Børne-kulturnat på biblioteket i Helsingør

Karen Marie Dehn 28 sep 2012 | Comments (0) | 119 besøg

Er du og dine børn til sjove dimes-dyr af genbrugsmaterialer og bling, så er workshoppen på Kulturværket i Helsingør lige noget for jer! I aften imellem kl.19-21 er der fuld gang i pomponerne, chenillen, limpistolerne, bobleplasten og alle de sjove ideer! Måske vi ses!?

Regnvejrs forkælelse og foto øvelser

Karen Marie Dehn 27 sep 2012 | Comments (2) | 187 besøg

Øv det er mørkt, vådt og trist lige nu! Heldigvis har jeg lige købt lidt smukt til mig selv og da jeg samtidig går og øver mig på kamera og Photoshop til søndagens foto workshop, så vil jeg lige dele mine skønheder med jer!

Om lidt kommer min yngste skønhed af en søn hjem, så den står på kram og masser af kys i aften – uuuuhmmmm!

Ønsker også dig en dejlig aften, forhåbentlig også fyldt med kys og kærlighed!

 

Broderi i København, du kan stadig nå det!

Karen Marie Dehn 26 sep 2012 | Comments (0) | 756 besøg

Det kunne efterhånden godt se ud som om der slet ikke er broderi workshops i København mere, men der er altså stadig plads på workshoppen i rum11 d.13 oktober og d.3 november 2012, så kom glad! Hvis du har lyst til at lære at brodere frihåndsbroderi og har lyst til at få mit bud, på en opdateret udgave af de gamle dyder, så er workshoppen helt sikkert noget for dig. Se mere om workshoppen HER!

Onsdags TIP: Her er lige et eksempel på enkel struktur med fladsting (konturen er syet med stikkesting). Jeg har syet den rosa kant med hel tråd i nålen, og de lette metallic tråde er syet med 2 deltråde i nålen – der skal nemlig ikke så meget teknik til at få det til at se super fint ud, så frem med nål og tråd – du blir´ glad i låget af det (altså, hvis du spør´ mig og det håber jeg så lige, at du gør…….)

Broderi på knapper d.7 okt. på Fyn

Karen Marie Dehn 25 sep 2012 | Comments (4) | 544 besøg

Der er stadig et par pladser på workshoppen d.7 okt. i Rantzauzminde, se mere HER! Workshoppen er både for begyndere og øvede – og jeg lover det bliver kæmpe sjovt og lærerigt!

Ps. Stof og knap er fra Betty P!

 

Foto søndag

Karen Marie Dehn 24 sep 2012 | Comments (4) | 268 besøg

I går stod den på foto i lange baner og de små grå blev sat godt og grundigt i svingninger. Jeg fik introduceret ny teknik, som jeg så liiiige skal øve mig lidt på, men jeg er rigtig glad for min  første dag på foto workshop, der var indput for alle pengene!

Og ja der er både efterår og masser af cykler på Vesterbro – og vi var ude og tage billeder med nogle af de nye redskaber!

Peter og Camilla havde strikke indholdet rigtig godt sammen, var gode og tålmodige til at forklare al teknikken – workshoppen kan i den grad anbefales, hvis du vil blive klogere på at lave lækre billeder med dejlig stemning i!

Fredags pompon

Karen Marie Dehn 21 sep 2012 | Comments (5) | 313 besøg

Lige en lille fredags ide og teknik detalje fra vores pompon sag.

Sådan gør du: tegn blomsterstilke og blade på mønsterpapir, hæft dem på stoffet og sy i stregerne på symaskine og pil efterfølgende mønsterpapiret af. Pynt med pomponer, små hæklede blomster eller en applikation.

Foto Anitta Behrendt

Måske en ide her til en våd efterårs weekend!?

I min postkasse

Karen Marie Dehn 20 sep 2012 | Comments (2) | 234 besøg

Her til morgen, lå det nye norske magasin SANS i min postkasse. Dejligt at der bliver slået et slag for DIY og særlig dejligt, at en af Stine, Anittas og mine sager er i magasinet.

SANS gør det i interiør, blomster, mad og DIY – stilmæssigt er det både til den søde side og har i dette nummer, også flere sager med lidt kant, så måske et magasin der er værd at kigge lidt efter i sømmene!? Jeg glæder mig i alle tilfælde til at se hvad de driver det til!

Og vi har jo haft gang i pomponerne…..

Lækker collage

Karen Marie Dehn 18 sep 2012 | Comments (3) | 275 besøg

I den fine pakke var denne collage som Jane har lavet, vildt fed synes jeg – måske du kan lade dig inspirere lidt af Janes streg og klip!??

Endnu en buket i den stribede vase, smukke, smukke Dahlia!

Fin gaveindpakning

Karen Marie Dehn 14 sep 2012 | Comments (0) | 600 besøg

Ææælsker bare at få gaver af Jane, hun pakker dem altid så smukt ind, se bare her en fin ide – Rie Elise Larsen papir med klister-prikker på. Måske du skal forære en gave væk og kunne bruge lidt inspiration??

Og indeni er de altså heller aldrig at kimse af, mere om det en anden dag :0) Med Janes dejlige gaveindpakning ønsker jeg fantastisk weekend til dig!

Weekend-broderi

Karen Marie Dehn 13 sep 2012 | Comments (5) | 622 besøg

Købte T-shirten i sidste weekend, men du kan helt sikker stadig nå at få fingrene i en Saint Tropez sag med svampeprint. Jeg synes det er sjovt at ha en ramme at boltrer sig indenfor eller at bryde, hvis man er i det humør, se f.eks. mit fuglebroderi, hvor jeg broderede total over motivet.

Med et defineret motiv kan bare kaste sig ud i broderiet uden alt forarbejdet. Jeg har brugt fladsting, bagsting og stikkesting (bagsting i ubrudt linje). Har du ikke garn, nål og indlægsmateriale på lager, så får du hele molevitten i mine broderikit!

Ja jeg ved det godt, svampemotiver har vi jo set en del af, men synes nu alligevel disse er meget fine – fik i alle tilfælde straks lyst til at brodere da jeg så T-shirten. Nu hvor jeg ser mit broderi på foto, ser det altså lidt skallet ud, må vist i gang med lidt mere for at forstærke udtrykket, var åbenbart i mit meget stille og rolige hjørne da jeg gik i gang med det her…….hummmm!

Næste side »