Der er stadig plads d.11 og d.21 juni, skal du med eller tøver du?

Karen Marie Dehn 30 maj 2013 | Comments (0) | 198 besøg

grensting

Et af de spørgsmål der oftest dumper ind i min mailbox er: “jeg er begynder, har strikket/syet/hæklet i mange år, men slet ikke broderet, kan begyndere deltage på dine broderi workshops? Tror du det er for svært for mig??”

Og mit svar er: JA selvfølgelig kan du deltage, jeg vil elske at lære dig at brodere, pille alle fordommene af det fine broderi og åbne dine øjne for alle dets vidunderlige muligheder! Alle kan deltage, jeg arbejder meget værkstedsorienteret på mine workshops, så jeg tager udgangspunkt i lige præcis der hvor du er, så kom glad!

Hvis du går og tøver, så hold dig ikke tilbage med dine spørgsmål, jeg svarer på dem alle! Send roligt din tvivl afsted med den samme, på kontakt@karenmarie.nu, jeg sidder her og venter!

Ps. Tænker du hvad f….. taler damen om!!? så tag et kig på de to workshops d.11 juni på Vesterbro, se HER og d.21 juni i Rørvig, se HER!

Små broderirammer i shoppen

Karen Marie Dehn 29 maj 2013 | Comments (4) | 1.017 besøg

Broderirammer/syrammer

Nu er det endelig lykkes mig at få fat i små fine broderirammer, eller syrammer om du vil! De små rammer er perfekte at lave små broderier i og de er rigtig gode, hvis du synes det er svært at håndtere de lidt større. Jeg har fået dem i størrelse Ø7 cm og Ø9 cm, tag et kig i shoppen lige HER!

Og de meget populære DMC Organizere er igen på lager, så nu er det bare i gang med organisering og broderi!

Jeg roder………

Karen Marie Dehn 28 maj 2013 | Comments (1) | 145 besøg

Værkstedet

Og kreerer eller måske mere i den omvendte rækkefølge, men ind imellem kan det være svært at sige, hvor det ene starter og det andet slutter. Men, men der kommer altså både ideer og foto ud af det i den sidste ende, så det vel egentlig meget godt.

Syet bogstav

Tror det lille H skal sættes i ramme, synes det er en meget fin ny måde at bruge det på!?

Nowak i Århus

Karen Marie Dehn 22 maj 2013 | Comments (0) | 154 besøg

Anne Nowak

Var lige forbi super dygtige Anne i går og hun kunne fortælle, at der stadig er ledige pladser på hendes workshop med tekstiltryk i Århus d. 15-16 juni. Er du fristet, så se meget mere HER!

Ps. Er du også forelsket i Annes smukke tryk, men kan ikke d.15-16, så tag et kig på det broderikit Anne og jeg har lavet sammen, så får du også en lille bid tekstiltryk. Spring videre lige HER!

Sommerbroderi, skal du med?

Karen Marie Dehn 21 maj 2013 | Comments (6) | 315 besøg

Broderet flue

Jeg har lyst til at fejre sommeren med noget mere broderi, så jeg har været lidt impulsiv og smider her et par workshops op og krydser fingre for at du har lyst!! For at fejre broderiet og sommeren endnu mere, får du oven i købet dejlig lave og ret sommerlige priser!

Det ene, broderiworkshop, er en ny type mini på 3 timer, hvor vi jonglerer med 2 sting og udforsker dem til bristepunktet. Den anden er en 6 timers sommerbroderi i mit sommerhus i Rørvig, hvor en lille eksklusiv gruppe (mit sommerhus har sin begrænsning ;0) får mulighed for at indsnuse skoven, mens vi lader garn og nål arbejde med smukke farver og motiver.

Broderi-tirsdag d.11 juni kl.16-19 på Vesterbro,særlig sommerpris 350,- kr. Læs mere om workshoppen HER

Sommerbroderi fredag d.21 juni, kl.10-16 i Rørvig, særlig sommerpris 900,- kr. Læs mere om workshoppen HER

PS. Der jo også stadig mulighed for at deltage en uge på Rønde højskole, eller 2 dage på Møn

PPs. Og er du medlem af Danmarks håndarbejdslærerforening, så får du 20% på Rønde højskole!

Der broderes stadig……

Karen Marie Dehn 18 maj 2013 | Comments (3) | 208 besøg

Sommerfugle broderi, broderiramme

Det går lidt for langsomt med mit nye broderikit, jeg har bare for mange bolde i luften hele tiden og når der kommer en opgave ind fra højre der er penge i, ja så er det altså bare med at springe på. Meeen jeg er stadig i gang med flyvedyrene, passer jo faktisk perfekt til den dejlige sommer vi kan indsnuse i disse dage, tror min Pinse i Rørvig skal dedikeres til noget insektbroderi!

Ønsker jer alle en dejlig Pinse!

Nye garnvindsler i shoppen

Karen Marie Dehn 17 maj 2013 | Comments (0) | 348 besøg

Garnvindsler, DMC Mouliné broderigarn

Nu kan du igen komme i gang med at organisere dit broderigarn!

Karton-vindslerne har været i restordre længe og er det et stykke tid endnu, rimelig træls! Jeg er blevet utålmodig og har jeg taget en anden type hjem til shoppen, de er ret lækre, i mælkehvid plastik og passer til DMC Organizer. Er du til små sorte prikker, så finder du også dem i shoppen!

Så skal der hækles!

Karen Marie Dehn 15 maj 2013 | Comments (8) | 307 besøg

Gutten og tøsen hæklekit

Ja jeg tror faktisk heller ikke mine egne øre, men jeg vil i alle tilfælde gerne prøve at gøre det til sandhed. Var på besøg hos søde Wenche den anden dag og mine øjne faldt på hendes fine dukkekit. Men det var først, da jeg så det hæfte der følger med kittet, at jeg begyndte at få hækle-griller, ja vi snakker jo faktisk om en lille ny hæklebog! Jeg har i alle tilfælde bildt mig selv ind, at jeg da sagtens – altså med alle Wenches, meget grundige, trin for trin vejledninger – kan hækle en dukke. Men døm mig nu ikke for hårdt hvis jeg er en total bøf til at hækle…….

Sommerfarver og bamsehygge

Karen Marie Dehn 13 maj 2013 | Comments (0) | 198 besøg

bamse tøj

Har i dag brugt min tid på at designe og sy op, til vores foto af bamser og dukker på torsdag. Sidste uge var jeg hos Eva og hente dejlige sommerlige og nuttede metervare, de ville altså også være søde til små tøsepiger, du finder dem hos malikaogrosa.dk

Smuk, smukt…..

Karen Marie Dehn 7 maj 2013 | Comments (2) | 230 besøg

Thora Finnsdottier

Måtte lige tage et par foto, før jeg afleverede lækkerierne fra Thora Finnsdottier, bare fordi det er så pænt!

Thora Finnsdottier

Thora Finnsdottier

Næste side »