var det en kæmpe succes, det har vi da i den grad også tænkt os det skal være her i efterårsferien!

Er det mon noget for dig?? Hvis, så tilmelder du dig hos Charlotte

Ps. Se det færdige sommerfugle-broderi som pude hos den lilla elefant som var en af kursisterne i sommer.

En ugle på vej mod Tv2Fri

Karen Marie Dehn 25 sep 2013 | Comments (9) | 582 besøg

ugele-kaffevarmer

Jeg går og gør min ugle-kaffevarmer flyveklar til en tur i fjernsynet på fredag. Hr ugle virker nu meget rolig, tror han tænker det styrer jeg nok, men jeg kan nu godt mærke at direkte tv alligevel kræver, at jeg kridter skoene en ekstra gang. Hummm, så jeg må hellere finde kridtet frem og komme i gang!

Hvis du vil se hvordan du laver ugle-kaffevarmeren, så kig forbi Tv2Fri på fredag, jeg kommer i Frihuset 2 gange i løbet af kl.11.30-13.30 og igen om aftenen. Og please, kryds lige fingre for mig, skal jo helst ikke fjumre for meget i det vel!?

Bøl eller ikke bøl?

Karen Marie Dehn 24 sep 2013 | Comments (5) | 219 besøg

Fingerbøl, Thimblepad

Dagens store spørgsmål! Hvad siger du, bøl eller ikke bøl??

Jeg kan lige så godt indrømme med det samme, mærkeligt nok, så er jeg ikke særlig glad for fingerbøl, men det er simpelthen fordi jeg hader den lettere svedige fornemmelse jeg fik med de gamle metal fingerbøl! Så nye boller på suppen, eller rettere nye bøl i shoppen!

Clover fingerbøl, gummi-fingerbøl

Nu har jeg købt 3 forskellige fingerbøl til shoppen og synes, at de alle tre er super gode. De kan selvfølgelig det vigtigste, nemlig at beskytte fingeren, men samtidig er de også ret lækre og jeg tror faktisk, at jeg selv vil begynde at bruge bøl, det vil min finger nemlig blive ret glad for, skulle jeg hilse at sige!

Læderfingerbøl

Så tag et kig forbi min shop, hvis din finger trænger til lidt omsorg!

Grov strik, groft broderi

Karen Marie Dehn 19 sep 2013 | Comments (1) | 540 besøg

Broderi på strik, embroidery

Er i gang med de absolut sidste forberedelser til Fanø strikkefestival. Sørme om ikke der, stille og roligt, vokser en spøjs fugl frem på den grove strik.

Måske vi ses på Fanø og hvis ikke, så ha´ en forrygende weekend!?

Pakker og planlægger…….

Karen Marie Dehn 18 sep 2013 | Comments (0) | 124 besøg

Broderikit - jul, blogshop.bigcartel.com

I disse dage er TO DO – listen fyldt med masser af små og store sager. Jeg planlægger og laver jule-broderikit – TJEK!

Clover tekstilpen

Jeg lægger på hylderne og pakker til shoppen – TJEK!

Broderikit, blogshop.bigcartel.com

Jeg pakker broderikit til lageret – TJEK!

Og ikke mindst, så pakker jeg til workshops på Fanø strikkefestival, hvor jeg er så heldig, at skulle undervise en masse strikkeglade kvinder – TJEK!

Broderi i Nyborg, på Møn og i Herning

Karen Marie Dehn 12 sep 2013 | Comments (0) | 259 besøg

Broderi, embroidery

De næste måneder kommer jeg lidt rundt i landet, så går du og drømmer om at komme i gang med noget frihåndabroderi, men synes der er lidt for langt til København,så tage et kig her:

Broderede knapper

D.7 oktober kl.19-22 broderes der knapper i Nyborg  (tilmelding: Kirsten kock, mail:kniplinger@sol.dk)

Broderi og tryk

D.14 & 15 oktober gentager Mette og jeg succesen på Møn og kombinere tekstiltryk med broderi (tilmelding og info finder du hos Charlotte Wiegand)

Broderi embroidery

D.23 november kl. 10-16, hos Lærke i Herning kører “broderiværkstedet- sådan brodere du en helt unik cardigan”. Tilmelding kontakt@karenmarie.nu

Har du talt med din leder for nylig?

Karen Marie Dehn 11 sep 2013 | Comments (0) | 151 besøg

Insekt-broderi, embroidery

Jeg mener ved hun, hvad du går og drømmer om?? Tænker bare, måske var det på tide, at hun skulle tildele dig et kursus?

Hvis du arbejder med børn enten i folkeskolens håndarbejde, eller på SFOéns krea-værksted, så skal du jo have fyldt på inspirationstanken en gang imellem, ikk´!? Og måske noget insektbroderi lige præcis er det du står og mangler? Jeg kan i alle tilfælde love dig, at du efter en dag med broderi går hjem med bunker af ny inspiration, med nye teknikker i værktøjskassen og med nye ideer, som sagtens kan omformes til dit arbejde med børn!

Ps. Hvis du får fingrene i din leder og der bliver givet grønt lys, så smid mig en mail på kontakt@karenmarie.nu og tilmeld dig!

Ps. Hvis din leder slet forstår værdien af det du kan byde ind med i håndarbejde, kassen er tom, du må vente til næste år – eller hvad undskyldningen er for at lige præcis DU ikke skal på kursus, så kan du selvfølgelig også gøre det ene og alene for din egen skyld og nuppe det alligevel! Du skal være så velkommen, lederforståelse eller ej!

Log cabin på nye måder

Karen Marie Dehn 9 sep 2013 | Comments (0) | 308 besøg
Foto Anitta Behrendt

Foto Anitta Behrendt

I Hendes Verden denne uge, har Stine og jeg en Log cabin sag, hvor vi har leget med den gamle patchworkteknik på nye måder. Du kan bla. fo vejledningen til denne nålepude broderet med stiger af sildebessting.

Foto Anitta Behrendt

Foto Anitta Behrendt

Eller måske du mere er til hækling, så kan du få vejledningen på denne fine pude!

Og så lige en dejlig mandag til dig derude!

 

Designpiger i fuld gang…….

Karen Marie Dehn 6 sep 2013 | Comments (0) | 178 besøg

Syning for unge

Mine dejlige designpiger er startet op og der er gang i alle deres fine designs, men der er altså stadig en enkelt plads tilbage på det sene hold, onsdag kl.16.30-18.30. Måske du kender en designpige 14-18 år, som lige præcis har lyst til at lære at sy om onsdagen??

Syning for unge

Hvis så skal hun sende mig en mail på kontakt@karenmarie.nu for at tilmelde sig!

Insektbroderi d. 28 september, der er stadig plads til dig!

Karen Marie Dehn 4 sep 2013 | Comments (0) | 214 besøg

Broderet flue på Ninas knæ

Se her, en fantastisk flue Nina broderede i foråret! Går du også og drømmer om at lære noget frihåndsbroderi og brodere insekter, så er der stadig plads til dig d.28 september kl.10-16 i rum11, Vesterbro. – og jeg vil elske at lære dig at brodere!

Tænker du JEP det er da lige mig! Så smid mig en mail på kontakt@karenmarie.nu for at tilmelde dig! Er du lidt i tvivl og vil lige læse lidt mere om workshoppen? Så KIG HER!